Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Bred dansk alliance vil have EU-forbud mod mikroplast i kosmetik

En bred alliance bestående af både NGO’er, brancheforeninger og en detailhandelsvirksomhed opfordrer i et åbent brev miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at fortsætte sin kamp for at få indført et EU-forbud mod at bruge mikroplast i kosmetik.

Afsenderne på brevet til ministeren er Det Økologiske Råd, Plastic Change, Plastindustrien, Vask,- Kosmetik og Husholdningsindustrien (VKH) og Coop Danmark.

De fem brevunderskrivere argumenterer i brevet for, at plast er et værdifuldt og nyttigt materiale i en lang række sammenhænge, men at det ikke skal ende op som affald i havet.

En af udfordringerne er i den sammenhæng, at der sker et tab af mikroplast til naturen/havet, når forbrugere anvender kosmetiske produkter, der indeholder mikroplast.

Derfor opfordrer alliancen til, at der hurtigst muligt bliver gennemført den nødvendige EU-lovgivning, så kosmetik ikke fremadrettet er årsag til uhensigtsmæssig udledning af mikroplast. Endvidere er det også velkendt, at der i dag findes brugbare alternativer til mikroplast i kosmetik.

Sidste år gav miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) udtryk for, at hans og Danmarks position var at presse på for at få et EU-forbud, og den tilgang bliver der kvitteret for i brevet.

Miljøstyrelsen har for nylig – overfor brevunderskriverne – tilkendegivet, at der sker positive fremskridt i EU-processen, og den udvikling håber de fem aktører at kunne sætte yderligere skub på ved formuleringen af det fælles brev.

pdf Læs det fælles brev (765 KB)  til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) fra Det Økologiske Råd, Plastic Change, Plastindustrien, Coop Danmark og Vask,- Kosmetik og Husholdningsindustrien (VKH).


Yderligere information:

Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd: lone@ecocouncil.dk - 3318 1934

Læs mere om Projekt Plastfrit Hav >>


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small