"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Teknologi og miljø i landbruget – nye løsninger?

 

Det Økologiske Råd har i 2010 gennemført projektet Teknologi og miljø i landbruget – nye løsninger? som  bygger ovenpå flere forskellige projekter fra Det Økologiske Råds arbejde med landbrug gennem de seneste år. Vi har taget fat i løse ender fra det tidligere projekt, Miljøintegration i EU’s landbrugspolitik fra 2008. Desuden prøver vi at udlede handlingsforslag ud fra vores arbejde med husdyrklager for at fremme den bedste miljøteknologi til husdyrbrug. Og vi går videre ud fra debatten omkring Grøn Vækst og de aktuelle forhandlinger omkring den kommende reform af EU’s landbrugspolitik.

Som et samlende led i projektet har vi samlet 6 artikler, som i en relativt kort form kommer godt rundt omkring projektets temaer. Hæftet kommer langt omkring i sine artikler med meget forskellige fokus og holdninger. Det bliver derved en publikation, som forhåbentlig kan medvirke til at sætte skub i den fremadrettede dialog mellem landbrug, miljøorganisationer og aktører i samfundet i øvrigt.

Se Artikelsamling om Teknologi og miljø i landbruget her .
Hæftet er gratis og findes både trykt og elektronisk.

 

Med udgangspunkt i Det Økologiske Råds arbejde med husdyrsager har Hans Nielsen samlet sine anbefalinger til løsning af de værste miljøproblemer ved staldanlæg til forskellige husdyrarter. Her er desuden et bud på højteknologiske løsninger ved markdrift og pesticidanvendelse. Hæftet er kortfattet og klart og fungerer derved som et opslagsværk for alle, som beskæftiger sig med landbrugets miljøproblemer.

Se Det højteknologiske landbrug – anbefalinger til miljøteknologi her.
Hæftet er gratis og findes både trykt og elektronisk.

 

Der kan hentes en mere uddybende beskrivelse af de højteknologiske løsningsmuligheder i to arbejdsrapporter. Den ene handler om næringsstoffer. Det er muligt med højteknologi at opnå endog meget store reduktioner i ammoniakfordampning og i tab af nitrat og fosfor, hvilket kan have positive effekter i forhold til natur, klima og dyrevelfærd. Landbruget har nemlig endnu ikke for alvor taget de højteknologier i anvendelse, der kan være med til at løse landbrugets miljøproblemer, som f.eks. luftrensnings- og separeringsteknikker.

Se Det højteknologiske landbrug - reduktion af tabet af næringsstoffer  default her (262.03 kB) (261 KB)

 

Den anden arbejdsrapport handler om en mere selektiv brug af pesticider. Anvendelsen af pesticiderne har medvirket til en kraftig tilbagegang for det vilde plante- og dyreliv. Der er derfor behov for en ny strategi, der er effektiv overfor de tabsgivende ukrudtsarter, men beskytter beskytte de mange plante- og dyrearter, der ikke medfører væsentlige udbyttetab eller endog kan medvirke til at øge høstudbyttet. Der beskrives f.eks. Injektionssprøjter, GPS og registrerings- og plantegenkendelse som grundlag for den selektive bekæmpelse.

Se Det højteknologiske landbrug - forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere  default her (534.42 kB) (519 KB)

 

Leif Bach Jørgensen tager i to arbejdsrapporter fat på problematikker omkring landbrug og energi. Energiforbruget er stadig stigende, og energiomkostningerne i erhvervet optager en voksende andel af de samlede omkostninger. Et overblik over landbrugets direkte og indirekte energiforbrug giver pejlemærker for hvor og hvordan, der kan spares på energien i landbruget – herunder også systemiske løsninger, som tager fat om f.eks. jordbehandling, afgrødevalg og udtagning af jord.

Se Energi i landbruget - forbrug og besparelser  default her (949.84 kB) (949 KB)

 

I den anden arbejdsrapport om biomasse og bioenergi ser vi på landbrugets ny rolle som energileverandører. Fra at være en lige så stor udleder af klimagasser som transportsektoren, kan landbruget blive en del af løsningen på klimaproblematikken. Men der er brug for intelligente og effektive løsninger i en verden af begrænsede ressourcer. Rækker jorden både til dyrkning af fødevarer til en voksende befolkning og til dyrkning af energiafgrøder? Og hvilke afgrøder og hvilke teknologier kan give de største energiudbytter? For landbruget er det – med rette –udsigten til nye forretningspotentialer, der er drivkraften. Men der er brug for nogle klare signaler om hvilken vej vi skal.

Se Biomasse og bioenergi default her (1.92 MB) (1.92 MB) default
(3.27 MB)

 

Biomasse og indholdet af organisk stof og organisk kulstof spiller en afgørende rolle for frugtbarheden, når den bliver fjernet fra eller recirkuleret til jorden. Halm og gylle må ikke betragtes affaldsstoffer – de er værdifulde kilder til energiproduktionen, og de indeholder samtidig næringsstoffer, som bør recirkuleres, og kulstof, som også har stor betydning for jorden. Vibeke Ærø Hansen ser på, hvorledes kulstoftabet ved fjernelse af halm fra planteavlsbrugene kan kompenseres, og det diskuteres, om der kan ydes økonomisk støtte til kulstoflagring via EU’s landbrugsstøtteordning.

Se Jordfrugtbarhed og bioenergi default her (1.35 MB) (1.35 MB)

 

Den sidste arbejdsrapport af Jette Hagensen tager udgangspunkt i det aktuelle udspil fra EU Kommissionen fra november 2010 til en reform af den fælles landbrugspolitik. Der er behov for en fortsat fælles miljørelateret landbrugsstøtte, men en aftrapning af den direkte støtte er ønskelig. Den direkte støtte kapitaliseres i jordpriserne. En øget andel af støtten til betaling for offentlige goder vil øge legitimiteten af EU’s landbrugsstøtte. Det er vigtigt fortsat at undgå en renationalisering af landbrugsstøtten, men på den anden side bør støtten reduceres af hensyn til ulandenes konkurrencemuligheder.

Se Reformen af EU’s landbrugspolitik CAP default her (195.76 kB) (195 KB)

 

I 2009 lavede Lene Skafte Bestmann et projekt om dyrkning af energipil. Projektet var et led i Lenes biologistudie på KU og blev gennemført på og med vejledning fra Det Økologiske Råd. Fødevareministeriet har anbefalet 100.000 ha med energipil i Danmark. Projektet sætter fokus på pilens biologi og dyrkningsforhold, på biodiversiteten i pileplantagerne og på hvorledes pilen kan placeres i det danske landskab.

Se Energipil og betydende faktorer for optimale dyrkningssteder default her (659.93 kB) (659 KB)


Projektet er udarbejdet med støtte fra Promilleafgiftsfonden for landbrug, Poul Due Jensens Fond, Europanævnet (Nævnet for fremme af Debat og Oplysning om Europa), samt fra Dansk Energi Nets Energisparepulje.



Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference: Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17