Vi fejrer 25 års kamp for grøn omstilling

I et kvart århundrede har vi kæmpet for et bedre miljø og klima. Foreningen Det Økologiske Råd blev stiftet i Nyhavn i 1991 af en gruppe fagfolk og aktivister, der mente, at Danmark ikke gjorde nok for at forene vores livsførelse med planetens bæreevne. Det blev starten på 25 år i miljøets og klimaets tjeneste, og frivillige og ansatte arbejder stadigt indgående for en bæredygtig omstilling.

Vi tør tage de vigtige emner op
Det Økologiske Råds arbejde er kendetegnet ved modet til at tage de vigtige sager op. Uanset om de er pokkers komplicerede eller går imod de herskende politiske vinde – hvilket de ganske ofte gør.

Vi har haft en stor betydning for udviklingen på en række områder: Vi har sat luftforurening på dagsordenen, hvilket har ført til en skærpet lovgivning. Vi har i mange år prioriteret arbejdet med energibesparelser og bidraget til den lave danske energiintensitet. Vi har gennem klager fået strammet kommunernes godkendelser af husdyrbrug og forurening herfra. Og vi fastholder et fokus på skadelige kemikalier i hverdagen.

Ansvarlig klimapolitik – er du med?
Siden december har den danske regering valgt at sænke ambitionerne for grøn omstilling, så vi nu sakker bagud fremfor at stå i front i kampen for fremtidens klima. Og med Donald Trump har USA fået en præsident, der fornægter, at vi har et klimaproblem, og som vil genrejse USA's kulindustri. Det er en mavepuster til alle, der arbejder for at sikre en bæredygtig udvikling. Så nu er der I den grad behov for, at vi står sammen og leverer en ansvarlig klimapolitik. 

Det Økologiske Råd fortsætter arbejdet. Skal du være med? 

Læs hele historien bag Det Økologiske Råd i hæftet "Miljøets stemme og vagthund"
Den er skrevet af tidligere formand Peder Agger og sat op af layouter Maise Berggreen.

Se også præsentationer og video fra vores jubilæumskonference "Fra ord til handling: Hvordan løser vi klimaknuden?"

 

Arrow
Arrow
Slider


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis