Skolers indeklima er til dumpekarakter

En lang række undersøgelser viser, at eleverne lærer bedre, når der bliver gennemført forbedringer af indeklimaet. DTU dokumenterer, at elevernes indlæringsevne kan forbedres med op til 15%, når alene ventilationen bedres. Det Økologiske Råd er medforfatter.

(Publiceret i Politiken debat 4. juli, 2011)¨

Af EVA BORN RASMUSSEN M. FL. PROJEKTCHEF, GRONTMIJ

DANMARK INDTAGER en beklagelig og kostbar førsteplads i Skandinavien, når det handler om indeklima i skolerne.

Den tvivlsomme ære har konsekvenser for 800.000 børn og voksne i den danske folkeskole.

DET GÅR UD over både sundhed, indlæring og trivsel, og det har store samfundsøkonomiske konsekvenser.

Da vi samtidig satser hårdt på at klimarenovere danske skoler og daginstitutioner lige nu, har vi en historisk mulighed for at bringe indeklimaet op på et niveau, som har store fremtidsperspektiver for klimaet - og som her og nu gør det lettere for børn og voksne at trække vejret og se lyset.

En efterhånden lang række undersøgelser viser, at der kan opnås en signifi-kant forbedring af indlæring eller produktivitet, når der bliver gennemført forbedringer af indeklimaet. Blandt andet har undersøgelser gennemført af Danmarks Tekniske Universitet dokumenteret, at elevernes koncentration og indlæringsevne kan forbedres med op til 15 procent, når alene ventilationen bliver forbedret.

Derudover er der i mange tilfælde også store potentialer i at optimere indeklimaet ved at se nærmere på lysforhold, akustik og materialevalg, og mange undersøgelser peger på, at indlæring og produktivitet øges med omkring 20 procent, hvis indeklimaet er godt optimeret. Sat på spidsen kunne så store forbedringer af indlæringen i de danske folkeskoler måske betyde et kvantespring på OECD's liste over landenes niveau i de såkaldte Pisa-undersøgelser.

I den seneste Pisa-undersøgelse opnåede de danske folkeskoleelever en placering som nummer 18, 15 og 10 i de tre fag, som blev testet: naturfag, læsning og matematik.

Hvis de danske præstationer antages at ville have været 10 procent bedre med udgangspunkt i et bedre indeklima, ville de danske placeringer have været henholdsvis nummer 2, 3 og 1.

Disse tal anskueliggør i høj grad potentialet i at forbedre indeklimaet i de danske skoler og institutioner.

DE ØKONOMISKE forudsætninger for at give de danske folkeskoler og institutioner et historisk løft ligger i netop sammentænkningen af klimakloge løsninger, som også sikrer et godt indeklima.

Både når det gælder nybyggeri og renovering, bør der anlægges helhedsperspektiver, som sikrer, at de kontante gevinster i form af reducerede energiudgifter også fører til ' bløde' gevinster som bedre trivsel og indlæring.

På længere sigt vil disse gevinster nemlig give flere kontante fordele som lavere sygefravær hos lærere og pædagoger, mindre behov for specialundervisning og færre langvarigt syge med stress.

Der investeres meget i nybyggeri og renovering af skoler og institutioner i de danske kommuner. Alene i 2010 planlagde kommunerne, ifølge CRM Byggefakta, byggeri og renovering af skoler for næsten 10 milliarder kroner, og i Regeringens Kvalitetsfond er der afsat 22 milliarder kroner til statslig med-finansiering af kommunale projekter frem mod 2018. Investeringerne har typisk - og heldigvis - fokus på at være både klima-og energirigtige.

Det kan bringe os langt med hensyn til at mindske drivhusgasudledningen til atmosfæren, og det giver kommunerne væsentlig mindre energiudgifter og er dermed et oplagt økonomisk incitament.

Men hvis vi ikke sammentænker målsætningerne i forhold til det globale klima med målsætningen om samtidig at forbedre indeklimaet, går vi glip af en historisk mulighed.

Den aktuelle status for skolernes indeklima indebærer, ifølge DTU Bygs Center for Indeklima og Energi, at Danmark indtager en beklagelig førsteplads i Skandinavien, når det kommer til dårligt indeklima. Denne øverste plads på podiet indtages af sammenlagt 800.000 danske personer, der er enten elever eller ansatte på en af landets folkeskoler. Det svarer til 14 procent af Danmarks befolkning.

Faktorerne, der bidrager til skolers og institutioners dårlige indeklima, spænder vidt. Fra manglende ventilation over dårligt lys til dårlig akustik, hvilket vidner om, at etableringen af et godt indeklima er en multidisciplinær opgave og et komplekst fagområde.

Vi skal derfor skabe skoler og institutioner, der medvirker til at reducere udledningen af CO2 og andre drivhusgasser gennem et meget lavt energibehov og måske ligefrem producerer et overskud af energi, de såkaldte aktivhuse. Vi skal sikre, at skoler og institutioner i bred forstand er miljørigtige og opført med genanvendelige, sunde og bæredygtige materialer, der for eksempel er Svane-eller indeklimamærkede. Der er behov for nytænkning, således at vi kan bygge fremtidens bæredygtige institutioner, der både har en lav CO2-udledning og et godt indeklima.

Dansk Erhverv har regnet på gevinsterne ved en energirenovering af samtlige danske folkeskoler og er kommet frem til, at den garanterede årlige energibesparelse beløber sig til sammenlagt 162 millioner kroner. Disse årlige besparelser kan realiseres uden omkostninger for skolen eller kommunen, såfremt de etablerer en Esco-ordning.

Esco er en forkortelse for Energy Service Company og en betegnelse for en selvfinansierende model til gennemførelse af omfattende energirenoveringer i større offentlige og private byggerier. Esco-ordninger kan hjælpe energirenoveringerne i gang og samtidig sikre, at omkostningerne bliver dækket af den garanterede besparelse på energiudgifterne. Besparelserne på energiudgifterne betaler leverandørens investeringer tilbage i løbet af 5-15 år. Herefter overgår energibesparelserne til skolerne.

FORUDEN DE kontante og finansierende energibesparelser giver de integrerede forbedringer af indeklimaet en række yderligere besparelser. En opgørelse foretaget på Aalborg Sygehus som opfølgning på nybygningen af Medicinerhuset dokumenterer, at forbedringerne af indeklimaet har reduceret sygefraværet med 35 procent. Staten og de danske kommuner befinder sig i en unik situation, hvor ambitiøs og langsigtet planlægning på skole-og institutionsområdet både kan medvirke til at opnå regeringens målsætning om at udfase fossile brændsler senest i 2050 og introducere en energi-og klimapolitik, der harmonerer med EU's bindende målsætninger for blandt andet drivhusgasudledningen.

Samtidig gives den danske folkeskole et historisk løft.

Det giver god økonomi i mere end en forstand, både når det gælder renoveringsprojekter og nybyggeri.

Hvis vi udvikler modellerne for klima-og energivenligt byggeri og renovering og samtidig tænker i indeklima, kan vi være med til at sætte nye standarder.

Noget, som vi kan leve af i fremtiden.

Det kræver politisk mod at turde tænke og investere langsigtet - men belønningen for både samfundet og vore skoler som helhed vil være så meget større. Fremtidens bæredygtige skoler og institutioner kan og skal bidrage aktivt til leg og læring, og de skal bidrage til at øge vores bevidsthed om, hvordan vi spiller sammen med vores omgivelser i forhold til både energi-og ressourceanvendelse.

Det giver derfor god mening at gribe denne historiske mulighed.

Indlægget er skrevet sammen med: Malene Østergaard, CSR & Environment Director, Danfoss A/S, Peter Rathje, direktør, ProjectZero, Kurt Emil Eriksen, Head of Active House & Strategic Projects, VKR Holding, Søren Dyck-Madsen, klima-og energimedarbejder, Det Økologiske Råd, Peter Møllgaard, professor, Økonomisk Institut, CBS, John Finnich Pedersen, kommunikationsdirektør, Siemens A/S, Mikael Jentsch, teknisk direktør, Frederikshavns Kommune, Thorbjørn Sørensen, teknik-og miljødirektør, Middelfart Kommune, Thomas Færgeman, dir., tænketanken Concito.

Den aktuelle status for skolernes indeklima indebærer, at Danmark indtager en beklagelig førsteplads i Skandinavien.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis