Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Brug de svenske erfaringer med alternative spildevandssystemer

Husspildevand indeholder næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium, som er livsgrundlaget for planterne.

Af disse næringsstoffer kommer 55% af fosforen og 80% af kvælstoffet og 60% af kaliummet fra menneskelig urin. Samtidig er urins indhold af f.eks. tungmetaller meget lav - betydeligt lavere end i gylle og kunstgødning, og urin er fra naturens hånd stort set steril. Det er derfor nærliggende at arbejde med at udvikle spildevandssystemer, der kan sikre en opsamling af husspildevandets indhold af menneskelig urin. Næringsstofferne kan herefter tilbageføres til landbruget, idet urin kan bruges som fuldgødning til erstatning af kunstgødning. Samtidigt spares renseanlæggene for at bortrense de genanvendte næringsstoffer.

Kan en sådan genanvendelse af næringsstoffer ske uden at det medfører hygiejniske problemer og uden at der medgår mere energi i processen end der i dag medgår i danske renseanlæg, så er alternative spildevandssystemer væsentlige at videreudvikle og bruge.

Svenske erfaringer

Vender vi blikket mod den anden side af Øresund, så finder vi derimod en lang række svenske byggerier, hvor forskellige alternative spildevandssystemer er opført med betydelig statsstøtte.
Svenskerne har i en årrække prioriteret genbrug af næringsstoffer i spildevand og har herved opnået en række erfaringer – gode som dårlige – med alternative spildevandssystemer.

Spildevandssystemerne er installeret i vidt forskellige byggerier såsom en lang række folkeskoler, flere universiteter, og en lang række boliger fra énfamilieshuse til større boligbebyggelser med op til 8 etager. De fleste svenske alternative spildevandssystemer bygger på genanvendelse af den humane urin, idet gødningsværdien er høj og problemerne med hygiejne m.v. forholdsvis lette at løse.

For at anvende urinen må denne sorteres fra allerede i toilettet, hvorfor svenskerne har udviklet toiletter med separat urinopsamling og et meget lavt vandskyl.

Lavt vandindhold i urinen er alfa og omega i systemerne, da den mængde væske, der skal transporteres herved bliver mindre, og da for meget vand i urinblandingen forringer den efterfølgende hygiejnisering af urinen. Samtidigt spares en betydelig mængde drikkevand til skyl i toiletterne.

Svenskerne arbejder i mange tilfælde også med fraskilning af fækalierne. Enten foregår fraskilningen direkte fra toilettet uden brug af vand eller også er der etableret en separator til efterfølgende adskillelse af den faste og den vandige del. Efterfølgende komposteres fækalierne så på forskellige måder. Gødningsværdien af fækalier er dog mindre end for urin, ligesom de hygiejniske forhold ved genanvendelse af fækalierne er betydeligt vanskeligere end ved uringenanvendelse.

Anvendelse af urinsorterende toiletter i Danmark:

Urinsorterende toiletter er ikke VA-godkendt i Danmark, idet der ikke er udarbejdet godkendelseskrav. Dette betyder, at urinsorterende toiletter ikke umiddelbart må anvendes i Danmark. Imidlertid findes der rimelige muligheder for at give dispensation for VA-kravet i særlige tilfælde:

  1. Toiletterne kan defineres som indgående i et forsøg med alternativ spildevandshåndtering, hvorfor de lokale kommunale bygningsmyndigheder kan give dispensation.
  2. Byggelovens §22 giver mulighed for, at en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde kan give dispensation fra VA-godkendelsen for urinsorterende toiletter m.v.

Mulighed 1 er allerede anvendt for en række mindre projekter, mens mulighed 2 i 1999 er anvendt af Roskilde byråd i forbindelse med dispensation til installation af urinsorterende toiletter i bebyggelsen Munksøgård.

Hertil kommer det faktum, at de danske regler for behandling af spildevand ikke tager højde for muligheden for genanvendelse af human urin og fækalier og derfor virker unødigt meget skrappere end de gældende svenske regler og anbefalinger. Især over for uringenanvendelsen er der meget stor forskel på danske og svenske hygiejniseringskrav.

Alternative muligheder i Danmark:

Anbefalinger

Hæfte med svenske erfaringer

Men selv svenskerne udtaler, at det er meget svært at danne sig et overblik over erfaringer og ret svært at fremskaffe pålidelige erfaringer og anbefalinger.

For at indhente, beskrive og videregive en række af de svenske erfaringer har vi besøgt 10 forskellige svenske byggerier med alternative spildevandssystemer. Det er der kommet et letlæst og rigt illustreret hæfte ud af.

Hæftet beskriver bygningen og spildevandssystemet, det videregiver brugernes erfaringer, og det giver forfatternes kritiske kommentarer til systemets funktion og anvendelighed.

Hæftet giver en række anbefalinger til etablering af alternative spildevandssystemer både mht. til udvælgelse, opførelse, byggefase og driftsfase. Og hæftet giver rig mulighed for at søge yderligere oplysninger, idet der er angivet kontaktpersoner til alle 10 byggerier, og referencer til svenske eksperter, der arbejder med udformning og målinger på systemerne. Desuden findes en liste over de væsentligste komponentleverandører og yderligere litteratur.

Køb hæftet eller læs det på Internet

Endvidere kan hæftet læses og downloades fra både Det Økologiske Råds hjemmeside: www.ecocouncil.dk og fra Institut for Miljøteknologi hjemmeside: www.imt.dtu.dk.

Af: Civilingeniør Søren Dyck-Madsen – Det Økologiske Råd
Civilingeniør Søren Gabriel – Institut for Miljøteknologi, DTU
Civilingeniør Birgitte Hoffmann – Institut for Planlægning, DTU

Artiklen er i en forkortet udgave bragt i MiljøAvisen den 6. december 1999

Hæftet kan købes for 30 kr. ved henvendelse til Det Økologiske Råd, Tlf.: 33 15 09 77, e-mail: info@ecocouncil.dk.
Det er vigtigt at have kendskab til de svenske erfaringer, således at planlægningen og udformningen af fremtidige alternative spildevandssystemer drager nytte af de gode erfaringer og undgår at gentage de dårlige erfaringer.
  • Vedligeholdelses- og driftsplan plan bør planlægges fra start. Der bør afsættes ressourcer til at informere brugerne, og en systematisk indsamling og videregivelse af erfaringer bør organiseres fra starten.
  • Byggestyringen bør være bedre end sædvanligt - enkelte bygningsdele vil være særligt følsomme over for fejl i byggefasen.
  • Hygiejnen bør nøje gennemgås i alle led, også de eventuelle manuelle funktioner.
  • Det bør fra start erkendes, at de alternative spildevandssystemer kan give problemer og systemet indrettes, så der er gode muligheder for inspektion, rensning og spuling af rør- og behandlingssystemer. Systemerne bør etableres med størst mulig fleksibilitet, således at en udskiftning af systemet med konventionelle toiletter og kloakering m.v. kan gennemføres relativt enkelt og billigt.
  • Det totale ressourceforbrug og alle miljøpåvirkninger bør overvejes – et spildevandssystem bliver ikke bæredygtigt ved at spare på vandet og genbruge næringsstoffer, hvis energiforbruget vokser kraftigt herved.
  • Ved planlægning og projektering bør der indhentes erfaringer fra andre alternative spildevandssystemer, så eventuelle fejl kun laves én gang og gode ideer kan indbygges i kommende systemer.
  • Start med at gennemføre en stedsanalyse, som er en vurdering af det det aktuelle steds begrænsninger og muligheder, f.eks. eksisterende kloaksystemer og mulige recipienter.
  • På baggrund af de svenske erfaringer kan vi opstille følgende anbefalinger ved overvejelser om indførelse af alternative spildevandssystemer:
    Alternative muligheder i Danmark er umiddelbart mest oplagt at overveje, hvor spildevandet ikke ledes til kloak og central rensning, eller hvor alternative løsninger kan supplere central rensning. Det betyder, at løsningerne kan være oplagte i det åbne land. På længere sigt kan alternative løsninger muligvis erstatte central rensning.
    I Danmark ses en stigende interesse for at arbejde med økologi og bæredygtighed og hermed også alternative spildevandsløsninger både i boliger og erhvervsbyggeri, men der findes endnu kun få praktiske eksempler. 

    Husspildevand indeholder næringsstofferne kvælstof, fosfor og kalium, som er livsgrundlaget for planterne.

    Af disse næringsstoffer kommer 55% af fosforen og 80% af kvælstoffet og 60% af kaliummet fra menneskelig urin. Samtidig er urins indhold af f.eks. tungmetaller meget lav - betydeligt lavere end i gylle og kunstgødning, og urin er fra naturens hånd stort set steril. Det er derfor nærliggende at arbejde med at udvikle spildevandssystemer, der kan sikre en opsamling af husspildevandets indhold af menneskelig urin. Næringsstofferne kan herefter tilbageføres til landbruget, idet urin kan bruges som fuldgødning til erstatning af kunstgødning. Samtidigt spares renseanlæggene for at bortrense de genanvendte næringsstoffer.

    Kan en sådan genanvendelse af næringsstoffer ske uden at det medfører hygiejniske problemer og uden at der medgår mere energi i processen end der i dag medgår i danske renseanlæg, så er alternative spildevandssystemer væsentlige at videreudvikle og bruge.

    Svenske erfaringer

    I Danmark ses en stigende interesse for at arbejde med økologi og bæredygtighed og hermed også alternative spildevandsløsninger både i boliger og erhvervsbyggeri, men der findes endnu kun få praktiske eksempler.

    Vender vi blikket mod den anden side af Øresund, så finder vi derimod en lang række svenske byggerier, hvor forskellige alternative spildevandssystemer er opført med betydelig statsstøtte.
    Svenskerne har i en årrække prioriteret genbrug af næringsstoffer i spildevand og har herved opnået en række erfaringer – gode som dårlige – med alternative spildevandssystemer.

    Spildevandssystemerne er installeret i vidt forskellige byggerier såsom en lang række folkeskoler, flere universiteter, og en lang række boliger fra énfamilieshuse til større boligbebyggelser med op til 8 etager. De fleste svenske alternative spildevandssystemer bygger på genanvendelse af den humane urin, idet gødningsværdien er høj og problemerne med hygiejne m.v. forholdsvis lette at løse.

    For at anvende urinen må denne sorteres fra allerede i toilettet, hvorfor svenskerne har udviklet toiletter med separat urinopsamling og et meget lavt vandskyl.

    Lavt vandindhold i urinen er alfa og omega i systemerne, da den mængde væske, der skal transporteres herved bliver mindre, og da for meget vand i urinblandingen forringer den efterfølgende hygiejnisering af urinen. Samtidigt spares en betydelig mængde drikkevand til skyl i toiletterne.

    Svenskerne arbejder i mange tilfælde også med fraskilning af fækalierne. Enten foregår fraskilningen direkte fra toilettet uden brug af vand eller også er der etableret en separator til efterfølgende adskillelse af den faste og den vandige del. Efterfølgende komposteres fækalierne så på forskellige måder. Gødningsværdien af fækalier er dog mindre end for urin, ligesom de hygiejniske forhold ved genanvendelse af fækalierne er betydeligt vanskeligere end ved uringenanvendelse.

    Anvendelse af urinsorterende toiletter i Danmark:

    Urinsorterende toiletter er ikke VA-godkendt i Danmark, idet der ikke er udarbejdet godkendelseskrav. Dette betyder, at urinsorterende toiletter ikke umiddelbart må anvendes i Danmark. Imidlertid findes der rimelige muligheder for at give dispensation for VA-kravet i særlige tilfælde:

    1. Toiletterne kan defineres som indgående i et forsøg med alternativ spildevandshåndtering, hvorfor de lokale kommunale bygningsmyndigheder kan give dispensation.
    2. Byggelovens §22 giver mulighed for, at en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde kan give dispensation fra VA-godkendelsen for urinsorterende toiletter m.v.

    Mulighed 1 er allerede anvendt for en række mindre projekter, mens mulighed 2 i 1999 er anvendt af Roskilde byråd i forbindelse med dispensation til installation af urinsorterende toiletter i bebyggelsen Munksøgård.

    Hertil kommer det faktum, at de danske regler for behandling af spildevand ikke tager højde for muligheden for genanvendelse af human urin og fækalier og derfor virker unødigt meget skrappere end de gældende svenske regler og anbefalinger. Især over for uringenanvendelsen er der meget stor forskel på danske og svenske hygiejniseringskrav.

     

     

    Alternative muligheder i Danmark:

    Alternative muligheder i Danmark er umiddelbart mest oplagt at overveje, hvor spildevandet ikke ledes til kloak og central rensning, eller hvor alternative løsninger kan supplere central rensning. Det betyder, at løsningerne kan være oplagte i det åbne land. På længere sigt kan alternative løsninger muligvis erstatte central rensning.

    Anbefalinger

    På baggrund af de svenske erfaringer kan vi opstille følgende anbefalinger ved overvejelser om indførelse af alternative spildevandssystemer:

    • Start med at gennemføre en stedsanalyse, som er en vurdering af det det aktuelle steds begrænsninger og muligheder, f.eks. eksisterende kloaksystemer og mulige recipienter.

    • Ved planlægning og projektering bør der indhentes erfaringer fra andre alternative spildevandssystemer, så eventuelle fejl kun laves én gang og gode ideer kan indbygges i kommende systemer.

    • Det totale ressourceforbrug og alle miljøpåvirkninger bør overvejes – et spildevandssystem bliver ikke bæredygtigt ved at spare på vandet og genbruge næringsstoffer, hvis energiforbruget vokser kraftigt herved.

    • Det bør fra start erkendes, at de alternative spildevandssystemer kan give problemer og systemet indrettes, så der er gode muligheder for inspektion, rensning og spuling af rør- og behandlingssystemer. Systemerne bør etableres med størst mulig fleksibilitet, således at en udskiftning af systemet med konventionelle toiletter og kloakering m.v. kan gennemføres relativt enkelt og billigt.

    • Hygiejnen bør nøje gennemgås i alle led, også de eventuelle manuelle funktioner.

    • Byggestyringen bør være bedre end sædvanligt - enkelte bygningsdele vil være særligt følsomme over for fejl i byggefasen.

    • Vedligeholdelses- og driftsplan plan bør planlægges fra start. Der bør afsættes ressourcer til at informere brugerne, og en systematisk indsamling og videregivelse af erfaringer bør organiseres fra starten.

    Hæfte med svenske erfaringer

    Det er vigtigt at have kendskab til de svenske erfaringer, således at planlægningen og udformningen af fremtidige alternative spildevandssystemer drager nytte af de gode erfaringer og undgår at gentage de dårlige erfaringer.

    Men selv svenskerne udtaler, at det er meget svært at danne sig et overblik over erfaringer og ret svært at fremskaffe pålidelige erfaringer og anbefalinger.

    For at indhente, beskrive og videregive en række af de svenske erfaringer har vi besøgt 10 forskellige svenske byggerier med alternative spildevandssystemer. Det er der kommet et letlæst og rigt illustreret hæfte ud af.

    Hæftet beskriver bygningen og spildevandssystemet, det videregiver brugernes erfaringer, og det giver forfatternes kritiske kommentarer til systemets funktion og anvendelighed.

    Hæftet giver en række anbefalinger til etablering af alternative spildevandssystemer både mht. til udvælgelse, opførelse, byggefase og driftsfase. Og hæftet giver rig mulighed for at søge yderligere oplysninger, idet der er angivet kontaktpersoner til alle 10 byggerier, og referencer til svenske eksperter, der arbejder med udformning og målinger på systemerne. Desuden findes en liste over de væsentligste komponentleverandører og yderligere litteratur.

    Køb hæftet eller læs det på Internet

    Hæftet kan købes for 30 kr. ved henvendelse til Det Økologiske Råd, Tlf.: 33 15 09 77, e-mail: info@ecocouncil.dk.

    Endvidere kan hæftet læses og downloades fra både Det Økologiske Råds hjemmeside: www.ecocouncil.dk og fra Institut for Miljøteknologi hjemmeside: www.imt.dtu.dk.

    Af: Civilingeniør Søren Dyck-Madsen – Det Økologiske Råd
    Civilingeniør Søren Gabriel – Institut for Miljøteknologi, DTU
    Civilingeniør Birgitte Hoffmann – Institut for Planlægning, DTU

    Artiklen er i en forkortet udgave bragt i MiljøAvisen den 6. december 1999


         

    Støt vores arbejde

    Bliv medlem

    eller støt os med fx 50 kr via:

    Arrangementer

    Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke EU-lande

    Abonner på
    nyhedsbrevet fra  
    reparationsnetværket

    Email: 

    Din guide til grønt el-valg

     

     el klasser gruppeNY  

    Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

     

    Se vores guide på
    www.grøntelvalg.dk

     

    Nyeste udgivelser

    På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis