Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Pressemeddelelse - Ny rapport om fremme af reparation af elektronik og møbler

Det Økologiske Råd udsender mandag i samarbejde med Agendacenter Sundbyøster og Bispebjerg Miljøcenter rapporten ”Fremme af reparation - et led i affaldsforebyggelse”, som er støttet af Københavns kommunes byøkologiske fond. Rapporten peger på, at der er en interesse for øget reparation både blandt forbrugere og reparatører, hvis betingelserne blev forbedret.

Rapporten kommer på et meget aktuelt tidspunkt, hvor Danmark er ved at drukne i affald. Der tales om udvidelse af kapaciteten på forbrændingsanlæggene. Vi har haft succes med at mindske mængden af affald til lossepladser og i nogen grad med at øge genanvendelsen, især af bygge- og anlægsaffald. Men det er ikke lykkedes at bremse stigningen i affaldsmængderne.

Der tales ofte om at bremse brug-og-smid-væk kulturen og om at forlænge varernes levetid. Men det har hidtil knebet med konkrete forslag. Øget reparation kunne være et sådant forslag. Det er en almindelig opfattelse, at folk slet ikke er interesseret i reparation af elektronik, fordi vi hellere vil købe en ny og smartere model, når noget går i stykker. Men en mindre brugerundersøgelse udført i dette projekt tyder på, at der er en interesse for reparation. Der findes allerede et godt redskab i form af www.reparationsguiden.dk, hvor man kan finde lokale reparatører inden for en lang række varegrupper.

Men hvis det skal realiseres i større skala, kræver det et samspil mellem en række aktører. Rapporten giver en lang række anbefalinger hertil, herunder at:
· Staten eller EU skal stille krav om, at produkter skal kunne repareres, og at der stilles reservedele til rådighed
· At der laves kampagner for øget reparation
· At offentlige indkøbere stiller krav om, at produkter kan repareres
· At producenter og leverandører hjælper lokale reparatører med kurser, gratis diagrammer m.v.
Desuden kunne man fremme reparation gennem et statsligt tilskud, f.eks. svarende til den moms, der i dag betales på reparationsvirksomhed.

”Med rapporten har vi et første konkret bud på, hvordan man kunne begrænse affaldsmængderne og bryde med brug-og-smid-væk kulturen”, udtaler Christian Ege.

Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd

Yderligere oplysninger: Christian Ege, 33 18 19 33 / 28 58 06 98

Se desuden rapporten
”Fremme af reparation - et led i affaldsforebyggelse”
Vedlagt samt på www.ecocouncil.dk/publikationer.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small