Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Energirenovering: Bolden ligger i høj grad hos kommunerne

Pressemeddelse fra Det Økologiske Råd d. 8 juli 2009

Den nye kommuneaftale fjerner anlægsloftet i 2010, og der bliver flere penge til anlæg. Det giver kommunerne en enestående mulighed for at gennemføre energiinvesteringer, som de yderligere kan låne til. Desværre forbigår kvalitetsreformen fuldstændig energiaspektet i nyt inspirationskatalog.

Den samlede bygningsmasse står for 40 procent af vores energiforbrug. På trods af at potentialet for energibesparelser er stort her, er der i de senere år sket meget lidt på området. Nu er vejen åben for massive investeringer både i energirenovering og lavenergibyggeri.

”Regeringens anlægsloft har i mange år været en hæmsko for kommunernes energiinvesteringer. Nu er loftet fjernet og med fortsat låneadgang til energiinvestering, er bolden i høj grad flyttet over til kommunerne – selv om regeringen bestemt også kunne gøre mere,” siger Christian Ege, der er formand for Det Økologiske Råd.

41 kommuner (ud af 98) er i dag registreret som klimakommune hos Danmarks Naturfredningsforening, men netop energirenoveringen kniber det med. Derfor kan det undre, at publikationen ”Inspirationskatalog til renovering og byggeri af daginstitutioner og folkeskoler - udmøntning af kvalitetsreformen”, der udkom få dage efter at anlægsloftet blev ophævet, nærmest negligerer energirenovering.

”Det er skandaløst, at en publikation, som kommunerne i høj grad vil læne sig op ad, slet ikke behandler temaet energibesparelser. Det er jo netop nu, at kommunerne kan langtidssikre bygninger til et lavt energiforbrug og lave CO2-udledninger,” udtaler Christian Ege.

Han opfordrer i stedet for kommunerne til at hente inspiration hos de kommuner, der har arbejdet med energirenovering og opførsel af lavenergibyggeri (for eksempel energibyer.dk).

Energirenoveringer skal netop foretages i forbindelse med, at man i øvrigt renoverer bygninger. Det er langt dyrere at gøre det bagefter. Og så skal der investeres langsigtet – ikke blot dér hvor tilbagebetalingstiden er under 5 eller 7 år.

”Energiinvesteringer tjener sig selv hjem på længere sigt, problemet har været at skaffe penge til investering. Det er der nu åbnet op for, og kommunerne kan blive en afgørende brik i klimaløsningen,” afslutter Christian Ege.

Yderligere oplysninger
Christian Ege på tlf. 33 18 19 33/28 58 06 98.


Baggrund:
Kommunerne har efter kommuneaftalen fået 5 mia. mere til anlæg i 2010.
Kommunerne har fortsat mulighed for at låne til energirenovering udover det generelle låneloft.
En anden mulighed for kommunerne er den såkaldte ESCO-model, hvor kommunen laver aftale med et privat firma, som står for energirenoveringen og efterfølgende drift og tager sig betalt i form af at modtage overskuddet (eller del heraf) fra de reducerede energiomkostninger de følgende år.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small