10. august 2006

Fremme af dansk miljøteknologi

 

-         13 eksempler på miljøteknologier, som indebærer vækstpotentialer for danske virksomheder

 

Indhold:

1. Enzymer til biobrændsler etc. (Novozymes)

2. Byggebranchen generelt – strammere krav ift. bygningsreglementet –

3. Isolering – (Rockwool)

4. Energibesparende vinduer

5. Pumper, vand – (Grundfos)

6. Termostater, hydraulik – (Danfoss) 

7. LED-belysning

8. Vindmøller - (Behov for test-pladser m.v.)

9. Brintteknologi

10. Ammoniakfordampning fra husdyrbrug

11. Reduktion af lugtgener

12. Phthalater - i hospitalsudstyr (slanger mv.) - (Melitec)

13. Partikelfiltre - Notox på Bornholm.

 

 

Novozymes: 5 produkter med miljøfordele

 

Novozymes har knap 4.000 ansatte og producerer enzymer, der bruges – og kan bruges – i et utal af biologiske processer, hvor man nedbryder/omdanner biologiske materialer. Enzymerne udvikles og produceres i lukkede kredsløb, såkaldt hvid bioteknologi – i modsætning til grøn bioteknologi, hvor splejsede organismer sættes ud i naturen til dyrkning.

Forskningsarbejdet foregår primært i Danmark, men om det fortsat bliver i DK afhænger i vid udstrækning af, om der faktisk fra offentlig side satses på forskning, udvikling og demonstrationen.

 

Her skal fremhæves fem eksempler på, hvorledes Novozymes udvikler enzymbaserede processer, som indebærer væsentlige miljøfordele.

 

Biofuel  

Her sker en omdannelse af agro-affald vha. enzymer. Der frigøres sukker, som omdannes til bioethanol via mikrobiologisk fermentering.

Miljøfordel: bioethanol fremstilles ud fra fornybare planteressourcer og erstatter olie. Den vil være helt eller delvis CO2 neutral. Hvis der er tale om dyrkede afgrøder (1. generation) sker der CO2-frigivelse i forbindelse med landbrugsdriften (landbrugsmaskiner samt fremstilling af evt. kunstgødning). Såvel ved 1. som 2. generation kan der være tale om CO2-frigivelse i forbindelse med den industrielle bearbejdning. Men 2. generations bioethanol vil således i højere grad end 1. generations være CO2-neutral.

 

Status: Novozymes har i dag en stor forretning inden for 1.generation biofuel, mens man arbejder i pilot-skala mht. 2.generation - for at udvikle og billiggøre enzymerne hertil.

Hvad skal der til for at fremme udviklingen?: der er behov for offentlig støtte til F&U – som kan være offentlig/privat. Der er især brug for støtte til demonstrationsanlæg/opskalering.

Udviklingen kunne have været fremmet gennem tidligere og større støtte til biomasse forskning i Danmark. Novozymes fik 17mill USD i 2001 i USA - konkurrenten GCI fik tilsvarende.

Udviklingen kan fremmes nu, hvis Danmark

lever op til EU biofuel direktivets krav om en minimums andel af biobrændstof i benzin

giver offentlig støtte til færdigudvikling og opskalering

stimulerer markedsdannelse, f.eks. ved aftale med oliebranchen, at benzin i DK indeholder mindst 5,75 % bioethanol

Novozymes finder, at man skal gå i gang med 1. generation biobrændstoffer nu, for at få etableret infrastruktur mv. Dermed skal man ikke først til at sætte hele apparatet i gang, når 2. generations biofuels er blevet billige nok.

 

Foder enzymer

Foder enzymer gør foderets næringsindhold mere tilgængeligt for dyret. Novozymes har allerede kommercialiseret flere foderenzymer.

Miljøfordel: sikrer bedre udnyttelse af foderet og reducerer indhold af fosfor (P) og kvælstof (N) i gyllen.

Hvad skal der til for at fremme udviklingen?: støtte til offentlig forskning i foderudnyttelse og optimeret fodersammensætning. Desuden bør der stilles krav til minimering af udledning fra landbrug, især P, og om anvendelse af best practice teknologi.

Man kunne være nået længere, hvis der havde været en hurtigere procedure til at få de nye enzymer godkendt.

 

Renere dambrug:

Novozymes producerer foderenzymer til fisk (gør fisk til vegetarer!) og mikroorganismer til at stabilisere dambruget. De rette mikroorganismer er fundet og kommercialiseret i Østen, og foderenzymer til fisk er på vej.

 

Miljøfordel: nedsat forurening fra dambrug, specielt af næringsoverskud, ammoniak og nitrit

Hvad skal der til for at fremme udviklingen: øget forskning samt skærpede krav til nedsat forurening og nedsat udledning fra dambrug - anvendelse af best practice teknologi. Indsatsen kunne udvides også til havbrug.

 

Enzymer der muliggør lav-temperatur vask:

Enzymer i vaskepulver: gør det muligt at vaske ved lavere temperaturer - pt. 40 grader. Novozymes arbejder for at komme ned på 30 grader – stadig med samme krav til rent tøj. Teknikken er kommercialiseret, men der er stort potentiale i at få udvidet denne praksis.

Miljøfordel: signifikante el-besparelser

Hvad skal der til for at fremme udviklingen?: mere miljøbevidsthed i befolkningen. Staten burde oplyse mere om, at global anvendelse af Novozymes enzymer nedsætter udledning af CO2 i en størrelsesorden, der er interessant også globalt set, og specielt i sammenhæng med det Danmark skal spare før 2012 ifølge Kyoto-aftalen.

 

Biologisk producerede vaskeaktive stoffer

Erstatning af traditionelle vaskeaktive stoffer i vaskemidler med biologisk producerede stoffer fra fornybare ressourcer.

Novozymes har fundet 1. generations enzymer, og de vil snart blive udviklet.

Miljøfordel: erstatning af vaskeaktive stoffer fremstillet fra råolie, eksempelvis LAS, som under visse omstændigheder kan være svært nedbrydeligt i miljøet.

Hvad skal der til for at fremme udviklingen?: øget forskning og uddannelse i Biotek. Der bør

fortsat afsættes offentlige midler til forskning i biologisk produktion og til miljøteknologier. Det skal sikres at godkendelsesprocedurerne forløber omhyggeligt, men også effektivt.

 

 

2. Byggebranchen generelt og specielt med fokus på de nye energirammer i Bygningsreglementet pr 01.04.06

 

Status

Det samlede energiforbrug til opvarmning af bygninger (ca. 600 mio. m2 etageareal) er på 204 PJ pr. år (56.700 mio. kWh). Den samlede drift af bygninger i Danmark (opvarmning, varmt vand, ventilation og belysning er pr. år ca. 300 PJ (83.400 mio. kWh). Dette samlede driftsenergiforbrug til bygninger udgør næsten halvdelen af Danmarks energiforbrug (og heri er ikke medregnet drift af TV, computere m.v.) – Det koster ca. 50 mia. kr. pr år.

Boligsektoren tegner sig for ca. 75% af dette, det private erhvervsliv for 15% og offentligt byggeri for ca.10%.

Byggesektoren har anbefalet en målsætning om at reducere driftsenergiforbruget i byggeriet med 50%.

(kilde: ” Byggesektorens udspil Energieffektivisering af bygningsbestanden”, 2004 og ”Energibesparelser i eksisterende og nye boliger” BYG/DTU, R-080, 2004)

DTU har i en rapport påvist at der er mulige energibesparelsespotentialer på opvarmning på op til 85% - og vurderer at disse besparelser kan nås inden 2050, samtidig med at bygningsarealet forøges med 27%.

Byggepanelet, et produktpanel nedsat af Miljøstyrelsen (www.byggepanel.dk) vurderede allerede i 2001 at det er realistisk at arbejde hen mod en faktor 10 reduktion af miljøbelastningen fra byggeriet inden 2050. Byggepanelet anbefalede en reduktion af energiforbruget i nybyggeri på 75% i 2010 (i forhold til 1999 niveau) og på 50 % i eksisterende byggeri i perioden 1999 – 2020.

 

Bygningsreglementets nye energirammer pr. 1. januar 2006, som trådte i kraft 1. april 2006 har sænket energirammen for tilført energi til opvarmning med ca. 25%.  Og har i øvrigt udvidet energirammen til at dække husets totalenergibehov til opvarmning, ventilation, varmt vand, pumper og evt. køling – og for andre bygninger end boliger også elforbrug til belysning.

De nye energirammer er et resultat af EU’s Bygningsdirektiv fra december 2002, som pålagde medlemsstaterne at sætter rammer for totalenergiforbruget i bygninger. Rammer som det enkelte medlemsland kunne tilpasse lokale forhold.

 

Udviklingen af de nye danske rammer er sket i dialog med byggeriets parter – en dialog som både har budt på ønsker om større stramninger og om mindre stramninger. – Erhvervs- og Byggestyrelsen har, med rådgivning fra SBI, udarbejdet de nu foreliggende rammer med stort diplomati og uden markante ambitioner om at udnytte tilgængelig teknologi optimalt. Standarden er særdeles realistisk både teknisk og økonomisk. Til glæde for mere ambitiøse kredse har man tilføjet to frivillige lavenergiklasser 2 og 1, hvor LE2 er 25% bedre end standardrammen og LE1 er 50% bedre end standardrammen.

 

Med udgangspunkt i ovenstående tal kan man hypotetisk forestille sig en reduktion af driftsenergiforbruget til Lavenergiklasse 2 for den samlede bygningsmasse (med et snit tal på 58 kWh/m2/år) – dette ville betyde et samlet driftsenergiforbrug på ca. 42% af det nuværende forbrug – ca. 36.000 mio. kWh til en samlet pris af ca. 21 mia. kr. 

 

Kapløb om at være bagefter

Ejendommeligt nok har man i foråret 2006 kunnet konstatere, at store dele af byggeriet nærmest pr. refleks har hastet af sted for at få så meget byggeri som muligt indsendt med ansøgning om byggetilladelse inden 1. april 2006 – for at kunne benytte de gamle energiregler!! – Et kapløb for at nå at få godkendt så meget byggeri som muligt, der kunne opføres til at være energimæssigt forældet den dag det indvies!

De bygherrer der har ladet sig rådgive til at følge de gamle energirammer må virkelig føle sig snydt.  De får nu byggeri, som ved første lovbefalede energimærkning må anbefales energirenoveret for at få et mindre energiforbrug!!

 

Vi synes vi er så gode

Ovenstående paradoks er næppe udtryk for manglende viden – snarere et resultat af en dansk selvbevidsthed, som værende på forkant miljømæssigt, opbygget gennem en lang årrække, hvor Danmark var kendt som miljøets forkæmpere – med mange forsknings-, udviklings-, og demonstrationsprojekter med fokus på byøkologi og miljø!

 

Miljøproblem

Byggesektoren og den offentlige administration er konservativ: Der er kun ringe fokus på energibesparelse – Energistyrelsen og Miljøkontrollen i København har i 2004 sat 100 kWh/m2/år (varme og varmt vand)som miljømål for miljøorienterede renoveringer af den gamle boligmasse (heraf ca. 75 kWh/m2/år til opvarmning). Den eksisterende bygningsmasse, har i kraft af volumen det allerstørste besparelsespotentiale.  – Disse uambitiøse målsætninger ses samtidig med at der i Schweiz laves miljøorienteret byfornyelse hvor huse fra omkring år 1900 bringes ned under 20kWh/m2/år til opvarmning.

At reduktion af energiforbrug og CO2-udledning ikke er et entydigt klart mål kan f.eks. ses af Århus Kommunes Miljøhandlingsplan, hvor man forveksler reduktion af gennemsnitlig energiforbrug pr. m2 med reel reduktion af energiforbruget og anbefaler mere nybyggeri som middel til at reducere energiforbruget (pr. m2).

 

Samtidig er der manglende myndighedsopfølgning på lovgivning, – der bruges alt for meget energi i nye huse. En række eksempler har været præsenteret i ugeavisen ”Ingeniøren” nr.2 d.13.01.06, f.eks. IDA’s eget hus på Kalvebod Brygge som er dimensioneret til et energiforbrug 20% mindre end BR95 krav, som var 36kWh/m2/år. Det kan konstateres at det målte forbrug i 2004 var 54,5 kWh/m2/år altså en overskridelse på ca. 90% eller ca. 200.000 kr. i årlig ekstra driftsudgift.

 

DCB’s rapport ”Passiv solvarme i nyere danske boligbyggerier” fra 2002 viser at de støttede lavenergi forsøgsbyggerier i 3 ud af 8 projekter ikke opfylder BR95 energirammerne.

 

 

KWh/m2/år

Lovkrav: BR95 energiramme (2 etg, før 2001)

60,0

Solgården, Hjortshøj

50,1

Skotteparken, Ballerup

85,8

Grønneparken, Viborg

74,6

Solsikkehaven, Vonsild

48,6

Lejerbo, Hjortshøj

80,8

Økohus 99, Skejby

31,9

Økohus 99, Kolding

47,9

 

 

Der er en række markante grunde til at byggeriet skal lære at spare langt mere på energien.

1.       vores samlede energiforbrug er stort fordi vi pr. borger har et af verdens allerstørste arealforbrug – ca. 60m2/pers. - her er en af årsagerne til at det går dårligt med at overholde vore Kyoto forpligtelser.

2.       Vi er et teknologisk højt udviklet land – vi har en velorganiseret byggesektor og vi har teknologien til at bruge meget mindre energi hvis vi vil!

3.       Det vil være rigtig god økonomi for de enkelte bygningsejere, offentlige og private, at bruge mindre driftsenergi.

4.       Det vil være politisk klogt at være uafhængig af energileverancer fra ustabile leverandører i Rusland og Mellemøsten.

5.       Fokus på lavenergi teknologier vil give dansk erhvervsliv global konkurrencefordel.

6.       Det ville være en god ide at reducere CO2 udslippet markant og dermed opfylde Kyoto-forpligtelserne - eftersom de fleste nu er enige om at det faktisk haster med at gøre noget ved de menneskeskabte klimaændringer.

 

Det er naturligvis væsentligt at fastholde krav om arkitektonisk kvalitet både i nybyggeri og ved de nødvendige energirenoveringer – vi har tidligere set for mange renoveringer som har ødelagt byggeriets arkitektoniske kvaliteter.

 

Ambitioner i byggesektoren

Der er byggefirmaer som har vist initiativ til at producere energioptimeret byggeri. Projekt ”Fremtidens Parcelhus” i Køge se www.fremtidensparcelhuse.dk er et godt eksempel på, at en række arkitekter og byggefirmaer har ladet sig udfordre til at deltage i en byggeudstilling med huse som alle skal være minimum Lavenergiklasse 2 og Svanemærkede.

Blandt firmaerne kan nævnes www.hs-byggeentreprise.dk i samarbejde med arkitektfirmaet Force4 med et meget nutidigt projektforslag, og et mere traditionelt typehus fra www.thyholmhuse.dk i samarbejde med Møller Nielsens Tegnestue. Firmaerne har imidlertid endnu ikke mødt den helt store efterspørgsel efter deres lavenergiprodukter.

 

Ingeniørfirmaet www.birch.krogboe.dk har i flere projektsamarbejder udviklet lavenergiklasse 1 (passivhuse) og LE 2 byggeri. Bl.a. for Boligforeningen Ringgården i Århus som vil bygge almennyttige passivhuse -  www.bf-Ringgaarden.dk  - (forventet opført 2007).

 

Ingeniørfirmaet Cenergia www.cenergia.dk  har gennem flere år arbejdet med markante energireduktioner i byggeriet – bl.a. i bebyggelsen Rønnebækhave i Næstved som rummer passivhuse (opvarmning max 15 kWh/m2/år) indflyttet i foråret 2006.

 

Nødvendige politiske tiltag

·         Staten, regionerne og kommunerne som offentlige bygherrer skal gå forrest – og udelukkende bestille byggeri opført som lavenergiklasse 2 eller 1. (f.eks. er der indtil nu ved projekt Nordhavnen Århus ingen klare energi- og miljømål udover standard siger flertallet af politikerne i Århus Byråd: soc.dem., Venstre, radikale)

 

·         BR’s energirammer skal strammes betragteligt i kommende BR version.

 

·         Planloven skal revideres således at der gives bedre muligheder for at indlægge energi- og miljøkvalitetskrav i kommune- og lokalplaner

 

·         Staten skal igangsætte en oplysningskampagne i TV og andre medier som kommunikerer bredt ud til bygherrer og bygningslejere (bolig og erhverv), at energibesparelser og miljøoptimeringer er en win-win situation: den nødvendige ekstrainvestering er fornuftig økonomi – som giver sundere huse, mindre energiregninger og mindre CO2 udslip

 

·         Der skal fokuseres kraftigt på de kommuner, som stiller krav om lavenergibyggeri, ved eget byggeri og ved udstykning/salg af grunde – evt. med politiske fordele/ favorable lånebetingelser/ energisparepriser o.lign. (et godt eksempel er Stenløse som har indlagt krav om lavenergibyggeri (og andre miljøkrav) i salgsbetingelserne ved udstykningen Stenløse Syd)

 

·         Der skal igangsættes et incitamentsprogram til at renovere op til passivhus-standard (med arkitektonisk kvalitet) med fokus på både privat og offentligt byggeri, således at vi undgår den fortsatte energimæssigt uambitiøse renoveringsbølge. Helmut Krapmeier fra IG Passivhaus Östereich har gennemført en række pilotsaneringer, som dokumenterer at 70% af alle efterkrigstidsbygninger i Østrig kan renoveres op til passivhus-standard – tilsvarende vil sandsynligvis også være muligt i Danmark.

 

·         Der skal indføres en gradueret ejendomsbeskatning – således at lavenergibygninger beskattes lavere og energislugere højere (uændret skattetryk hvis det ønskes!) –

 

·         Byggeriets uddannelser skal udvikles til at have miljøoptimering som en basisparameter for kvalitet – dette gælder både rådgiveruddannelser og håndværksuddannelser. Tilsvarende skal der fokuseres på emnet i efter- og videreuddannelsessammenhæng. – Byggeriets uddannelser er generelt temmelig konservative, og mange af underviserne er temmelig langt fra praksis og dagens krav til byggeriet.

 

·         Der er behov for opgradering af byggeriets uddannelser til forståelse for behovet for en højere byggeteknisk kvalitet – ordentlige detaljer som giver tætte huse og huse uden kuldebroer.

 

·        Udviklingen skal forceres nu, ellers fortsætter Danmark ned ad den bakke, hvor potentielle import-lande vil erkende, at det alligevel ikke er Danmark man skal kontakte for at få den bedste og nyeste viden om miljøoptimering af byggeriet

 

 

 

3. Isoleringsmaterialer: ROCKWOOL – Miljøisolering – Thermisol – vacuumisolering m.m.

 

Status:

Byggeriet har fuld fart på, der bygges voldsomt meget p.t. – byggesektoren har travlt, man tilpasser sig nye energirammer primært ved at øge isoleringstykkelsen – og fortsætter i øvrigt ”business as usual”.

 

Miljøproblem:

Byggeriet bruger for meget energi – med deraf følgende CO2 udledning

Isolering er en del af løsningen.

Hvis Danmark skal gøre sig håb om at opfylde Kyoto forpligtelserne må byggeriet udnytte det store energisparepotentiale som er påpeget.

 

Høj isoleringsgrad af bygningsbestanden er meget vigtig – MEN det er samtidig nødvendigt at understrege – at isolering ikke er det eneste middel til energibesparelser i byggeriet.

 

Der er 5 væsentlige parametre i energibesparelser i byggeri:

1.                                              Form: kompakt design er optimalt, en bygning i 2-3 etager er langt mere energieffektiv og miljørigtigt end et etplans hus (volumen i forhold til overflade) og en enkel form er mere energieffektiv end en bygningskrop med mange spring, karnapper, tårne og kviste (igen volumen i forhold til overflade)

2.                                              Volumen – med større areal og volumen, logisk nok større energiforbrug – arealoptimering ønskes!

3.                                              Tæthed: en bygning som ikke har utilsigtet luftskifte er mere energieffektiv end en bygning hvor vinden suser ind/varmen ud ved samlinger omkring vinduer, mellem væg og tag/gulv o.lign (mange også nyere bygninger er meget utætte, og BR95 krav til tæthed er ikke ambitiøse).

4.                                              Ingen kuldebroer: dvs. konstruktioner som er udført så korrekt (gode detailløsninger og ingen byggesjusk) at der er optimal isolering overalt (danske bygninger har ofte steder hvor isoleringen ikke er ført helt igennem, hvor stålprofiler i vægkonstruktionen nedsætter isoleringsevnen o.lign.) – det var bl.a. årsagen til at Rockwools ambitiøse og fine byggeri ved Hedehusene ikke fik helt så flotte energiresultater som man havde kalkuleret! (kan ses på www.rockwool.dk)

5.                                             og endelig god isolering - med et godt isoleringsprodukt – gerne et produkt som har en så begrænset miljøbelastning som muligt i produktions-, byggefasen og ved eventuel nedbrydning/ombygning.

 

Krav til isoleringsmaterialer

Ved vurdering af isoleringsmaterialets kvalitet – skal både ses på produktets isoleringsevne i forhold til dimensionen (det koster at skulle bygge tykke konstruktioner), densitet (lav densitet giver turbulens og dermed nedsat isoleringsevne i produktet), brandhæmmende evne, genanvendelighed samt sundheds- og miljøbelastning - herunder primærenergiforbrug.

 

Behov for produktudvikling

Mineraluldsprodukter (stenuld og glasuld) dominerer det danske marked – kendt under firmanavnene Rockwool www.rockwool.dk og Isover www.isover.dk – suppleret af celluloseuld (bl.a. www.papiruld.dk), træfiber-isolering (bl.a. www.Thermocell.dk ) og EPS (bl.a. www.Thermisol.dk ).

De kendte og brugte isoleringsprodukter har forskellige svage punkter:

·         Mineraluld og EPS har relativt højt primærenergi-forbrug

·         Mineraluld har meget lav genanvendelighed, kun nyt fraskåret Rockwool indgår i genanvendelse på fabrikken, et miljøprofileret retursystem modtager mindre end 100 t om året af en produktion på mere end 120.000 t (brugt mineraluld er deponiaffald) (kilde miljøchef Elin Lambertsen, Rockwool 2005). Celluloseprodukter, træ-, hør- og hamp-produkter og EPS har en brændværdi og indgår i kraftvarmeproduktion. De plantebaserede produkter kan desuden komposteres.

·         Alle de kendte produkter: mineraluld, celluloseuld, hør og ekspanderet polystyren (EPS) fylder meget – giver store konstruktionsdimensioner – ydervægge der skal være superisolerede kommer op på dimensioner fra 450 mm til 570 mm – det fylder og

det koster !

·        Indhold af sundhedsskadelige stoffer i de forskellige produkter diskuteres heftigt – her tages ikke stilling.

 

Produktudvikling primært i udlandet

Der foregår internationale produktudviklinger – Schweiz, Tyskland, Israel m.fl. af kompaktisolerings-produkter, dvs. produkter som med meget små dimensioner har høj isolans. F.eks. vacuumisolering (www.vip-bau.ch )og reflektiv isolering (www.polyon.co.il )– Produkterne er på markedet – men næsten ukendte i Danmark.

 

Markedspotentiale

Det er oplagt at etablere dansk og internationalt samarbejde omkring produktudvikling af højeffektiv isolering, herunder kompaktisolering – både til nybyggeri og til renovering, hvor der både nationalt og globalt er et gigantisk marked. Vi kan p.t. f.eks. se at kinesiske delegationer kommer til Danmark for at få viden om miljøoptimering af byggeriet.

 

Nødvendige politiske tiltag

·         Der er behov for forsknings- og udviklingsmidler til nye løsninger på isoleringsproblematikken – og til igangsætning af pilotprojekter til test af de nye produkter og nedbrydning af barrierer imod nye produkter.

 

·         Der er behov for incitamenter til produktudvikling, dynamisk samarbejde mellem produktionsvirksomheder og forskning.

 

 

4. Vinduesproduktion

 

Status

Det går godt – de gængse produkter sælger strålende, vinduesfabrikkerne har leverings ventetider på 5-10 uger – De store producenter som Velfac, Rationel og Velux føler ingen presserende incitamenter til udvikling af mange nye vinduesprodukter.

 

Miljøproblem

Hvis bygningers energiforbrug skal mindskes markant, skal de enkelte bygningskomponenter miljøoptimeres: I et traditionelt hus er vinduer og døre skyld i 1/3 af husets samlede varmetab – (et gammeldag dannebrogsvindue med et lag glas har en U-værdi på 4 - 5 – et nyere tilsvarende med termoruder har en U-værdi på ca. 2,5 og et moderne passivhus-vindue har en U-værdi på ca. 0,8)

 

Det er nødvendigt at importere tyske vinduer!

Et paradoksproblem: Det er vanskeligt at få de første danske passivhuse bygget (et passivhus er karakteriseret af, at der max skal bruges 15kWh/m2/år til rumopvarmning, og at huset derfor ikke har behov for et traditionelt opvarmningssystem - fjernvarme/radiatorer). Et af problemerne er, at der ikke er danske passivhus-vinduer på markedet (vinduer med samlet U-værdi omkring 0,5 – 0,8). Samtidig vil de store danske vinduesproducenter ikke starte en produktion af passivhus-vinduer – fordi der ikke er et marked siger de! – ”hønen eller ægget”

Situationen i dag er, at de få passivhuse som bygges må importere vinduer fra udlandet.

 

En række små og mellemstore vinduesproducenter er opmærksomme på og interesserede i at produktudvikle fremtidens vinduer. VIPO vinduer www.vipo.dk der producerer vinduer med rigtig anvendelse af kernetræ for længere holdbarhed, er således indgået i et europæisk samarbejde af udviklere og producenter af passivhus-vinduer www.optiwin.net som rummer 12 mindre vinduesproducenter fra Østrig, Schweiz, Tyskland og Danmark.

SA Vinduer www.sa-vinduer.dk er en anden mindre vinduesproducent som er opmærksom på passivhus-standarden og er i gang med produktudvikling.

 

Ventilationsvinduet fra PC-vinduer, www.pcvinduer.dk  samt russervinduet er eksempler på andre produktudviklingstendenser med fokus på bedre indeklima og energibesparelser.

 

Det er dog karakteristisk at flere af de mindre producenter dels har svært ved at opdyrke de nye markeder (kunderne går efter de billigste løsninger selvom de derved får højere energiregninger), dels oplever at de større spillere ”sidder” på markedet.

 

Potentiale

Der omsættes p.t. for ca. 175 mia. årligt i byggesektoren, heraf 80 mia. kr. til bygningsrenoveringer – med stigende tendens. Og med øgede krav om energiminimering kan disse tal forventes at stige yderligere. Med en større bredde i produktionsleddet og et større antal specialiserede produkter vil eksportpotentialet og hjemmemarkedet vokse. Generelt vil udvikling og produktion af højt specialiserede produkter til byggeriet give øget beskæftigelse og indtjening. Og ved brug af de rigtige løsninger mindre miljøbelastning.

 

Nødvendige politiske tiltag

·         Stat, regioner og kommuner skal være med til at skabe et marked ved at kræve de mest energioptimerede løsninger – ved at stille præcise miljømål, herunder byggeri i Lavenergiklasse 2 eller 1.

·         Økonomien ved offentligt og støttet byggeri skal vendes fra udelukkende fokus på anlægsøkonomi til reel samtænkning af anlægs- og driftsøkonomi (totaløkonomi)

·         BR’s energirammer og herunder krav til vinduers U-værdi skal strammes betragteligt i kommende ny BR version.

·        Staten skal iværksætte incitamenter til produktudvikling – bl.a. ved at bestille byggerier i passivhus-standard.

 

 

5. Energieffektive pumper

 

Beskrivelse af produkt / serviceydelse

Pumper bruger meget energi – uanset om det er pumper til spildevandsformål, industrielle pumper, pumper til fjernvarmen, cirkulationspumper og ”pumper” i varmepumper og varmegenvindingsanlæg.

 

Er danske firmaer førende?

 

Danmark har stærke aktører på pumpemarkedet. Især har Grundfos formået at markedsføre sig på pumpemarkedet ikke kun i Danmark, men internationalt med driftssikre kvalitetspumper, som kan udføre mangeartede opgaver. Til gengæld kan man diskutere om Grundfos også har været førende på højeffektive pumper til standardopgaver som cirkulationspumper.

 

Producenterne Smedegaard, Wilo og Grundfos har på blot seks måneder fordoblet markedsandelen for energieffektive, elektronisk regulerede cirkulationspumper - de såkaldte elsparepumper - til en- og tofamiliehuse. Af alle cirkulationspumper, der forlod fabrikkerne i fjerde kvartal af 2004, var hele 40 procent elsparepumper mod 20 procent i juni 2004.

 

Danfoss er ved at interessere sig mere for markedet for varmepumper.

 

Firmaer, såsom NILAN og Exhausto, er godt med på markedet for varmepumper og varmegenvindingsaggregater, men har kun et lille marked i Danmark.

 

Hvilke miljømæssige forhold i Danmark / udlandet kan produktet løse

 

Energieffektive pumper, der ikke er overdimensionerede i forhold til den opgave, som skal varetages, kan udføre opgaven med anvendelse af meget mindre elektricitet end dagens gængse standard.

 

Med vedtagelsen af de nye energirammer til nyt byggeri – og ved omfattende renovering må det forventes at efterspørgslen til energieffektive cirkulationspumper vil stige, idet el-forbruget til cirkulationspumper medregnes multipliceret med 2,5 i de nye energirammer.

 

Opføres byggeri efter den nye lavenergiklasse 1 eller 2 vil bygningen kunne fritages for tilslutningspligt til kollektivt varmesystem, hvorfor installation af varmegenvinding og varmepumpe formentlig vil ske i ganske mange af disse boliger. Herved vil efterspørgslen efter sådanne energieffektive produkter øges markant.

 

Hvilket potentiale har produktet miljø- og energimæssigt

 

Omkring en million af Danmarks husejere har en energislugende pumpe i deres fyrrum, der bruger for ca. 800 kr. strøm om året. Udskiftning til en elsparepumpe kan spare husejerne mellem 200 kr. og 500 kr. om året på elregningen.

Det koster kun ca. 200 kr. ekstra at købe en elsparepumpe sammenlignet med en traditionel pumpe. Så pengene er hurtigt tjent hjem.

 

I en fremtid, hvor bygninger skal bruge meget lidt energi til opvarmning vil energieffektive varmegenvindingsaggregater og varmepumper få en større plads på markedet.

 

Udvikling af energieffektive varmepumper med et mindre varmelager/-tank med drift i forhold til el-prissignalet må forventes at have et fremtidigt marked i en hverdag, hvor el-prissignalet i stigende grad vil skulle ”styre” forbruget i et fleksibelt energisystem.

 

Decentrale energieffektive varmepumper vil have en ”lagereffekt” i form af at kunne bruge el, når vindproduktionen er høj og prisen derfor lav, og gemme den producerede varme i et varmelager i det samlede energisystem. Varmepumper med varmelager vil derfor medvirke til at lette indpasning af en forøget andel af vindelektricitet i det danske energisystem.

 

Hvilket potentiale har produktet eksportmæssigt

 

På europæisk og globalt plan er potentialet for energibesparende pumper meget stort, og der er kamp om dette marked, idet der er en række internationale virksomheder som producerer energieffektive pumper. Dette gælder alle typer pumper – hvor de danske producenter har et godt ry, og dermed gode muligheder for at udnytte et voksende marked for energieffektiv pumpning.

 

Hvad er barrierer for udvikling, markedsføring, brug af produkt og eksport

 

·         Erhvervsvirksomheder betaler ikke energiafgift af elektricitet brugt i produktionen, hvor der typisk kan findes meget store el-besparelser ved anvendelse af energieffektive pumper og den rigtige dimensionering.

 

·         Husholdninger har typisk kun én cirkulationspumpe i boligen. Og denne pumpe er ofte af en gammeldags type med konstant cirkulation. Herved bruges både for meget elektricitet til pumpning og tabes for meget energi fra varme- og varmtvandscirkulationen.

 

·         Ingeniører, som typisk designer pumpesystemer m.v., har en tendens til at overdimensionere pumper for ”at være på den sikre side”. Herved kommer det samlede pumpesystem ofte til at bruge unødigt meget energi.

 

·         Kendskab til energieffektive pumper er ikke tilstrækkeligt hos kunder eller installatører

 

·         Offentlige midler til F&U&D har været kraftigt reduceret siden 2001, hvilket naturligt nok har påvirket muligheden for udvikling af nye energieffektive pumpeprodukter.

 

Hvilke forhold skal besluttes politisk for at nedbryde barriererne

 

·         De nye energibestemmelser til Bygningsreglementerne er et godt skridt på vejen til fremme af en energieffektiv anvendelse af pumper, idet energiforbrug til pumpning i erhvervsbygninger og husholdninger inkluderes i energirammen multipliceret med en faktor på 2,5.

 

·         Denne energiramme må nødvendigvis strammes som varslet efter 5 år, således at dagens Lavenergiklasse 2 bliver standard. Herved øges tilskyndelsen til at anvende energieffektive cirkulationspumper og energieffektive varmepumper og varmegenvindingsaggregater.

 

·         For at udbrede eksportmulighederne til EU må den nedre bygningsgrænse på 1000 m2, for at renoveringer er omfattet af EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne, bortfalde.

 

·         Cirkulæret om energieffektivitet i statens bygninger må udbredes til kommuner og regioner. Samtidig bør kravet om køb af A-mærkede energiforbrugende produkter også omfatte pumpekøb og udskiftning af gamle cirkulationspumper i offentlige bygninger. Kravet skal linke til den frivillige mærkningsordning, som fire europæiske pumpeproducenter har etableret.

 

·         Kravet bør udstrækkes til at omfatte al kommunal pumpeinstallation f.eks. i vand- og kloakforsyningen – og således ikke begrænse sig til bygningsintegrerede pumper.

 

·         Information er fortløbende nødvendig om dimensionering af pumper i erhvervslivet.

 

·         En øgning af den offentlige F&U&D med allokering til pumpeområdet, idet markedet for f.eks. varmepumper og mekanisk varmegenvinding med høj virkningsgrad må forventes at vokse markant i Danmark og globalt de kommende år. Her er behov for udvikling og demonstration af de nyeste højeffektive varmepumper.

 

·         Det er vigtigt at målrette uddannelsessystemet således at studerende introduceres til disse teknologier og efterfølgende videreuddannes i et forskningssystem f.eks. som phd’er. Og således af installatører m.v. via efteruddannelse holdes informeret om de nyeste muligheder.

 

·         Danmark skal arbejde for, at EU tager energimærkning af pumper op, således at det frivillige initiativ taget af fire europæiske pumpefabrikanter med frivillig mærkningsordning (heraf to danske, Grundfos og Smedegaard) gøres til standard i hele EU, samt at der som følge af en sådan mærkningsordning også vedtages en standard for maksimalt energiforbrug for pumper, der udfører en standardiseret ydelse.

 

·        Alle bygningers energimærkning skal gøres offentlig tilgængelig, således at målrettede kampagner kan ske i forhold til de energimæssigt ringeste bygninger, med størst renoveringspotentiale.

 

 

6. Termostater og anden regulering

 

Beskrivelse af produkt / serviceydelse

 

Energiforbrugende eller energiregulerende udstyr anvendes utrolig mange steder.

Vi kan nævne termostater til styring af vandbaseret opvarmning i henhold til indendørstemperaturen, køleteknik til anvendelse i både industrielle køleanlæg og aircondition, husholdningernes hårde hvidevarer og aircondition i husholdninger og biler. På grund af Danmarks klima er aircondition ikke særligt udbredt, selv om mange nye biler har aircondition installeret.

 

Er danske firmaer er førende

 

Især Danfoss står stærkt med energiregulerende udstyr. Men også produktionen af køleanlæg, varmepumper, aircondition m.v. foregår på Danfoss i Danmark eller Danfoss ejede fabrikker i andre lande.

 

På køle- og fryseområdet var Vestfrost den første danske virksomhed med udvikling og produktion af energieffektive CFC fri produkter, ligesom Vestfrost også udvikler køleprodukter uden klimaskadelige kølemidler.

 

Hverken på køleanlæg, varmepumper, aircondition eller køle- og frysemøbler uden klimagasser kan danske virksomheder siges at være førende. Men dog rimeligt godt med.

 

Hvilke miljømæssige forhold i Danmark / udlandet kan produktet løse

 

Denne type produkter har store potentialer for energibesparelser, enten ved energieffektiv styring af varme og el-forbrug eller ved at levere energiserviceydelser med så lavt et medgående energiforbrug som muligt.

 

Hvilket potentiale har produkterne miljø- og energimæssigt

 

De fleste danske husstande har termostater på radiatorerne, og langt de fleste danskere ved, hvad en termostat er, og hvordan den bruges. Anderledes forholder det sig med køleanlæg varmepumper m.v., hvor viden som grundlag for brugernes krav til energieffektive produkter er meget mere mangelfuld.

 

Hvilket potentiale har produktet eksportmæssigt

 

På europæisk plan er der et enormt potentiale for energibesparelser. Den gængse danske termostat kunne sænke energiforbruget betydeligt i bygninger i mange lande – hvad den da også i stadigt større omfang gør.

 

Hvad er barrierer for udvikling, markedsføring, brug af produkt og eksport

 

·         De klima- og ozonlagsproblematiske kølemidler er stadig tilladt i næsten alle lande. I en del lande er de værste produkter som CFC og HCFC udfaset og erstattet med HFC, som skader klimaet, men ikke ozonlaget. Kravene til også at udfase HFC som kølemiddel stilles kun af et par lande - Danmark og Østrig

 

·         Den danske udfasning som frontløber for EU og den øvrige verden stiller udviklingskrav til danske producenter, som både skal udvikle produkter uden HFC til det danske marked og konkurrere internationalt med produkter med HFC.

 

·        Såfremt krav om udfasning af HFC på EU-plan vedtages, så vil fremsynede producenter kunne levere produktet.

 

Hvilke forhold skal besluttes politisk for at nedbryde barriererne

 

·         Danmark må arbejde for, at EU vedtager et generelt forbud mod anvendelse af industrielle drivhusgasser. Herved sikres danske udviklede alternativer en god eksportmulighed.

 

·         Vedtagelse af forhøjede fælles energiafgifter i EU – også omfattende husholdninger, som ikke er omfattet i dag – vil de økonomiske incitamenter for renovering af vandbaserede opvarmningssystemer med påsætning af termostater øges betydeligt.

 

·        Højere energipriser og lavere indkomstskatter i EU og Danmark ved gennemførelse af afgifts- og skatteomlægninger vil generelt give tilskyndelse til anvendelse af energieffektive styrings- og produktionskomponenter.

 

·         Især i de nye EU-lande i Central- og Østeuropa er der meget store potentialer i ombygning af varmesystemer og påsætninger af termostater, således at individuel styring af opvarmningsmængden bliver mulig. Generelle krav herom, fulgt af fokuserede nationale og EU støtteordninger, ville styrke danske eksportpotentialer for energiudstyr og samtidig medføre markante energibesparelser i landene.

 

·         De nye energibestemmelser til Bygningsreglementerne er et godt skridt på vejen til fremme af en energieffektiv anvendelse af termostater og øvrigt energiudstyr, idet el-forbrug til disse formål i erhvervsbygninger og husholdninger inkluderes i energirammen multipliceret med en faktor på 2,5. Ligeledes er der stort behov for energieffektiv varmestyring for herved både at forbedre komfort og indeklima og reducere energiforbruget.

 

·         Denne energiramme må nødvendigvis strammes som varslet efter 5 år, således at dagens Lavenergiklasse 2 bliver standard. Herved øges tilskyndelsen til at anvende energieffektive cirkulationspumper og energieffektive varmepumper og varmegenvindingsaggregater.

 

·        Der er behov for en energimærkningsordning for individuel aircondition på EU plan, samt en minimumsstandard, der udelukker de mindst energieffektive produkter fra markedet.

 

7. LED belysning

 

Beskrivelse af produkt / serviceydelse

 

Diodelys LED er fremtidens belysning. Der findes allerede nu pærer som kan tilsluttes direkte i lamper og armaturer med almindelige fatninger for 230V.
Denne helt nye type spotpære tilbyder en lang række fordele. Det der gør pæren helt unik er dens usædvanligt lave elforbrug. Den lange levetid og at den ikke udvikler varme. Pæren er stødsikker og tænder og slukker hurtigt. LED diodepærer kan dog ikke tilsluttes lysdæmper.
Hvor gennemsnitslevetiden for en glødepære er 1.600 timer og et lysstofrør er 20.000 timer, har LED en levetid på 50.-100.000 timer, afhængig af type – eller 11 år, hvis lyset er tændt hele døgnet. Og hvis LED bruges som almindelig belysning er levetiden op til 40 år.

 

LED – fremtidens belysning
”Vi arbejder meget med LED, som er fremtidens belysning. Levetiden er meget lang - op mod 40 år, og strømforbruget er meget lavt; 1 watt pr armatur. LED-belysning er yderst velegnet til indendørs hygge- og effektbelysning og bruges bl.a. til sokkelbelysning, lys i vitrineskabe, ophængte skabsarrangementer etc. Det er muligt at kreere over to millioner farver med LED-belysning, så der er rig mulighed for at variere belysningen efter humøret. Det er muligt at lave automatisk skift mellem farverne i fast interval, eller man kan fastfryse en enkelt ønsket farve. Kunden kan regulere det hele på en enkelt kontakt”, fortæller lysdesigner Lars Martens.

 

Er danske firmaer er førende

 

Udviklingen af LED belysning i form af den grundlæggende teknologi i form af ”pærer” eller dioder er ikke specielt dansk – f.eks. lader Philips til at være førende.

Men LED belysning er en del anderledes end både glødepærer og lysstofrørsbaserede pærer. Så for at kunne vinde udbredelse må indpasningen af LED belysningen i bygninger og lampesteder m.m. udvikles designmæssigt. Og her er danske designere traditionelt stærke.

 

Hvilke miljømæssige forhold i Danmark / udlandet kan produktet løse

 

Der er enorme energibesparelser ved på sigt at erstatte al eksisterende belysning med LED baseret belysning. Energibehovet i dagens belysning kan reduceres med mere end 95 %.

 

50 % af det danske energiforbrug sker i bygninger – 10 % af dette energiforbrug går til belysning.

 

Andel af elforbrug til belysning

 

Industri                                   7 %

Handel og service                  29 %

Offentlige virksomheder          31 %

Boliger                                  17 %

 

Kilde: ”Energihåndbogen”, Foreningen for Energi og Miljø, 2002

 

Hvor glødepærer har et el-forbrug på 60 W, og lavenergipærer på 11 W, så har en tilsvarende LED pære et el-forbrug på kun 1 W.

 

Skiftes alle lyskilder fra dagens standard til LED belysning vil energiforbruget til belysning således kunne reduceres fra ca. 5 % til langt under ½ % af det samlede danske energiforbrug.

 

Skiftes al eksisterende belysning (inkl. de meget varmeudviklende halogenbelysninger) i butikker, kontorer m.v. vil behovet for bortledning af uønsket varme fra gammeldags belysning blive reduceret og dermed reduceret behov for den meget energikrævende køling.

 

Hvilket potentiale har produktet miljø- og energimæssigt

 

Efterhånden som LED belysningen udvikles med flere lysfarver, med en større grad af lighed med enten dagslys eller den varme gullige glød vi kender fra glødepæren, vil potentialet for udskiftning til LED belysning komme til at omfatte den direkte udskiftning af eksisterende belysning i eksisterende armaturer. Samtidig må det forventes, at en ny type lyskilder uden varmeudvikling vil give afsæt for udviklingen af nye design og anvendelser af LED belysningen.

 

Hvilket potentiale har produktet eksportmæssigt

 

Design af nye anvendelsesmuligheder for LED-belysning forventes derfor at indebære store eksport-muligheder – baseret på de allerede verdenskendte danske designeres kunnen.

 

Først med en designmæssig udvikling af LED lys må det forventes, at LED belysningen bliver fremtidens energieffektive standard for belysning.

 

På grund af LED belysningens meget lange levetid er der væsentlige besparelser at hente også på den forholdsvis hyppige og arbejdskraftkrævende udskiftning af glødepærer og lavenergipærer.

 

Hvad er barrierer for udvikling, markedsføring, brug af produkt og eksport

 

·         Træghed i markedet – som med energisparepærerne baseret på lysstofrørsteknologi er endnu ikke trængt fuldt igennem på markedet – og i mange lande er kampagner først opstartet. Der er således et stort vidensmæssigt efterslæb i forhold til introduktion af LED-belysning.

