Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

En bedre bolig med et lavere energiforbrug

Bragt i Nyhedsbladet Dansk Energi d. 14. april 2009

I vores travle hverdag har vi en tendens til at skyde de svære beslutninger fra os. En beslutning om energirenovering af boligen kan være en stor og uoverskuelig beslutning. Og udsigten til at spare lidt penge på den mindre energiregning er sjældent nok til at få os til at handle.
Derimod vil vi godt bruge både penge og tid på, hvordan vi får gjort vores bolig bedre at bo i. Typisk har forbedringerne bestået i nyt køkken og bad, og tiden er nu kommet til at forbedre boligens indeklima og komfort. Og her er energirenovering faktisk den vigtigste del af svaret.
Har du problemer med mug og skimmel, så skal du nok overveje

  1. om du kan isolere de steder, hvor de indvendige overflader er kolde, fordi der tabes meget varme, og
  2. om du har sørget for en ordentlig ventilation (med varmegenvinding), da du fik nye og tætte vinduer.

Efterisolering af kælderloft, gulv eller krybekælder sparer både energi og giver dig et varmere gulv. Udskiftning af vinduerne til de bedste energiruder befrier dig for kuldenedfald og træk. Og har du ikke fået isoleret hulmuren, så er det på tide – ikke bare for pengepungen, du vil også opleve, hvor godt dit hus faktisk kan blive at bo i. Selvfølgelig skal du også isolere tag og loft. Og dine rør og varmtvandsbeholder kan trænge til en omgang – du sparer energi, det varme vand bliver hurtigere varmt og det kolde vand bliver hurtigere koldt.
Beslutningerne er store – men det er dit og din families indeklima og sundhed det gælder. Resultatet kan blive til stor glæde for alle - bortset fra vintersokkerne, som kan lægges bort.
Når du sparer på energien, er du også med til at mindske de alvorlige klimaforandringer verden står over for. Klimaforandringer, som allerede i dag gør livet meget sværere for mange fattige mennesker i store dele af verden. Danmark ligger heldigvis godt placeret – bortset fra ved kommende havstigninger – men det betyder ikke, at vi kan glemme det globale ansvar.
Lige nu er der endda penge på vej – op til 25.000 kr. pr. bolig kan fås i tilskud til energirenoveringer. Så går du i forbedringstanker med din bolig, så er chancen her nu for at få både komfort, klima, billigere håndværkere og tilskud.
Det Økologiske Råd arbejder for, at det bliver både en økonomisk og en velfærdsmæssig fordel for dig, hvis du i en og samme beslutning forbedrer din bolig, sparer på energiregningen og hjælper klimaet. Se f.eks. vores mange publikationer på: www.ecocouncil.dk eller få dem tilsendt.

 

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis