"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Alternative spildevandssystemer i det åbne land

Urinsortering og multtoiletter er et realistisk alternativ til etablering af minirenseanlæg i det åbne land. De sorterende spildevandssystemer kan leve op til spildevandsbekendtgørelsens krav og giver mulighed for at genanvende urinens indhold af næringsstoffer.

Svenskerne har i en årrække prioriteret genbrug af næringsstoffer i spildevand og har herved opnået en række erfaringer – gode som dårlige – med alternative spildevandssystemer. 

Baggrund:

 

I diskussionen af alternative spildevandssystemer har fokus hidtil været på recirkulering af de næringsstoffer, der ellers ledes bort med spildevandet i de traditionelle systemer.
Sorterende spildevandssystemer rummer imidlertid andre muligheder end recirkulering af næringsstoffer. De kan derfor løse nogle af de problemer, der er opstået i forbindelse med regulering af spildevandet i det åbne land og udgør derved et alternativ til minirenseanlæggene.

Sortering

Rensetiltag

Belastningsreduktion (%)

P (p-fri)

P

NH4

BI5

Ingen

Ingen

14

0

0

0

Septiktank

23

10

10

30

Sandfilter

57

50

90

97

Minianlæg

 

90

90

95

Nedsivning

 

100

100

100

Urin

Ingen

74

60

94

8

Septiktank

77

64

95

36

Sandfilter

87

80

99

97

Urin og fækalier

Ingen

94

80

96

42

Septiktank

95

82

96

59

Sandfilter

97

90

100

98

 

Tabel 1:

Til sammenligning findes renseeffekten for typegodkendte minirenseanlæg og for nedsivningsanlæg, som den er defineret som følge af Spildevandsbekendtgørelsen.
I bunden af tabellen findes spildevandsbekendtgørelsens rensekrav angivet.

Sorterings og rensetiltag med resulterende belastningsreduktion i procent. Kolonnen "P-fri" dækker over belastningsreduktionen, hvis der som supplerende tiltag anvendes P-frit vaskepulver. Rensning i sandfilter forudsætter en forudgående rensning i septiktank.

 

Svenske erfaringer

I Sverige findes erfaringer med alternative spildevandssystemer installeret i folkeskoler, museer, flere universiteter, og en lang række boliger fra énfamilieshuse til større boligbebyggelser med op til 8 etager.

De fleste svenske alternative spildevandssystemer bygger på genanvendelse af den humane urin, idet gødningsværdien er høj og problemerne med hygiejne m.v. forholdsvis lette at løse.
For at anvende urinen må denne sorteres fra allerede i toilettet, hvorfor svenskerne har udviklet toiletter med separat urinopsamling og et meget lavt vandskyl.

Svenskerne arbejder i mange tilfælde også med fraskilning af fækalierne. Enten foregår fraskilningen direkte fra toilettet uden brug af vand eller også er der etableret en separator til efterfølgende adskillelse af den faste og den vandige del. Fækalierne komposteres derefter på forskellige måder. Gødningsværdien af fækalier er dog væsentlig mindre end for urin, ligesom de hygiejniske forhold ved genanvendelse af fækalierne er betydeligt vanskeligere end ved uringenanvendelse.

I det følgende findes en beskrivelse af tre svenske eksempler på sorterende spildevandssystemer. Eksemplerne stammer fra rapporten "Alternative spildevandssystemer- 10 illustrerede eksempler fra Sverige" /1/. Rapporten indeholder desuden en række praktiske anbefalinger om etablering af sorterende spildevandssystemer.

Ekoporten

Spildevandssystemet er opbygget med urinsorterende toiletter. Urinen opsamles i to tanke, hvorfra den hentes og bruges som gødning på landbrugsjord.
Fækalierne separeres fra det sorte spildevand og komposteres sammen med grønt køkkenaffald i kælderen under huset.
Det grå og det sorte spildevand ledes til bundfældning af tilbageværende faste partikler. Derefter renses den tiloversblevne vandige del af spildevandet i et lille rodzoneanlæg og ledes til en bæk.

Brugerne i Ekoporten er tilfredse med systemet og bruger 20% mindre vand end i tilsvarende blokke uden urinsorterende toiletter.
Der er ingen problemer med urinsystemet, mens der er flere hygiejniske og rensetekniske problemer med den lokale varetagelse af resten af spildevandet.

Understenshöjden

Gebers

Diskussion

Sortering contra rensning

Sorterende spildevandsløsninger er for mange mennesker synonymt med "grønne løsninger". Sortering af spildevand ved kilden (toilettet) er da også godt i tråd med Miljøbeskyttelseslovens intentioner om renere teknologi. Men hvis indsamlet urin og fækalier blot transporteres direkte til renseanlægget forsvinder renere-teknologi-aspektet, idet det netop forudsætter en genanvendelse af de indsamlede fraktioner.

Substitution – her udskiftning af vaskepulver til P-frit vaskepulver – er højt prioriteret som miljøbeskyttelsesstrategi. Alligevel vil det være en ændring af den hidtidige praksis, hvis overholdelse af udledningskrav fra private husstande skal være afhængig af anvendelse af særlige vaskemidler. Princippet om substitution er derimod velkendt, når det gælder reduktion af udledningen fra virksomheder.

Hvor er sorterende spildevandssystemer relevante?

Flere amter ser med bekymring på nedsivning af spildevand i områder med drikkevandsinteresser. Her kan risikoen for grundvandsforurening fra nedsivning reduceres ved at nedsivning kombineres med sorterende spildevandsløsninger og renere teknologi (f.eks. substitution af vaskemidler med indhold af potentielt grundvandsforurenende stoffer).

Fordelene ved sorterende spildevandsløsninger i kloakerede områder er mindre åbenlyse. Foruden ressourceaspektet (genanvendelse af næringsstoffer) kan der dog argumenteres for, at sorterende løsninger reducerer både vand- og stofbelastningen af renseanlæggene.

Sorterende spildevandsløsninger og ressourceaspektet

Forestiller man sig det samlede danske landbrug omlagt til økologisk drift, hvor fosforgødning ikke må importeres, vil der opstå et fosforunderskud. I det regnestykke vil fosfor i human urin kunne dække omkring 15 procent af landbrugets fosforunderskud.

Konklusion

Referencer:

Endvidere kan hæftet læses og downloades fra adressen: http://www.imt.dtu.dk/publications/fulltext/1999/imt1999-127.htm

/2/ Sorterende spildevandsløsninger i det åbne land, Søren Gabriel , Mikkel Boye Hauger, IMT, Birgitte Hoffmann, IFP, DTU, 2000 – under udarbejdelse udkast.

Artiklen er skrevet af :
Civilingeniør Søren Dyck-Madsen – Det Økologiske Råd,
Civilingeniør Søren Gabriel – Hedeselskabet  og
Civilingeniør Birgitte Hoffmann – Institut for Planlægning, DTU

Artiklen er bragt i stads- og havneingeniøren, marts 3 - 2001, i en lettere forkortet udgave.

/1/ Alternative spildevandssystemer- 10 illustrerede eksempler fra Sverige, Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, Søren Gabriel, Institut for Miljøteknologi, Birgitte Hoffmann, Institut for Planlægning, DTU, 1999. Hæftet kan købes for 30 kr. ved henvendelse til Det Økologiske Råd, Tlf.: 33 15 09 77 eller med e-mail på info@ecocouncil.dk.
I det åbne land udgør sorterende spildevandsløsninger hvad angår belastningsreduktion et rimeligt alternativ til minirenseanlæg. Det vurderes, at de også teknisk er fuldt acceptable, idet de - bortset fra den urinseparerende toiletstol - bygger på velafprøvet teknologi – lavskylstoilet, septiktank og sandfilter.
Næringsstoffer i human urin udgør en vis ressource. Opgjort i forhold til dansk landbrugs samlede nuværende næringsstofkredsløb udgør indholdet i den danske humane urin omkring 3 procent for både N og P.
Denne artikel beskæftiger sig både med sorterende spildevandssystemer i de områder af det åbne land, hvor der ikke kan nedsives eller kloakeres, og med sorterende spildevandssystemer som en fremtid i områder, hvor spildevandet kan nedsives eller ledes til kloak.
I Spildevandsbekendtgørelsen stilles krav om rensning, men der åbnes også for sorterende løsninger idet kombination af samletank til sort spildevand og rensning af det resterende vand i sandfilter regnes for rensning til renseklasse SOP.

Gebers er et bofællesskab fra 1997 indrettet i en tidligere hospitalsbygning i udkanten af Stockholm ved en stor sø. Bygningerne er ombygget til boliger med anvendelse af miljøvenlige genbrugsmaterialer, har et relativt lavt energi og vandforbrug og er forsynet med fjernvarme fra eget fyr.
Allerede i 1995 dannede beboerne en forening med bæredygtig livsstil for øje og indretningen er i høj grad udført af beboerne selv i samarbejde med boligselskabet HSB.
Spildevandssystemet er baseret på urinsorterende toiletter uden vandskyl i fækalieskålen. Urinen og en lille mængde skyllevand opsamles i tanke, hvorfra den hentes og køres til Stockholm Vattens landbrugsforsøg. Fækalier falder fra toiletterne i stuen og 1. sal ned i beholdere i kælderen. Efter opfyldning sættes beholderne til hvile i kælderen med henblik på hygiejnisering og vandfordampning, for til sidst at eftermodne i fri luft. For at undgå lugtproblemer holdes undertryk i beholderne. Det grå spildevand ledes gennem eksisterende kloakledning på søens bund til central rensning.
Spildevandssystemet i Gebers er det nyeste af de fem beskrevne – og er opført uden store statstilskud.
Beboerne er meget motiverede for bæredygtig livsstil og har endvidere beregnet, at besparelsen i vand fint kan forrente den ekstra investering i spildevandssystemet.
Urinsystemet ser ud til at fungere uden problemer, mens fækaliesystemet formentlig kun bør etableres, hvor beboerne har valgt at bo med et klart miljømæssigt og socialt sigte.

HSB - Sveriges største boligselskab arbejder meget aktivt med økologiske løsninger - der blandt andet bygger på urinsorterende toiletsystemer bl.a. i Understenshöjden og Gebers.

I det sydlige Stockholm ligger økobyen Understenshöjden. Bebyggelsen består af lejligheder i en slags rækkehuse, bygget i smuk samklang med klipperne og de lyse birketræer. Husene er bygget af miljøvenlige materialer og er forsynet med fjernvarme fra eget flisfyr.
Beboerne har været aktivt involveret i projektering og byggeri og varetager selv driften.
Spildevandssystemet i Understenshöjden er et af de tidlige forsøg, hvor husene er bygget med urinsorterende toiletsystem. Urinen opsamles i tanke og køres til landbrugsforsøg.
Sort og gråt spildevand ledes til en trekammerbrønd og videre gennem to rislefiltre og en bundfældningstank til UV-sterilisering. Det er idéen, at vandet herefter skal ledes gennem et leca-filter og et par anlagte damme til et vandløb. Der renses ikke for fosfor.
Beboererfaringerne er blandede, idet nogle har problemer med toiletterne og mange har svært ved at acceptere, at det rensede spildevand ikke må udledes til lokal bæk på grund af for højt indhold af fosfor.
Understenshöjdens system har bidraget med en del praktiske erfaringer for anlæggelse af alternative spildevandssystemer og det vurderes, at ved at bruge disse erfaringer kan et lignende spildevandssystem bringes til at fungere, hvor der er langt til kloak.
Er en boligblok med 18 lejligheder ud af 900 lejligheder fra 60’erne i et socialt belastet område i det sydlige Norrköping. Hele området er bebygget af Hyresbostäder i Norrköping i 60’erne og istandsat i 1996-97. Ved renoveringen 96/97 er der i én blok er gennemført en række miljøtiltag herunder et alternativt spildevandssystem. Den svenske stat har givet betydelig støtte til ombygningen.
I Danmark ses en stigende interesse for at arbejde med økologi og bæredygtighed og hermed også alternative spildevandsløsninger både i boliger og erhvervsbyggeri. Bl.a. derfor er den danske "Aktionsplan for økologisk byggeri og spildevandsrensning" igangsat i Miljøstyrelsens regi i 1997.Spildevandsbekendtgørelsen stiller krav til rensning af spildevand i det åbne land. Bekendtgørelsens udgangspunkt er, at alt spildevand udledes og derfor skal renses. Spildevand, der ikke kan afledes til kloak eller nedsives, skal renses for kvælstof, fosfor og organisk stof, før det udledes til recipient. Rensekravene afhænger af amtets målsætning af recipientens følsomhed.
De sorterende spildevandssystemer kræver et brud med Spildevandsbekendtgørelsens grundtanke om bortledning af alt spildevand med efterfølgende rensning med krav til renseprocenter. I diskussionen af alternative spildevandssystemer har fokus hidtil været på recirkulering af de næringsstoffer, der ellers ledes bort med spildevandet i de traditionelle systemer.
Sorterende spildevandssystemer rummer imidlertid andre muligheder end recirkulering af næringsstoffer. De kan derfor løse nogle af de problemer, der er opstået i forbindelse med regulering af spildevandet i det åbne land og udgør derved et alternativ til minirenseanlæggene.

Belastningsreduktion i sorterende spildevandssystemer

Spildevandsbekendtgørelsen stiller krav til rensning af spildevand i det åbne land. Bekendtgørelsens udgangspunkt er, at alt spildevand udledes og derfor skal renses. Spildevand, der ikke kan afledes til kloak eller nedsives, skal renses for kvælstof, fosfor og organisk stof, før det udledes til recipient. Rensekravene afhænger af amtets målsætning af recipientens følsomhed.
De sorterende spildevandssystemer kræver et brud med Spildevandsbekendtgørelsens grundtanke om bortledning af alt spildevand med efterfølgende rensning med krav til renseprocenter.

 

 

De sorterende systemer bygger nemlig ikke på rensning, men derimod på at mindske den totale udledte mængde kvælstof, fosfor og organisk stof. Dette sker ved frasortering af den næringsstofholdige urin og i nogle tilfælde også fækalierne, før spildevandet blandes med store mængder gråt spildevand.

Ad den vej og ved at substituere vaskemidlerne med P-fri vaskemidler kan N- og P-belastningen reduceres væsentligt. En stor del af spildevandets indhold af organisk stof stammer imidlertid fra det grå spildevand. Derfor er en rensning for organisk stof nødvendig for at leve op til bekendtgørelsens krav på dette punkt.

Tabel 1 illustrerer, hvordan belastningen med kvælstof, ammonium, og organisk stof kan reduceres ved forskellige kombinationer af spildevandssortering, anvendelse af P-frit vaskemiddel og rensning. Tabellen bygger på en analyse af massestrømme for N, P og BI5 i spildevandets delstrømme og på Miljøstyrelsens tal for renseeffekten i septiktanke og sandfiltre. Forudsætningerne for tabellen findes i en rapport udarbejdet på Institut for Miljøteknologi under Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning /2/.

 

 

Belastningsreduktion i sorterende spildevandssystemer

De sorterende systemer bygger nemlig ikke på rensning, men derimod på at mindske den totale udledte mængde kvælstof, fosfor og organisk stof. Dette sker ved frasortering af den næringsstofholdige urin og i nogle tilfælde også fækalierne, før spildevandet blandes med store mængder gråt spildevand.

Ad den vej og ved at substituere vaskemidlerne med P-fri vaskemidler kan N- og P-belastningen reduceres væsentligt. En stor del af spildevandets indhold af organisk stof stammer imidlertid fra det grå spildevand. Derfor er en rensning for organisk stof nødvendig for at leve op til bekendtgørelsens krav på dette punkt.

Tabel 1 illustrerer, hvordan belastningen med kvælstof, ammonium, og organisk stof kan reduceres ved forskellige kombinationer af spildevandssortering, anvendelse af P-frit vaskemiddel og rensning. Tabellen bygger på en analyse af massestrømme for N, P og BI5 i spildevandets delstrømme og på Miljøstyrelsens tal for renseeffekten i septiktanke og sandfiltre. Forudsætningerne for tabellen findes i en rapport udarbejdet på Institut for Miljøteknologi under Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning /2/.

 

Ingen

Minianlæg

 

90

90

95

Nedsivning

 

100

100

100

 

Rensekrav

SOP

90

90

95

SO

 

90

95

OP

90

 

90

O

 

 

90

 

Sortering

Rensetiltag

Belastningsreduktion (%)

P (p-fri)

P

NH4

BI5

Ingen

Ingen

14

0

0

0

Septiktank

23

10

10

30

Sandfilter

57

50

90

97

Minianlæg

 

90

90

95

Nedsivning

 

100

100

100

Urin

Ingen

74

60

94

8

Septiktank

77

64

95

36

Sandfilter

87

80

99

97

Urin og fækalier

Ingen

94

80

96

42

Septiktank

95

82

96

59

Sandfilter

97

90

100

98

Ingen

Minianlæg

 

90

90

95

Nedsivning

 

100

100

100

 

 

Rensekrav

SOP

90

90

95

SO

 

90

95

OP

90

 

90

O

 

 

90

 

 

Tabel 1:

Sorterings og rensetiltag med resulterende belastningsreduktion i procent. Kolonnen "P-fri" dækker over belastningsreduktionen, hvis der som supplerende tiltag anvendes P-frit vaskepulver. Rensning i sandfilter forudsætter en forudgående rensning i septiktank.

 

Til sammenligning findes renseeffekten for typegodkendte minirenseanlæg og for nedsivningsanlæg, som den er defineret som følge af Spildevandsbekendtgørelsen.
I bunden af tabellen findes spildevandsbekendtgørelsens rensekrav angivet.

Svenske erfaringer

I Danmark ses en stigende interesse for at arbejde med økologi og bæredygtighed og hermed også alternative spildevandsløsninger både i boliger og erhvervsbyggeri. Bl.a. derfor er den danske "Aktionsplan for økologisk byggeri og spildevandsrensning" igangsat i Miljøstyrelsens regi i 1997.

 

 

I Sverige findes erfaringer med alternative spildevandssystemer installeret i folkeskoler, museer, flere universiteter, og en lang række boliger fra énfamilieshuse til større boligbebyggelser med op til 8 etager.

De fleste svenske alternative spildevandssystemer bygger på genanvendelse af den humane urin, idet gødningsværdien er høj og problemerne med hygiejne m.v. forholdsvis lette at løse.
For at anvende urinen må denne sorteres fra allerede i toilettet, hvorfor svenskerne har udviklet toiletter med separat urinopsamling og et meget lavt vandskyl.

Svenskerne arbejder i mange tilfælde også med fraskilning af fækalierne. Enten foregår fraskilningen direkte fra toilettet uden brug af vand eller også er der etableret en separator til efterfølgende adskillelse af den faste og den vandige del. Fækalierne komposteres derefter på forskellige måder. Gødningsværdien af fækalier er dog væsentlig mindre end for urin, ligesom de hygiejniske forhold ved genanvendelse af fækalierne er betydeligt vanskeligere end ved uringenanvendelse.

I det følgende findes en beskrivelse af tre svenske eksempler på sorterende spildevandssystemer. Eksemplerne stammer fra rapporten "Alternative spildevandssystemer- 10 illustrerede eksempler fra Sverige" /1/. Rapporten indeholder desuden en række praktiske anbefalinger om etablering af sorterende spildevandssystemer.

 

Ekoporten

Er en boligblok med 18 lejligheder ud af 900 lejligheder fra 60’erne i et socialt belastet område i det sydlige Norrköping. Hele området er bebygget af Hyresbostäder i Norrköping i 60’erne og istandsat i 1996-97. Ved renoveringen 96/97 er der i én blok er gennemført en række miljøtiltag herunder et alternativt spildevandssystem. Den svenske stat har givet betydelig støtte til ombygningen.

 

 

Spildevandssystemet er opbygget med urinsorterende toiletter. Urinen opsamles i to tanke, hvorfra den hentes og bruges som gødning på landbrugsjord.
Fækalierne separeres fra det sorte spildevand og komposteres sammen med grønt køkkenaffald i kælderen under huset.
Det grå og det sorte spildevand ledes til bundfældning af tilbageværende faste partikler. Derefter renses den tiloversblevne vandige del af spildevandet i et lille rodzoneanlæg og ledes til en bæk.

Brugerne i Ekoporten er tilfredse med systemet og bruger 20% mindre vand end i tilsvarende blokke uden urinsorterende toiletter.
Der er ingen problemer med urinsystemet, mens der er flere hygiejniske og rensetekniske problemer med den lokale varetagelse af resten af spildevandet.

 


HSB - Sveriges største boligselskab arbejder meget aktivt med økologiske løsninger - der blandt andet bygger på urinsorterende toiletsystemer bl.a. i Understenshöjden og Gebers.

I det sydlige Stockholm ligger økobyen Understenshöjden. Bebyggelsen består af lejligheder i en slags rækkehuse, bygget i smuk samklang med klipperne og de lyse birketræer. Husene er bygget af miljøvenlige materialer og er forsynet med fjernvarme fra eget flisfyr.
Beboerne har været aktivt involveret i projektering og byggeri og varetager selv driften.
Spildevandssystemet i Understenshöjden er et af de tidlige forsøg, hvor husene er bygget med urinsorterende toiletsystem. Urinen opsamles i tanke og køres til landbrugsforsøg.
Sort og gråt spildevand ledes til en trekammerbrønd og videre gennem to rislefiltre og en bundfældningstank til UV-sterilisering. Det er idéen, at vandet herefter skal ledes gennem et leca-filter og et par anlagte damme til et vandløb. Der renses ikke for fosfor.
Beboererfaringerne er blandede, idet nogle har problemer med toiletterne og mange har svært ved at acceptere, at det rensede spildevand ikke må udledes til lokal bæk på grund af for højt indhold af fosfor.
Understenshöjdens system har bidraget med en del praktiske erfaringer for anlæggelse af alternative spildevandssystemer og det vurderes, at ved at bruge disse erfaringer kan et lignende spildevandssystem bringes til at fungere, hvor der er langt til kloak.

Understenshöjden

 

 

Gebers


Gebers er et bofællesskab fra 1997 indrettet i en tidligere hospitalsbygning i udkanten af Stockholm ved en stor sø. Bygningerne er ombygget til boliger med anvendelse af miljøvenlige genbrugsmaterialer, har et relativt lavt energi og vandforbrug og er forsynet med fjernvarme fra eget fyr.
Allerede i 1995 dannede beboerne en forening med bæredygtig livsstil for øje og indretningen er i høj grad udført af beboerne selv i samarbejde med boligselskabet HSB.
Spildevandssystemet er baseret på urinsorterende toiletter uden vandskyl i fækalieskålen. Urinen og en lille mængde skyllevand opsamles i tanke, hvorfra den hentes og køres til Stockholm Vattens landbrugsforsøg. Fækalier falder fra toiletterne i stuen og 1. sal ned i beholdere i kælderen. Efter opfyldning sættes beholderne til hvile i kælderen med henblik på hygiejnisering og vandfordampning, for til sidst at eftermodne i fri luft. For at undgå lugtproblemer holdes undertryk i beholderne. Det grå spildevand ledes gennem eksisterende kloakledning på søens bund til central rensning.
Spildevandssystemet i Gebers er det nyeste af de fem beskrevne – og er opført uden store statstilskud.
Beboerne er meget motiverede for bæredygtig livsstil og har endvidere beregnet, at besparelsen i vand fint kan forrente den ekstra investering i spildevandssystemet.
Urinsystemet ser ud til at fungere uden problemer, mens fækaliesystemet formentlig kun bør etableres, hvor beboerne har valgt at bo med et klart miljømæssigt og socialt sigte.

Diskussion

Sortering contra rensning

I Spildevandsbekendtgørelsen stilles krav om rensning, men der åbnes også for sorterende løsninger idet kombination af samletank til sort spildevand og rensning af det resterende vand i sandfilter regnes for rensning til renseklasse SOP.

