"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Billig strøm er gift for klimaet

I denne tid, hvor præsident Trump prøver at bombe USA’s klimapolitik tilbage, er det ekstra vigtigt, at resten af verden står sammen og øger sine ambitioner. Vi når kun målene, hvis vi satser på både energibesparelser og vedvarende energi. Desværre arbejder både regeringen og store dele af erhvervslivet på at bremse det første.

I november indgik et flertal en aftale om at afskaffe PSO’en frem mod 2020. PSO er et afgiftslignende beløb, som lægges på elprisen, og som finansierer udbygning af vedvarende energi. Afskaffelsen får elforbruget til at stige betydeligt. Og nu agiterer regeringen for at sænke eller helt fjerne elafgiften. Påskuddet er, at man vil fremme varmepumper og elbiler. Det sidste støtter vi i Det Økologiske Råd, men det skal gøres målrettet. Og i en overskuelig fremtid vil varmepumper og elbiler kun stå for en ganske lille del af elforbruget. Men ved at gøre el generelt billigere lægger man blot gift ud for fremtidige elbesparelser. Hvor mange mennesker vil betale ekstra for elbesparende apparater, hvis strømmen er billig? 

Guf for giganter
Hertil kommer, at Danmark tiltrækker gigantiske datacentre – Apple, Facebook og Google. Alene de to første vil få det samlede danske elforbrug til at stige med cirka 10 procent. Det er fint at få disse datacentre til Danmark, men kun hvis vi kan forsyne dem med vedvarende energi. For med regeringens initiativer, som hver for sig øger det samlede elforbrug, får udbygningen med vindmøller og anden vedvarende energi svært ved at følge med. Vi oplever i disse år allerede, at udviklingen vender, så vores CO2-udslip nu stiger igen. 

Den nuværende regering har slækket på ambitionerne. Det lykkedes S, R og SF at redde de kystnære møller ved at gå med i PSO-forliget. Men hvis man fortsætter med at stimulere til øget elforbrug, vil det kræve en langt større indsats for at øge den vedvarende energi. Ellers stiger brugen af fossile brændstoffer igen.

Da R og SF gik med i PSO-forliget, sørgede de for, at der blev afsat cirka 400 millioner kroner over fire år til klimatiltag, som skal modvirke den skadelige effekt af PSO-afskaffelsen. Nu er pengene fordelt for de første to år. De fleste går til at fremme varmepumper i fjernvarmesystemer. Det er fint. Herudover er der på Det Økologiske Råds forslag blevet afsat 8 millioner kroner til storskalaforsøg med et ’grønt bioraffinaderi’, hvor man trækker protein ud af græs, til dyrefoder. Det skal erstatte soja, som produceres med store skader på klima og miljø til følge i Sydamerika. Restprodukter fra grøn bioraffinering bruges til biogas og nedmuldes som jordforbedring. Det vil øge kulstoflagringen og dermed forbedre klimaet. De 8 millioner er et lille skridt, men det har store perspektiver på længere sigt – både med hensyn til at erstatte sojaimport og at dyrke mere græs, som øger kulstoflagringen i jorden.

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Smart Grid seminar
Tid: 23. aug 2017, kl 9.30-16
Sted: DTU, 2800 Kgs. Lyngby
Oplæg ved bl.a. Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
pdf Læs mere (843 KB)
Tilmelding via ISGAN her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17