 

·         Butikker og anden erhvervsvirksomhed betaler ikke energiafgifter for anvendelse af elektricitet. Derfor har denne sektor ikke samme tilskyndelse til at spare på direkte el-forbrug til belysning og til bortkølingen af spildvarmen om sommeren, som man har i husholdningerne. Her må tilbagebetalingstiden for udskiftning til LED lys forventes hurtigt at falde til under 3 år.

 

·        Megen LED belysning kræver 12 V elektricitet.

 

Hvilke forhold skal besluttes politisk for at nedbryde barriererne

 

·         De nye energibestemmelser til Bygningsreglementerne er et godt skridt på vejen til fremme af en energieffektiv LED belysning, idet energiforbrug til fast belysning i erhvervsbygninger inkluderes i energirammen multipliceret med en faktor på 2,5.

 

·         Denne energiramme skal strammes som varslet efter 5 år, således at dagens Lavenergiklasse 2 bliver standard. Herved øges tilskyndelsen til at anvende LED belysning.

 

·         Det må overvejes ved denne stramning også at stille krav til boligbelysningen. Krav kunne omfatte fast belysning – idet de typiske indbyggede halogenlamper i køkken og bad kunne kræves udført som LED-belysning. Ligeledes kunne al udendørs belysning, uanset om dette er i parcelhuse, boligbebyggelser, kontor- eller industribygninger eller forretning kræves udført som LED belysning.

 

·         Herved ville der i nybyggeri formentlig skulle stilles krav til eller anbefalinger om 12 V belysningssystem i bygninger.

 

·         Informationskampagne i stil med hvad vi har set for lavenergipærer må naturligvis gennemføres for LED-belysning.

 

·         Det offentliges grønne indkøb skal stille krav om LED belysning.

 

·         Også ved vej- og stibelysning bør stilles krav om, at der ombygges til LED-belysning, når de rigtige lamper er til stede. For trafiklys er lamperne allerede til stede og kan kræves anvendt ved al udskiftning.

 

·         Fortsættelse af energispareindsatsen efter udløbet af nuværende aftale vil have stor betydning for introduktionen af LED-belysning – og dermed for dansk designs motivation til at kaste sig over lysdesign med anvendelse af LED belysning.

 

 

8. Vindmøller

 

Beskrivelse af produkt / serviceydelse

 

Vindmøller er vokset fra et forholdsvis mekanisk produkt til et højteknologisk energiproduktionsværk gennem de sidste 20 – 30 år. Danmark har på trods af relativ lille kapitalkapacitet formået at føre an i denne udvikling gennem et på mange måder fornemt ”samarbejde” mellem befolkningen, forskningssektoren, producenterne og de politiske beslutningstagere.

 

Er danske firmaer førende?

 

Danske vindmølleproducenter er verdensførende. På grund af en kraftig udvikling i efterspørgslen på produktet og afledt konkurrence fra andre producenter er den danske verdensmarkedsandel faldet fra omkring 50 % til godt 40 %.

 

Udenlandske virksomheder har opkøbt danske vindmølleproducenter, og/eller placeret forsknings og udviklingsafdelinger i Danmark pga. den vidensklynge, som findes i Danmark.

 

Den dominerende danskejede vindmølleproducent er ”Vestas”, men også tyske Siemens (med opkøb af Bonus) har vindmølleaktiviteter i Danmark. Ligeledes har en indisk producent placeret forskningsafdeling i Danmark.

 

Den danske producent af vindmøllevinger ”LM Glasfiber” er også verdensførende og den eneste producent med fabrikker over hele verden, således også i Kina.

 

Vindmøller som elektricitetsproducenter har stor opbakning i den danske befolkning.

 

Hvilke miljømæssige forhold i Danmark / udlandet kan produktet løse

 

En række lande Verden over har en meget stor uudnyttet vindenergiressource. Denne ressource er vedvarende, lokalt betinget og kan ikke blokeres af fremmede magter.

 

Vindmøller er en af de for øjeblikket mest omkostningseffektive former for vedvarende energiproduktion.

 

Hvilket potentiale har produktet miljø- og energimæssigt

 

Vindmøller har meget store potentialer. De indgår nødvendigvis i en dansk satsning frem mod en energiproduktion, som er 100 % baseret på vedvarende energi og dermed helt afkoblet fra import af fossile brændsler.

 

På verdensplan udgør vindmøller en del af løsningen på Verdens energiforsyningsproblemer både mht. afvikling af brugen af fossile ressourcer og disses katastrofalt uheldige klimapåvirkning.

 

Hvilket potentiale har produktet eksportmæssigt

 

Eksport af vindmøller udgør i dag allerede langt hovedparten af den danske eksport af energi- og miljøproduktet, som i 2005 udgjorde 39 mia. kr.

 

I 2005 blev 99 % af al vindmølleproduktion og knowhow eksporteret, idet opstillingen af vindmøller på land i Danmark stort set er gået i stå på grund af EU’s laveste afregningspriser for vindstrøm, samt manglende udpegning af placeringssteder for store landmøller til erstatning for de små og gamle. Til havs er Danmark stadig førende (60% den opstillede havmøllekapacitet er placeret i Danmark). 2 nye havvindmølleparker forventes opstillet inden udgangen af 2010.

 

Hvad er barrierer for udvikling, markedsføring, brug af produkt og eksport

 

·         Vindmøller er en fluktuerende energikilde, som kræver systemmæssig integration og back up for at kunne levere en væsentlig del af elektricitetsforbruget.

 

·         Vindmøller passer meget dårligt sammen med atomkraft. Og godt sammen med decentral energiproduktion – især baseret på naturgas (som dog giver andre afhængigheder)

 

·         Vindmøller er i dag så store, at dansk produktion til eksport nødvendigvis må foregå i de lande, hvor en væsentlig del af møllerne skal opstilles.

 

·         Lande som Kina vil selv kunne producere vindmøller for at kunne rykke fremad med denne energiproduktionsform i stedet for udbygning af kulkraft m.v.

 

·         Den nedbremsede danske opstilling af vindmøller er en trussel mod fastholdelse af en dansk førerposition med forskning og udvikling i Danmark. Dette gælder ikke mindst opstilling af prototype og de såkaldte 0-seriemøller, som er afgørende for virksomhedernes muligheder for at udvikle og teste nye møller inden disse sættes i serieproduktion

 

·         De stærkt reducerede danske offentlige midler siden 2001 har reduceret indsatsen for forskning og udvikling i vindteknologi og dermed reduceret den samlede danske forskningskapacitet på området.

 

Hvilke forhold skal besluttes politisk for at nedbryde barriererne

 

·         Udpegningen af nye placeringer af store landvindmøller til erstatning af mange små landbaserede vindmøller må færdiggøres.

 

·         Det er vigtigt at udpege placeringer til opstilling og afprøvning af nye prototyper for havvindmøller på egnede steder på land, således at test og fejlretning kan ske førend opstilling til havs, hvor fejlretning koster mange gange mere.

 

·         Aftageprisen for vindmøllestrøm må op på niveau med de øvrige EU-lande.

 

·         Maksimumsloftet for hvornår vindmøllestrøm modtager CO2 tilskud m.v. må fjernes, således at også vindmølleejere kan tjene ekstra penge i perioder, hvor strømprisen i markedet er høj.. Dette er sket for møller der opstilles efter 1. januar 2005, men bør også ske for de øvrige. Desuden bliver der stadig skåret i tilskuddet i forbindelse med udskiftningsordningen (12 øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer), når markedsprisen ligger mellem 26-38 øre/kWh, hvilket rammer hårdt med de nuværende priser på Nordpool. Dette tilskud bør gives i fuldt omfang mhp. at fremme udskiftning.

 

 

·         Indsatsen for indretning og styring af det samlede energisystem på en mere decentral og fleksibel måde (inkl. fleksibilitet på forbrugssiden) må styrkes, således at andelen af elektricitet produceret på vindmøller i Danmark kan øges markant.

 

·         Muligheden for anvendelse af periodevis rigelig vindmøllestrøm til varmeproduktion i kraftvarmeværker ved simple el-patroner må fjernes, således at kun intelligent anvendelse af denne strøm til varmeproduktion ved anvendelse af centrale eller decentrale varmepumper tillades til favorabel energiafgiftsbetaling.

 

·         En langsigtet, forudsigelig og gradvis udbygning med vindkraft må vedtages i et bredt forlig om Energistrategi 2025 til efteråret. Herved skal både sikres planlægning af transmissions- og distributionsforbindelser, et stabilt udbud af nye havvindmølleparker på dansk territorium samt udskiftning af ældre landmøller til nye og mere effektive. Hermed sikres en stabil produktion af vindmøller til opstilling i Danmark, og dansk vindkraft afprøves og udstilles som verdensførende.

 

·         Krav om fleksible el-målere må stilles, således at forbrug i en nær fremtid kan styres efter prissignalet, og dermed være med til at reducere behovet for udligning af elektricitetsproduktion gennem udlandskablerne.

 

·         Generelt vil en opprioritering af de bevilgede offentlige midler til F&U styrke den danske position omkring miljøeffektiv teknologi – herunder også vindmøllerne.

 

·        Det danske uddannelsessystem skal stadig sikre tilgang af højtkvalificerede personer til både forskning, udvikling og produktion af stadig større og mere energieffektive vindmøller. Dette må ske både ved udbygning af de generelle teknisk videnskabelige uddannelser og ved videreuddannelse af kandidater i det forskningsmæssige system fortrinsvis gennem phd uddannelser.

 

Brintteknologi

 

Hvad er brintteknologi?

 

Brint er en energibærer, som kan oplagre elektricitet til senere energiudnyttelse. Begrebet brintteknologi dækker således helt fra produktionen af brinten over lagringen, transporten og brugen af brint til en lang række formål enten som erstatning for fossile brændsler eller hvor en forureningsfri energikilde er ønskelig. Hvis brintteknologi skal være bæredygtig, kræver det, at brinten produceres ved hjælp af vedvarende energi, f.eks. vindkraft.

 

Forskning og udvikling koncentrerer sig især om udvikling og markedsmodning af brændselsceller, hvor gasformige brændsler som naturgas anvendes til mikrokraftvarme eller nødstrømsanlæg, hvor  brint omdannes til energi og vanddamp. I de nu anvendte brændselsceller (PEMFC) kræver det, at naturgassen i anlægget reformeres (spaltes) til brint og CO2, i andre typer (SOFC) kan  naturgassen anvendes direkte i brændselscellen.

 

Det helt store anvendelsesområde vil være erstatning af olieprodukter med brint til transport – men en lang række mindre anvendelsesområder er ønskelige og vil formentlig blive udviklet til kommercielt brug først.

 

Er danske firmaer førende?

 

Danmark har specielt en styrkeposition inden for brændselsceller.

Inden for brændselsceller af SOFC-typen (fastoxidbrændselsceller) er Forskningscenter Risø blandt de førende forskningsinstitutioner internationalt, med vægtige kompetencer i bl.a. faststofelektrokemi, keramisk procesteknologi, højtemperaturkorrosion og karakteriserings- og testmetoder; mindre forskningsmiljøer findes desuden på DTU og SDU.

For PEMFC- og PAFC-typerne (fastpolymer- hhv. fosforsyreceller) findes væsentlige kompetencer på bl.a. DTU, SDU og Århus Universitet.

 

På virksomhedssiden har Haldor Topsøe A/S en betydelig kompetence inden for stak- og systemudvikling, mens IRD Fuel Cells bidrager til udvikling af både PEMFC-systemer og SOFC. På Aalborg Universitet og Teknologisk Institut forskes i systemintegration, og på dette felt er danske firmaer som APC, Dantherm og H2 Logic aktive spillere.

Danmarks førende rolle inden for vedvarende energi, bl.a. på biomasse- og vindområdet, vil kunne udnyttes ved produktion og distribution af brintbærere.

 

Inden for brintproduktion har Risø og DTU kompetencer på områderne høj- og lavtemperatur-elektrolyse, og inden for brintlagring har DTU, Risø og Århus Universitet mangeårige erfaringer med bl.a. metalhydrider og ammoniaksalte. Produktion af ammoniak, metanol og ethanol er styrkepositioner som besiddes af Haldor Topsøe A/S, og produktionsmetoder for bioethanol udvikles i dag på DTU, KVL og Risø og demonstreres hos Elsam.

Forgasningsanlæg, som fremstiller methan-, brint- eller kulilterige gasser ud fra organisk affald, er også et dansk styrkeområde; brændslerne kan anvendes til brændselsceller som led i en bæredygtig energiproduktion.

 

Inden for elektrisk styring og invertere (omformere) findes kompetencer hos bl.a. Dantherm, APC, PowerLynx, Danfoss og Aalborg Universitet. Danmark besidder bl.a. på Aalborg Universitet og Risø en international styrkeposition inden for studiet af samspillet mellem forskellige energiformer og -produktion, hvilket bl.a. udspringer af vores førende rolle inden for vindenergi.

RUC har ekspertise inden for livscyklusanalyser og scenariebaseret energistrategi.

Naturgas vil få en vigtig rolle som overgangsbrændsel, der letter teknologiskiftet fra fossil til vedvarende energi, og her kommer Danmarks store kompetencer på området i spil. Desuden har Dansk Gasteknisk Center i en årrække arbejdet med undersøgelse af mulighederne for indblanding af brint i naturgasnettet.

Komponentproduktion til de ovennævnte teknologier varetages af mange danske (store og små) virksomheder, især Danfoss.

 

Hvilke miljømæssige forhold i Danmark / udlandet kan produktet løse

 

Indførelse af brint som energibærer muliggør opbygning af et energisystem, der udelukkende er baseret på vedvarende og fornyelige, lokale energikilder, idet det bl.a. løser problemet med lagring af overskudsstrøm fra vindmøller fra de vindrige perioder.

 

Hvilket potentiale har produktet miljø- og energimæssigt

 

Hverken SOFC eller PEM brændselsceller har endnu nået et stade, som mht. pris, levetid og virkningsgrad bringer dem op på et niveau, hvor de er konkurrencedygtige i forhold til alternative elproduktionsanlæg.

 

De har imidlertid potentiale til at blive samfundsmæssigt interessante ud fra miljømæssige, økonomiske, energimæssige og systemmæssige betragtninger, men det vil kræve en F&U- indsats af betydeligt omfang. Hvis forventningerne til effektivitet og økonomi kan opfyldes, kan anvendelse af brændselscellesystemer give et væsentligt bidrag til reduktion af CO2-udledning og blandt andet udledning af  NOx. Hertil kommer et lovende perspektiv for en mulig fremtidig dansk eksport.

 

På længere sigt ligger potentialet i transportbranchen, hvor der dog er en vis konkurrence fra udviklingen af batterier til el-drevne køretøjer. Det vil formentlig kræve en udbygning af en brint-infrastruktur. Hele 30 % af det danske energiforbrug bruges i dag til transport – udelukkende baseret på olie. Både af hensyn til klimaproblemet og forsyningssikkerheden skal der gøres noget ved dette forhold inden for en overskuelig årrække. Det gælder især vejtrafikken, men også for jernbanen kan brint være en mulighed. Elektrificeringen af de danske jernbaner er bremset, fordi det politisk blev anset for at være for dyrt. Det er muligt, at brint her bliver konkurrencedygtigt inden for en overskuelig årrække. Selv om man på et tidspunkt skulle genoptage elektrificeringen af hovedstrækningerne, er det usandsynligt, at man vil elektrificere lokalbanerne pga. anlægsprisen. Her kunne brint være et alternativ til diesel.

 

Kraftvarmeområdet for mindre anlæg, dvs. anlæg i størrelsen 1 – 500 kW el, tegner sig som det primære marked for dansk udviklet brændselscelleteknologi. Her er de danske forudsætninger gode i kraft af et vidt forgrenet naturgasnet. Dog kan gasnettet næppe bruges til transport af ren brint, da brintmolekylerne er så små, at de ikke altid kan tilbageholdes af rørenes vægge. Derfor vil der snarere blive tale om at blande en mindre procentdel af brint i naturgassen i nettet.

 

På kortere sigt findes allerede områder, hvor den dyrere energiproduktion fra energibæreren brint ikke har den store betydning i forhold til de fordele, som brint kan have. Det drejer sig f.eks. om nødstrømsanlæg til banker, hospitaler, webhoteller m.v. Det drejer sig om energiforbrug på steder, hvor en helt ren emission er påkrævet – og hvor batterier til eldrift fortsat er for tunge.

 

De to typer brændselsceller vil formentlig kunne finde deres marked på lidt forskellige områder af kraftvarmemarkedet. SOFC-teknologien vil være mest velegnet til lidt større anlæg med høj, uafbrudt benyttelsestid, medens PEM-teknologien  især vil blive benyttet til mindre anlæg, hvor anlægsprisen vejer tungere i forhold til virkningsgraden. Endvidere forventes, at brændselscelleanlæg vil kunne levere hurtige reguleringsydelser til elnettet.

 

Hvilket potentiale har produktet eksportmæssigt

 

Markedet for brint som energibærer og dermed for brintdreven el-produktion globalt er enormt. Olieprisens himmelflugt og raffinaderiernes sårbarhed samt klimaproblemets omfang giver store incitamenter til udvikling og markedsmodning af brintteknologi – især når en produktion kan antage et så stort omfang, at storproduktion som forventet kan reducere prisen med en faktor 10 til 20.

 

Danmark har hidtil været godt med internationalt på brintområdet, men den samlede danske indsats på begge områder er for tiden af en så beskeden størrelse, at der er fare for at den bliver løbet over ende af. brændselscelleudviklingen i lande som USA og Japan.

 

Hvad er barrierer for udvikling, markedsføring, brug af produkt og eksport

 

Væsentligste barrierer er i dag:

 

·         Prisen for brintteknologien,

·         Knapheden på investeringer og offentlige midler til F & U – og ikke mindst demonstration.

·         Den langsomt udviklende erkendelse af det globale behov for en bæredygtig produktion af brint f.eks. fra vindmøller

·        En endnu meget uambitiøs indsats for at mindske udslippet af drivhusgasser – især fra transporten.

 

Hvilke forhold skal besluttes politisk for at nedbryde barriererne

 

·         Skal dansk brintteknologis potentiale for national anvendelse og global eksport udnyttes, skal der satses på flere strenge:

 

·         F&U og demonstrationsprojekter skal styrkes markant gennem tilførsel af betydeligt flere offentlige midler

 

·         Den danske efterspørgsel efter brintteknologier på det centrale marked for brændselsceller og for nicheproduktioner skal øges, bl.a. ved tilskudsordninger til forureningsfri energiproduktion. Skal mikrokraftvarme-brændselsceller fra naturgas have fremdrift må en støtteordning indføres, ligesom anvendelsen af disse anlæg til at styrke fleksibiliteten i det danske energisystem skal belønnes.

 

·         Det skal sikres at mikrokraftvarmeanlæg kan afregnes og styres efter et el-prissignal.

 

·         Der skal indgås politisk aftale om udbygningen af det danske energisystem med vindkraft, hvor en vis brint produktion skal indtænkes som systemstabiliserende element.

 

·        Der skal opstartes planlægning af pilotprojekter for en infrastruktur til anvendelse af brint / brændselsceller i den danske transportsektor.

 

 

10. Nedsættelse af ammoniaktab fra svine- og fjerkræstalde

 

1. Miljøproblemet:

Ammoniak udgør en alvorlig trussel mod vores meget værdifulde kvælstoffattige naturområder, bl.a. højmoser, lobeliesøer, heder, enge, overdrev og skove. Det medfører, at de relativt sjældne kvælstoffølsomme arter bliver kvalt af almindelige arter, der kan udnytte det ekstra kvælstof. Når ammoniakken ”falder ned” i vore farvande giver det anledning til en forøget algevækst med hyppigere og voldsommere iltsvind til følge.

Danmarks samlede udslip af ammoniak blev i 2004 opgjort til 80.000 tons N. 97% af ammoniakudslippet stammer fra landbruget, og den største kilde er staldene, hvorfra der var et tab på godt 30.000 tons N. Ammoniaktabet er størst i fjerkræ- og svinestalde, idet tabet i 2004 var 47 kg N pr. dyreenhed for fjerkræ, 28 kg N for svin og 19 kg N for kvæg.

Der har hidtil ikke været krav om reduktion af ammoniaktabet fra stalde, selv om der findes teknologier hertil bl.a. kemisk rensning, forsuring af gyllen og køling af gyllen.

SF foreslår på den baggrund, at der stilles krav om minimum 60 % reduktion af ammoniaktabet i forhold til bedste staldsystem i 2007 på alle svinebedrifter med over 250 dyreenheder (DE) og alle fjerkræbedrifter over 150 DE og krav om minimum 30% reduktion af ammoniaktabet i forbindelse med udvidelse af alle svinebesætninger på 75-250 DE og alle fjerkræbedrifter på 50-150 DE. I 2004 var der ca. 2.700 svinebedrifter og ca. 250 fjerkræbedrifter med over 250 DE. På bedrifter, hvor ventilationsluften fra staldene medfører væsentlige lugtgener, kan reduktionskravet nedsættes til 50%, hvis der etableres biologisk luftrensning med henblik på at reducere lugtgenerne. Antallet af fjerkræbedrifter mellem 150-250 DE er skønnet til ca. 100. Kravet om minimum 60% ammoniakreduktion vil således omfatte ca. 3.000 bedrifter. Hvis anlæggene fordeles over en 5-årig periode svarer det til ca. 600 anlæg årligt, hvis alle benytter kemisk rensning. Hvis det antages, at 1/3 af anlæggene vil benytte biologisk rensning (se afsnit om lugtreduktion) på grund af væsentlige lugtgener, vil der være et behov for 400 anlæg årligt.

 

2. Virksomheden og dens udviklingsmuligheder:

ScanAirclean A/S i Odense er en iværksættervirksomhed, der udvikler og markedsfører luftrenseanlæg til landbrug og industri samt afsvovlingsanlæg til biogasselskaber baseret på hovedsageligt danske, men også tyske og hollandske underleverandører. Systemet er opbygget i moduler og meget fleksibelt, så der kan skabes en økonomisk og anvendelig løsning, uanset om myndighedskravet er på 50%, 70% eller 90% reduktion. Systemet er således velegnet til såvel bestående som nye stalde. Luftrenseanlægget anvendes især i svinestalde, og er den eneste luftrensningsteknologi, der er klassificeret som Bedst Tilgængelige Teknologi, kaldet BAT, ved 50% ammoniakreduktion.

Der er p.t. kun opført ca. 20 luftrenseanlæg i dansk landbrug, mens de er udbredte i Holland. Årsagen er, at de danske myndigheder ikke stiller krav om anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi, selv om de er forpligtet hertil på bedrifter over 250 DE ifølge IPPC-direktivet (Direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening).

 

3. Nødvendige politiske tiltag

Regeringen har foreslået en skærpelse af kravene til ammoniakreduktion i den kommende miljøregulering af landbruget, men der er for 2007 blot foreslået et krav om en 15% reduktion af ammoniaktabet i forhold til bedste staldsystem på bedrifter med over 75 DE. Dette meget svage krav kan opfyldes uden at anvende rensningsteknologier f.eks. ved at kombinere bedste staldsystem med foderoptimering. Der bør stilles krav om 60% reduktion af ammoniaktabet for alle svinebesætninger på over 250 DE og alle fjerkræbedrifter over 150 DE – gældende for nye anlæg fra 2007 og for eksisterende inden for 5 år. Dermed vil der for alvor komme gang i anvendelsen af de miljøeffektive teknologier til reduktion af ammoniakfordampningen og med et forventeligt prisfald på teknologierne til følge. Det vil samtidig medføre, at de danske producenter vil stå stærkt på det europæiske marked, når de kan dokumentere en udbredt anvendelse. Det må forventes, at efterspørgslen på det europæiske marked bliver stor i forbindelse med gennemførelsen af Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet.

 

 

11. Nedsættelse af lugtgener fra svine- og fjerkræstalde

 

1. Problemet:

Især svine- og fjerkræstalde skaber voldsomme lugtgener for naboerne i mange landsbyer, landdistrikter og i nogle sommerhusområder. Lugtgenerne stammer hovedsagelig fra ventilationsanlæggene, som sender enorme mængder luft ud fra skorstene på staldene både for at nedkøle temperaturen i staldene og for at nedsætte ammoniakkoncentrationen i staldene, så svinene ikke tager skade. På en varm sommerdag udledes der ca. 50.000 m3 luft i timen gennem ventilationsskorstenene på en almindelig stor stald. Problemet med lugten fra svinestalde er ikke kun, at den kan lugtes, men at den også generelt er meget ubehagelig. Der er således både behov for at reducere lugten angivet i styrke (lugtenheder) og for at reducere de mest ubehagelige lugte.

Der har ikke hidtil været krav om reduktion af lugtgener fra staldene, men alene været afstandskrav mellem stalde og naboer.

SF foreslår på den baggrund, at det bliver muligt for myndighederne at stille krav om reduktion af lugtgener fra alle svine- og fjerkræstalde, der medfører væsentlige lugtgener for naboerne i landsbyer, sommerhusområder og landdistrikter.

Det antages, at ca. 200 store svine- og fjerkræbedrifter vil medføre så væsentlige lugtgener for naboerne, at der stilles krav om biologisk rensning. Hertil vil komme en række mindre bedrifter, der er placeret tæt på boligkvarterer. Der skønnes på den baggrund, at der vil være et behov for etablering af 300-400 biologiske rensningsanlæg årligt.

 

2. Virksomheden og dens udviklingsmuligheder:

Skov A/S i Glyngøre er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion. Det arbejder bl.a. med udvikling af biologiske luftfiltre, der både kan fjerne ammoniak og de stoffer i luften, der lugter. Skov A/S markedsfører modulopbyggede Farm AirClean-kabinetter, der indeholder biofiltre og vand, og som fjerner lugt, ammoniak og støv fra staldluften. Hvert kabinet kan rense luften fra ca. 300 stipladser til slagtesvin svarende til ca. 1.200 slagtesvin på årsbasis. De biologiske luftfiltre er ikke færdigudviklede endnu, så producenterne kan endnu ikke garantere eksempelvis en halvering af lugten, men hvor de anvendes har naboerne ingen lugtgener. Udvikling af biologiske luftfiltre med en dokumenteret effekt er under afprøvning og indgår i forskningsprojekter ved universiteterne i Århus og Aalborg i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby, Teknologisk Institut i Århus samt virksomhederne Skov A/S, Leica A/S og Lugttek A/S.

Den kraftige strukturudvikling i Danmark har medført, at næsten hele svineproduktionen foregår på store bedrifter. I Danmark var det i 2003 således kun 16% af svinebestanden, der fandtes på bedrifter med under 1.000 svin, mens det var 50% i Tyskland og 90% i Polen. Da den voldsomme strukturudvikling nu foregår overalt i Europa, vil der i de kommende år være et stærkt stigende marked for lugtreducerende teknologier til svinestalde, med dokumenteret effekt og driftssikkerhed.

 

3. Nødvendige politiske tiltag

Regeringen har foreslået, at der foruden skærpede afstandskrav udsendes en ny opdateret lugtvejledning til brug for ansøgninger om udvidelser og nyetableringer af husdyrproduktion med henblik på forbedring af nabobeskyttelsen i forhold til den nuværende uofficielle FMK-vejledning i forbindelse med den kommende miljøregulering af landbruget. Den nye lugtvejledning vil også kunne finde anvendelse i forbindelse med klagesager vedr. lugt på eksisterende brug, men der må ikke pålægges lovligt etablerede husdyrproduktioner uforholdsmæssigt store omkostninger. Dette betyder, at eksisterende bedrifter, der påfører deres naboer store lugtgener, ikke vil kunne pålægges at benytte ovennævnte lugtreducerende teknologier.

Den nye miljøregulering af landbruget bør give myndighederne mulighed for at pålægge alle svine- og fjerkræbedrifter, der medfører væsentlige lugtgener for naboerne, at benytte lugtreducerende teknologier. Det vil udover afhjælpe naboernes lugtgener og give danske virksomheder mulighed for at blive førende på verdensmarkedet inden for lugtreducerende teknologier i landbruget.

 

 

12. Phthalat-frit hospitalsudstyr på alle danske hospitaler indenfor 5 år

 

Hvad er miljøproblemet?

Der købes i Danmark hvert år mange kilo hospitalsudstyr lavet af blødgjort PVC. Den mest almindelige PVC blødgører til hospitalsudstyr er phthalater, mere præcist di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP). DEHP er mistænkt for at være hormonforstyrrende og reproduktionsskadelig. Det indgår ikke i en kemisk forbindelse med PVC og samtidig er det lipofilt (fedtopløseligt). Derfor afgives det forholdsvis let til f.eks. blodet i blodposer og kan senere optages i fedtvæv i patienter, som får blod. Der er også problemerne med blødgjort PVC i affaldsfasen. I dag kan blød PVC ikke genanvendes, og når det forbrændes, dannes store mængder saltsyre, som skæl fældes, hvorved det bliver til store mængder farligt affald, som skal på specialdeponi. PVC kan også medvirke til, at der dannes dioxiner ved afbrænding, hvilket er skadeligt for både miljøet og sundheden – det er dog omdiskuteret hvilken forskel det gør på dioxindannelsen, om der er PVC i affaldet eller ej, da der også er andre klorkilder.

 

Ifølge Health Care Without Harm (HCWH) er der meget store mængder, der tilføres patienterne når de f.eks. behandles med blodposer, stomi, eller sonde. Især fostre og for tidligt fødte børn udgør et særligt problem, på grund af den lille vægt og den ufærdige udvikling, men også kronisk syge er udsatte, da de gentagne gange gennem hele livet bliver udsat for phthalater, f.eks. i forbindelse med dialyse. HCWH peger på blodtransfusioner og sondemadning som de alvorligste kilder, men også respiratorbehandling og intravenøse injektioner bidrager. I alt er der tale om op til 10 – 20 mg DEHP pr. kg kropsvægt pr. behandling, hvilket er flere størrelsesordner mere end det, den normale voksne befolkning udsættes for.

 

Hvilke alternativer findes på markedet?

Siden 1998 har firmaet Melitec fremstillet phthalat frit plastgranulat til bl.a. produkter til hospitalssektoren. Melitec phthalat frit plast er lavet af Polypropylen blødgjort med syntetisk gummi. De producerer bl.a. til Codan Gummi, Coloplast, Mediplast, Novo Nordisk, Unomedical mv., som anvender plasten til at fremstille slanger, infusionsposer, sugekateter mv. – men i dag ikke til blodposer, se nedenfor.

 

Fordelene ved polypropylen er, at det ikke efterlader farlige eller hormonforstyrrende stoffer i kroppen på de mennesker, der er under behandling. Dette skyldes, at syntetisk gummi ikke er lipofil, samt at molekylerne er mindre end phthalater, og immigrerer langt mindre. Endvidere er der heller ikke problemer i affaldsfasen. Det eneste der bliver dannet ved forbrænding, er vand og CO2, hvilket dog er et problem i forhold til drivhuseffekten. Indkøbsprisen på phthalat-frit plastik er højere end for blødgjort PVC, men hvis man ser på hele livscyklusen, vil pengene blive hentet ind igen. Dette skyldes, at produkterne bruges indenfor flere områder bl.a. grundet dets gode kemiske egenskaber, og hospitalerne kan derved minimere produktsortimentet. Endvidere har polypropylen ca. 35 % lavere vægtfylde, og derved kan der spares på  affaldsomkostningerne[1]. På de virksomheder der producerer hospitalsudstyret, er der også arbejdsmiljøfordele ved polypropylen, da man undgår klordampene fra PVC, når de svejser f.eks. poserne sammen. I forhold til svejsemaskinerne har det også betydning, da klor bevirker, at de ruster hurtigere. Ved at varmesvejse polypropylen holder maskinerne meget længere. Det har du ret i,

 

Den teknik fremstillingsvirksomhederne af hospitalsudstyr bruger til at svejse f.eks. blodposer sammen med i dag kan ikke anvendes til polypropylen. Polypropylen kan kun tåle varmesvejsning. Det vil derfor kræve at producenter af blodposer skifter deres svejsemaskiner ud med nogen, der kan varmesvejse. Svejsemaskinerne skal ca. udskiftes hvert 5 år på grund af klor fra PVC der ruster maskinerne. Til blodposer findes et andet alternativ, nemlig Daniscos Soft-N-Safe, som indeholder en blødgører baseret på amerikansk olie i stedet for phthalater. Men her bruges fortsat PVC, så man løser ikke problemerne knyttet til PVC.

 

Hvad gøres for at fremme phthalatfri produkter?

I dag er der ikke krav om, at danske hospitaler skal købe de mest miljø- og sundhedsvenlige produkter, der findes på markedet. Regeringen satte i 2001 penge af til at forske i alternativer til blødgjort PVC i hospitalsudstyr, men problemet er ikke, at der ikke findes alternativer. Problemet er, at der ikke er et marked, dels fordi mange indkøbere på hospitalerne ikke kender til alternativerne, og dels fordi hospitalerne har stramme budgetter, og alternativerne er dyrere i indkøb - lidt under tre gange så meget for produkter uden blødgjort PVC. Der kan i sidste ende vise sig at være en besparelse ved at købe hospitalsudstyr fremstillet af polypropylen, idet man kan undgå nogle langsigtede sundhedseffekter. Men denne besparelse er svær at opgøre og den vil slet ikke komme den afdeling til gode, som har ekstraudgiften ved indkøb.

 

Regeringen har støttet forskning i phthalatfri produkter, men det er ikke tilstrækkeligt. Man er også nødt til at støtte produktudvikling og skabelsen af et marked. Endvidere burde regeringen arbejde for at forbyde phthalater i hospitalsudstyr og på mange andre områder, på samme måde som man har fået forbudt det i legetøj i EU. F.eks. burde slanger til mælkeproduktion i stalde heller ikke være af blødgjort PVC, da phthalater kan optages i mælk, og mælkeprodukter er en stor del af den danske befolknings kost hele livet igennem. Der er lagt afgift på blød PVC og phthalater, men afgiften er relativt lav og har ikke tilstrækkelig effekt, når det gælder hospitalsudstyr.

 

Hvad bør der gøres for at fremme substitution?

Der bør indføres regler om, at om 5 år skal alle danske hospitaler købe hospitalsudstyr, der er phthalat frit med enkelte dispensationsmuligheder. Dette vil forhindre, at patienter eksponeres for unødvendigt skadelige stoffer. Desuden vil det have fordele for de fremsynede danske virksomheder, som har satset på substitution. Danmark er allerede langt fremme på området, men på grund af der ikke er sat krav om, at hospitalerne skal købe PVC- og phthalatfrit hospitalsudstyr er der ikke et marked herhjemme. Ved at sætte krav ville det fremme innovation på området og øge konkurrencefordelene. Omvendt hvis der ikke gøres noget, kan det føre til tab af danske og europæiske arbejdspladser. Hvis der kun skal konkurreres på traditionelle produkter uden miljøkrav, bliver det sandsynligvis virksomheder uden for Europa, der vinder.

 

For at fremme de allerede eksisterende alternativer i en 5 års periode, frem til det foreslåede forbud træder i kraft, kunne regeringen sætte afgifterne på phthalater og blød PVC op. Det kunne være med til at sikre, at forbuddet faktisk kan gennemføres – det er set før at et forbud er blevet udskudt eller opgivet når fristen udløber, fordi der ikke var satset nok på alternativerne, f.eks. amalgam tandfyldninger. Men det er ikke nok bare at sætte krav om udfasning af PVC og phthalat frit hospitalsudstyr. Der skal ske en styrkelse af den offentlige grønne indkøbspolitik, herunder skal regeringen støtte efteruddannelse af hospitalspersonalet, hvis der f.eks. skal ændres på arbejdsgangene. Desuden skal produktindkøberne informeres om, hvor man kan købe produkterne, og hvorfor det er vigtigt at vælge produkter uden blødgjort PVC.

 

13. Partikelfiltre

 

Miljøproblemet

Partikler, især de ultrafine, udgør et af de mest sundhedsskadelige miljøproblemer i moderne vestlige samfund. Partiklerne stammer især fra dieseludstødning og fra brændeovne. I Bykernerne i de store byer, hvor problemet er størst, er dieseltrafikken den største kilde – men der er også en betydelig fjerntransport fra andre lande – denne kan kun løses via internationalt samarbejde, især i EU. Forskerne skønner, at partikler er årsag til ca. 3400 for tidligere dødsfald i Danmark pr. år, hvoraf ca. 500 kunne undgås ved at sætte partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer.

 

Der er solid dokumentation for, at brug af partikelfiltre medfører en stor reduktion – mindst 80% i daglig drift og 95%-99,9% ved laboratoriemålinger - af partikeludslippet, inkl. de ultrafine partikler. I Schweiz er ét af kravene for VERT-godkendelse at filtrene fjerner mere end ca. 99% af partiklerne målt i antal, hvilket dokumenterer og at de specielt er effektive til at fjerne de mindste partikler.

 

Ikke alle filtersystemer er lige gode, hvorfor mange lande har lavet en godkendelsesordning - i Danmark varetages den rolle af Færdselsstyrelsen. En af de filtertyper, som der er gode erfaringer med, anvender et additiv til dieselolien – i form af en jern- eller cerium-forbindelse, som så vidt vides er ugiftige for miljøet. Denne filtertype – og komponenter hertil - fremstilles bl.a. af de danske virksomheder NoTox på Bornholm og Dinex i Middelfart. Dinex markedsfører også katalytiske partikelfiltre, som på verdensplan suverænt er de mest udbredte - specielt til eftermontering.

 

Dinex A/S

Dinex A/S er med 750 ansatte, en forventet omsætning  i 2006 på nær 500 mill., en eksportandel på 97% og en årlig vækst på ca. 30% en virksomhed i kraftig udvikling, hvilket bl.a. resulterede i at Ernest&Young valgte Dinex til Entrepreneur of the Year 2005. Dinex har fabrikker i Danmark, Letland og Tyskland og udvider med en ny fabrik i Tyrkiet i 2007. Desuden har Dinex salgsselskaber i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Italien, Spanien, Rusland og USA.

 

Dinex’ hovedprodukt er udstødningssystemer til lastbiler, busser, varevogne og industrimaskiner. Som en naturlig udvikling herfra udvikler, producerer og markedsfører Dinex desuden emissions­teknologier. Dinex tilbyder et komplet program af teknologier: diesel oxidations­kataly­satorer (DOC), diesel partikelfiltre (DPF), selektiv katalytisk reduktion (SCR) og kombinationer heraf. Dinex er i dag én af  Europas største leverandører af partikelfiltre til eftermarkedet, med en markedsandel tæt på 50% og har godkendelser på systemerne i Schweiz, England, Danmark og snart også i Californien.

 

Dinex har store forventninger til emissionsteknologier i fremtiden. 1. januar 2006 dannedes et selvstændigt selskab Dinex Emission Technology A/S p.t. med 11 ansatte. I den forbindelse opføres et 1.600 m2 stort testcenter fuldt udstyret i international klasse til udvikling og afprøvning af teknologier til begrænsning af luftforurening.

 

Dinex har via sit ejerskab af filterkeramikproducenten Liqtech A/S (Gazelle virksomhed i København) og med knowhow herfra etableret en serieproduktion af filterkeramik på hovedfabrikken i Middelfart. Denne produktion tilgodeser kunder i Europa og USA.

 

NoTox

NoTox’ hovedprodukt er selve filterkeramikken, der fås i forskellige varianter og størrelser, alt afhængig af anvendelsesområde, motorstørrelse m.v. Keramikken leveres typisk til systemleverandører, katalysatorproducenter m.v., der videreforarbejder NoTox’ produkter. Notox samarbejder med f.eks. Haldor Topsøe A/S og EcoCat Oy om fremstilling af katalytisk coatede filtre m.v., idet nogle af de færdige systemer også omfatter NOx reduktion (DeNOx, SCR).

 

NoTox har på Bornholm etableret en fabrik til årlig fremstilling af 200-250.000 liter filterkeramik SiC, hvilket svarer til eftermontage af filtersystemer på ca. 10.000 busser/lastbiler eller ca. 50.000 person-/varebiler. I samarbejde med hovedaktionæren Scandinavian Brake Systems A/S opføres desuden en OEM fabrik, der vil blive blandt de mest automatiserede i verden. Her vil der fra sommeren 2007 kunne produceres yderligere 1-2 mio. liter filterkeramik pr. år, og ambitionen er at opnå mindst 10% af verdensmarkedet. Ca. 95% af de producerede varer eksporteres til bilfabrikker og deres underleverandører.

 

NoTox har desuden et mindre systemselskab, der udvikler og sælger samlede filtersystemer alene til det danske marked.

 

Barrierer for afsætning af filtre

Filtre inkl. montering på tunge køretøjer koster 30-60.000 kr/køretøj. Det betyder, at de færreste installerer dem på frivillig basis. Fra 2006 har EU strammet reglerne for udstødning fra tunge dieselkøretøjer – i form af de såkaldte Euro 4 krav - men det har vist sig at kravene alligevel er for slappe til at forudsætte brug af partikelfiltre. Det skyldes især, at de strammere grænseværdier er udtrykt som partikelmasse, og ikke som -antal. De ultrafine partikler bidrager kun lidt til partikelmassen, mens de udgør en stor del af partikelantallet – og det er frem for alt de ultrafine, der er de sundhedsskadelige. Det andet problem er, at EU's nye regler kun gælder for nye køretøjer, dvs. de gamle køretøjer vil fortsætte med at køre på vejene i 10-12 år endnu. EU har også vedtaget Euro 5 normer for tunge køretøjer, men her strammes kun for kvælstofoxider (NOx), mens partikelkravene er identiske med Euro 4.

 

EU taber terræn på dette felt i øjeblikket sammenholdt med andre lande. Specielt Sydkorea har indført en langt mere omfattende støtteordning til eftermontering af partikelfiltre. Også USA gør i dag mere for at fremme partikelfiltre.

 

Mange offentlige institutioner og busselskaber har eftermonteret filtre, og f.eks. HUR har skrevet det ind i udbudsbetingelser for busdrift, hvorved private entreprenører også er blevet tvunget til at bruge filterbusser. Men kun få private vognmænd har gjort det på deres lastbiler – og slet ikke på de mindre varebiler. I 2005 trådte en støtteordning i kraft, hvor ejere af lastbiler kan få 30% tilskud til montering af partikelfiltre. Men kun få har benyttet sig af det. Det viser, at såfremt der ikke er andre incitamenter, der understøtter det, er 30% for lidt til at motivere private vognmænd.

 

En effektiv måde at fremme eftermontering af filtre ville være at indføre miljøzoner i de store byer, således at kun tunge dieselkøretøjer med filter kan køre ind i byerne. Københavns kommune ønsker at indføre en sådan miljøzone, men det kræver regeringens tilladelse, og hidtil har regeringen modsat sig. I juni 2006 udsendte miljøministeren udkast til nye regler. Her vil man for første gang tillade de største byer at lave miljøzone, men med nogle alvorlige begrænsninger: Miljøzone skal indføres i 2 trin. Fra 2008 kan kun kræves filtre på de ældste køretøjer, mens man fra 2010 kan kræve på køretøjer til og med Euro 3. Køretøjer, der opfylder Euro 4, undtages således permanent, hvilket er særdeles problematisk, da disse ikke ser ud til at være bedre end de ældre køretøjer, hvad angår de ultrafine partikler, se ovenfor.

 

Behov for regulering

Danmark bør presse på for at stramme EU-lovgivningen for dieseludstødning. Specielt skal de kommende Euro 6 normer fremskyndes mest muligt, og det skal sikres, at der sker en reel stramning af kravene til partikler, også de ultrafine. Der bør snarest indføres krav, der bygger på måling af partikelantal frem for –masse. Samtidig bør der snarest stilles EU-krav om, at nye køretøjer, der lever op til Euro 4 eller 5 skal være forberedt for senere eftermontering af partikelfilter. Dette vil kræve et tæt samarbejde mellem motor- og køretøjsproducenterne samt partikelfilter-leverandørerne, idet der er tale om følsomme motorsystemer m.v., hvor alle komponenter skal være optimeret i forhold til hinanden.

 

Regeringens forslag vedrørende miljøzoner bør skærpes, så kommunerne fra 2008 kan stille krav om partikelfiltre til alle tunge køretøjer, inkl. Euro 4 køretøjerne. Fra 2010 skal same krav kunne stilles til lette varebiler.

 

Vægtafgiften for tunge køretøjer og den grønne ejerafgift for de lette skal omlægges, så køretøjer med filter – og SCR-katalysator (til fjernelse af kvælstofoxider) – får lavere afgift end køretøjer uden.

 

Fremme af eftermontering af partikelfiltre, herunder indførelse af effektive miljøzoner vil have stor betydning for danske producenter af partikelfiltre. Det vil være en god reference at fremvise for resten af verden, bilfabrikker m.fl. Det samme vil gælde for fremme af SCR-katalysatorer, hvor danske virksomheder, bl.a. Grundfos, også har store potentialer.

 

 



[1] Hospitalerne betaler for hvor mange kilo affald de skal af med.