 

 

Sorterende spildevandsløsninger er for mange mennesker synonymt med "grønne løsninger". Sortering af spildevand ved kilden (toilettet) er da også godt i tråd med Miljøbeskyttelseslovens intentioner om renere teknologi. Men hvis indsamlet urin og fækalier blot transporteres direkte til renseanlægget forsvinder renere-teknologi-aspektet, idet det netop forudsætter en genanvendelse af de indsamlede fraktioner.

Substitution – her udskiftning af vaskepulver til P-frit vaskepulver – er højt prioriteret som miljøbeskyttelsesstrategi. Alligevel vil det være en ændring af den hidtidige praksis, hvis overholdelse af udledningskrav fra private husstande skal være afhængig af anvendelse af særlige vaskemidler. Princippet om substitution er derimod velkendt, når det gælder reduktion af udledningen fra virksomheder.

 

Hvor er sorterende spildevandssystemer relevante?

Denne artikel beskæftiger sig både med sorterende spildevandssystemer i de områder af det åbne land, hvor der ikke kan nedsives eller kloakeres, og med sorterende spildevandssystemer som en fremtid i områder, hvor spildevandet kan nedsives eller ledes til kloak.

 

 

Flere amter ser med bekymring på nedsivning af spildevand i områder med drikkevandsinteresser. Her kan risikoen for grundvandsforurening fra nedsivning reduceres ved at nedsivning kombineres med sorterende spildevandsløsninger og renere teknologi (f.eks. substitution af vaskemidler med indhold af potentielt grundvandsforurenende stoffer).

Fordelene ved sorterende spildevandsløsninger i kloakerede områder er mindre åbenlyse. Foruden ressourceaspektet (genanvendelse af næringsstoffer) kan der dog argumenteres for, at sorterende løsninger reducerer både vand- og stofbelastningen af renseanlæggene.

 

Sorterende spildevandsløsninger og ressourceaspektet

Næringsstoffer i human urin udgør en vis ressource. Opgjort i forhold til dansk landbrugs samlede nuværende næringsstofkredsløb udgør indholdet i den danske humane urin omkring 3 procent for både N og P.

 

 

Forestiller man sig det samlede danske landbrug omlagt til økologisk drift, hvor fosforgødning ikke må importeres, vil der opstå et fosforunderskud. I det regnestykke vil fosfor i human urin kunne dække omkring 15 procent af landbrugets fosforunderskud.

 

 

Konklusion

 

I det åbne land udgør sorterende spildevandsløsninger hvad angår belastningsreduktion et rimeligt alternativ til minirenseanlæg. Det vurderes, at de også teknisk er fuldt acceptable, idet de - bortset fra den urinseparerende toiletstol - bygger på velafprøvet teknologi – lavskylstoilet, septiktank og sandfilter.

Referencer:

/1/ Alternative spildevandssystemer- 10 illustrerede eksempler fra Sverige, Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, Søren Gabriel, Institut for Miljøteknologi, Birgitte Hoffmann, Institut for Planlægning, DTU, 1999. Hæftet kan købes for 30 kr. ved henvendelse til Det Økologiske Råd, Tlf.: 33 15 09 77 eller med e-mail på info@ecocouncil.dk.

 

 

Endvidere kan hæftet læses og downloades fra adressen: http://www.imt.dtu.dk/publications/fulltext/1999/imt1999-127.htm

/2/ Sorterende spildevandsløsninger i det åbne land, Søren Gabriel , Mikkel Boye Hauger, IMT, Birgitte Hoffmann, IFP, DTU, 2000 – under udarbejdelse udkast.

 

Artiklen er skrevet af :
Civilingeniør Søren Dyck-Madsen – Det Økologiske Råd,
Civilingeniør Søren Gabriel – Hedeselskabet  og
Civilingeniør Birgitte Hoffmann – Institut for Planlægning, DTU

Artiklen er bragt i stads- og havneingeniøren, marts 3 - 2001, i en lettere forkortet udgave.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Arrangementer

Smart Grid seminar
Tid: 23. aug 2017, kl 9.30-16
Sted: DTU, 2800 Kgs. Lyngby
Oplæg ved bl.a. Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
pdf Læs mere (843 KB)
Tilmelding via ISGAN her

Abonner på
nyhedsbrevet fra  
reparationsnetværket

Email: 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17