"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Palmeolie i din bil skader mere end det gavner

En tredjedel af de biobrændstoffer, som almindelige danske biler kører rundt med, er lavet på palmeolie. Det skader både klimaet og rammer lokale folks adgang til jord rundtom i verden

Analyse af Jeppe Juul

Situationen er velkendt for alle, der kører bil. Du står ved tanken og fylder benzin eller diesel på, så du har brændstof til at komme videre i dagens program. Men hvad mange ikke tænker over, er, at den flydende masse i din bil er blandet op med biobrændstoffer. Det drejer sig om fem procent bioethanol i benzinen og syv procent biodiesel i diesel. Og det skyldes, at EU i sin tid besluttede, at ti procent af alt brændstof til landtransport i 2020 skal komme fra vedvarende energi.

Af hensyn til klima og miljø er det en åbenlyst god ide at bruge mere vedvarende energi til vores transport på landjorden. Men desværre er der en hage ved den EU-regel. Det har nemlig skabt en kæmpe produktion af biobrændstoffer baseret på råvarer, der bringes til EU fra hele verden – en produktion, der for ofte viser sig at belaste klimaet og ramme lokalbefolkninger og dyreliv hårdt.

Stort behov for biodiesel i EU
Bioethanol laves på sukker eller stivelse fra eksempelvis majs eller hvede, mens biodiesel laves på vegetabilsk planteolie og animalsk fedt. Da rigtig mange biler og lastvogne i EU kører på diesel, er der et stort behov for biodiesel. Og meget af den er lavet af vegetabilske planteolier som palmeolie, sojaolie og rapsolie. I alt er 70 procent af alt biobrændstoffet i EU lavet af disse planteolier. Det kaldes 1. generation biodiesel.

Hvad Danmark angår, er 31 procent af biobrændstoffer i 2016 baseret på rapsolie, mens 30 procent er lavet på palmeolie og restprodukter fra palmeolieproduktionen. Så en tredjedel af vores biobrændstoffer i bilerne stammer fra palmeolieplantager, typisk ejet af palmeolievirksomheder.

Men hvor bioethanol generelt leverer CO2-besparelser, er biodiesel lavet på planteolier problematisk. Det udleder nemlig 80 procent mere CO2 end ren diesel. Og biodiesel på palmeolie særskilt udleder hele 300 procent mere CO2. Så hvordan kan det være, at noget, som EU har tænkt er godt for klimaet, viser sig at være det modsatte?

Fordriver folk fra deres jord
Når biodiesel lavet på vegetabilske olier udleder så meget mere CO2, skyldes det ikke den direkte produktion og afbrænding af biodiesel, for den er rigtignok mere klimavenlig end produktion og brug af diesel og benzin. I stedet skal vi se på de steder, hvor afgrøderne dyrkes.

Ifølge EU's regler må de afgrøder, som vi i EU bruger til biobrændstoffer, ikke dyrkes på sårbare områder, hvor der for eksempel er ryddet regnskov eller drænet vådområder. EU ønsker naturligvis ikke at fremme ødelæggelser af natur. Så alternativet er, at palmeolievirksomhederne køber eller lejer almindelig landbrugsjord til at etablere plantager. Det betyder så, at andre kommer til at mangle landbrugsjord til fødevarer og dyrefoder, og som konsekvens bliver regnskov derfor ryddet og vådområder drænet. Og det skaber et betydeligt udslip af klimagasser, som før var bundet i planter og jorden.

Samtidig ser man, at palmeolievirksomheder fordriver lokalbefolkninger fra naturområder og fratager dem deres jord og dermed levevej, såkaldt landgrabbing. Det sker i lande som Indonesien og 

Colombia, men også i afrikanske lande som Uganda og Liberia er palmeolieselskaber begyndt at fordrive landsbybeboere for at etablere store plantager, viser en rapport fra Danwatch.

EU-Kommissionen ved godt, den er gal. Derfor er der også en begrænsning. I dag må fødevarebaserede biobrændstoffer som biodiesel fra palmeolie maksimalt udgøre syv procent af alt brændstoffet. For at udfase dem foreslår Kommissionen nu en ny regel, hvor loftet bliver sænket til 3,75 i 2030. Og så vil de satse på såkaldt avancerede biobrændstoffer (også kaldet 2. generation biobrændstoffer), der laves af restprodukter fra eksempelvis skov- og landbrug.

Europa-Parlamentet ønsker at handle lidt hurtigere og har foreslået helt at stoppe brugen af de biobrændstoffer, der bliver lavet af planteolier, allerede i 2025.

Dansk gylle frem for planteolier
I et land som Danmark burde vi satse meget mere på biogas som brændstof. Vi har en stor husdyrproduktion, og derfor giver det rigtig god mening at producere biogas på gylle. Det mindsker klimabelastningen betragteligt og forbedrer gødningen, så færre næringsstoffer udvaskes fra markerne.

Biogas kan bruges som brændstof til de busser og lastbiler, hvor vi i øjeblikket ikke har mulighed for at køre på el. Mange kommuner er allerede i gang, men der mangler bedre vilkår for denne løsning, så vi kan erstatte flere tunge dieselkøretøjer med gaskøretøjer og dermed undgå hele balladen med at bruge palmeolie.

Energi koster penge. Også vedvarende energi. Derfor er det helt afgørende i en grøn omstilling af transportsektoren, at skiftet fra fossile brændstoffer til vedvarende energi kombineres med, at bilproducenterne udvikler biler, der kan køre længere på literen. Elbiler er columbusægget, der gør det nemt at få store mængder vedvarende energi ind i brændstoffet i form af for eksempel vindstrøm. Samtidig udnytter en elbil energien cirka tre gange så effektivt som en bil, der kører på benzin.

Men uanset hvor hurtigt det går med at udbrede elbiler, vil vi have almindelige biler kørende rundt på vejene mange år endnu. Den bil, der købes i dag, vil stadig køre i 2030, og derfor er det vigtigt, at vi får produceret nogle reelt bæredygtige biobrændstoffer til at mindske CO2-udledningen i mellemtiden, og som ikke fører til, at lokale mister deres jord i lande som Indonesien og Colombia.

Jeppe Juul er transportmedarbejder hos Det Økologiske Råd

Biobrændstoffer på vejene i EU
I 2009 besluttede EU, at ti procent af alt brændstof til landtransport i 2020 skal komme fra vedvarende energi. Det kunne være elektricitet fra vindmøller som for eksempel til tog og elbiler. Men hovedparten er biobrændstoffer, som blandes i benzin og diesel. I dag bliver fem procent bioethanol blandet i benzinen og syv procent biodiesel i dieselen. Kommissionen foreslår at ændre reglerne, så fødevarebaserede biobrændstoffer, som for eksempel biodiesel fra palmeolie, kun må udgøre 3,8 procent af alt brændstoffet i 2030.

Den 3. maj holdt Energifonden og Det Økologiske Råd en konference i Bruxelles om biobrændstoffers konsekvenser og muligheder i transporten.  

 

Vidste du, at det Økologiske Råd arbejder for en mere klimavenlig transport? Der er brug for:

  • at danskerne hopper på cyklen, går eller tager bus eller tog
  • at vi får flere elbiler og færre diesel- og benzinbiler på vejene
  • at køretøjer i det hele taget kører længere på literen
  • at vi stopper brugen af biobrændsler, lavet af plantebaserede olier
  • at vi i en overgangsperiode bruger biogas fra gylle som brændstof til busser og lastbiler. 

 

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2018, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17