"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Energimærker og energiforbedring af boligen.

El og Energi i august 2008

Hvorfor bo i et energimæssigt dårligt hus når man kan bo bedre og spare på energien - til gavn for sig selv og for klimaet? En del af svaret er, at ejerne ved for lidt om deres muligheder.


Af Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd


De fleste mennesker bor og arbejder i byg­nin­ger, der trænger til energirenovering. Det ved man ret præcist. Energikonsulenterne har nemlig undersøgt og energimærket mere end en halv million parcelhuse, private ejendomme og offentlige bygninger i de sidste ti år. Energimærket er en god idé. Det virker bare ikke. I hvert fald ikke godt nok.
Meningen er, at ejerne skal gøres opmærksomme på fordelen ved at udbedre de energimæssige fejl og mangler. Men vi ved fra de mange energimærker, der er lavet – sammenholdt med Bygnings- og Boligregisteret, – at op mod halvdelen af energien til drift og opvarmning af de danske boliger, kontorer, butikker, skoler osv. kan umiddelbart undværes, hvis bygningen bliver sat i stand på en energirigtig måde.
Investeringen er rentabel i langt de fleste tilfælde, især hvis forbedringerne bliver udført samtidig med andre istandsættelser, ombygninger og forbedringer. På længere sigt kan fire femtedele af energiforbruget i de ældre bygninger undværes ved en gennemgribende energirenovering. Nye huse kan bygges så godt, at de er energineutrale, dvs. de producerer ligeså meget energi som de forbruger.
Men forbedringerne sker slet ikke i det tempo, der er brug for, når Danmark skal indfri sin klima-forpligtelse.

I dag er det reglen at større bygninger skal synes og energimærkes hvert femte år, mens huse under 1.500 kvadratmeter skal energimærkes ved salg. Men når man køber et nyt hus, er der som regel ingen friværdi. Og som køber er man mest koncentreret om prisen og tilstandsrapporten. Har vi råd til at bo i det? Er der fejl og mangler? K1’ere, K2’ere, K3’ere?
Derfor bør energimærket inkluderes i tilstandsrapporten, så køberen tydeligt bliver gjort opmærksom på de energimæssige mangler, der koster dyrt i længden. Rapporten bør indeholde konkrete tilbudsforslag og prisoverslag. Så kan ejeren bruge den direkte ved henvendelse til håndværkere og sammenligne deres tilbud med rapportens overslag.

Ligesom biler bliver indkaldt til syn bør bygninger synes og mærkes med jævne mellemrum, ikke kun når de skal sælges. Og energikonsulenterne skal prioritere de ældre huse med højt energiforbrug.
Det vil give de ejere, der har haft huset i en årrække og typisk har mere overskud end nybagte husejere, en tilskyndelse til at få gjort noget ved problemerne.
Energimærket skal give forslag til forbedringer, også selv om de ikke betaler sig tilbage på få år med de nuværende energipriser. Man spørger jo heller ikke om det kan betale sig at udskifte et gammelt tag eller få lavet nyt køkken og bad.
Ejerne må selv vurdere, hvad de vil ofre på at forbedre deres bolig. De skal blot gøres bekendt med deres muligheder og have at vide hvad de kan spare, hvad forbedringen forventes at koste og hvad den betyder for deres velbefindende: En tæt og velisoleret bolig med kontrolleret luftskifte og varmegenvinding giver bedre komfort og indeklima, uden træk og allergiproblemer. Og et moderne varmesystem giver mindre vedligeholdelse og større sikkerhed. Den slags tæller også.

Staten, regionerne og kommunerne må stramme sig an. Nu hvor byggeboomet klinger ud, er det på tide at gøre alvor af det bebudede ’kvalitetsløft’ og samtidig vise at klimaforpligtelsen tages alvorligt i den offentlige sektor: Sæt tempoet op. Alle de offentlige bygninger skal mærkes. Sørg for at brugerne kender mærket og mulighederne for forbedring. Udvid energimærkerne med forslag til, hvordan indeklima og komfort forbedres ved fornuftigt gennemførte energirenoveringer. Det vil samtidig forbedre f.eks. indlæring i skolebygninger og arbejdsevne for de ansatte. De gældende krav skal skærpes, sådan at alle energiforbedringer med mindre end ti års tilbagebetalingstid skal gennemføres.

Energimærket handler om bygningen, ikke om de mennesker, der bruger den. En del mennesker bruger faktisk mindre energi end energikonsulenternes generelle beregning viser.
Mærket kan let suppleres med CO2-oplysninger på grundlag af energiforsyningen og det faktiske forbrug af varme, el og vand i de sidste 3-5 år. Disse oplysninger er i forvejen tilgængelige for ejeren via forsyningsselskaberne. Og når en bygning bliver solgt, oplyses det faktiske forbrug næsten altid i den offentligt tilgængelige salgsopstilling.
Med den nuværende interesse for klima og CO2-udledninger kunne det måske få flere bygningsejere til at indse vigtigheden af at reducere deres energiforbrug. Både af hensyn til det globale klima, bygningens indeklima og komfort, knapheden på ressourcer og ønsket om at spare penge.
Det kunne også åbne øjnene for, hvor vigtig energikilden er. Der er stor forskel på CO2-udledningen fra el og varme og på om strømmen kommer fra kul, biomasse eller vind, og om varmen kommer fra olie, naturgas, brænde eller fjernvarme – og på hvor fjernvarmen stammer fra.
Hvis alle fik viden om de faktiske konsekvenser af deres forbrug, kunne der ligefrem gå prestige i at sænke sit CO2-udslip.

I dag er kun hovedtallene i energimærker til små bygninger offentligt tilgængelige – på www.ois.dk. Det kan ikke bruges til ret meget.
Hvis alle oplysningerne, også om det faktiske forbrug og den faktiske CO2-udledning bliver offentligt tilgængelige, kan de bruges til at sammenligne bygningerne og målrettede oplysningskampagner. Håndværkerfirmaer kan så søge i registeret og rette deres tilbud mod ejerne af de bygninger, der har størst forbrug og udslip, naturligvis under forudsætning af at de overholder markedsføringsloven og dørsalgsloven.
Klima - og Energiminister Connie Hedegaard har fået bemyndigelse til at offentliggøre mærkerne. En bekendtgørelse ventes i august/september, og Energistyrelsen arbejder på at alle mærker offentliggøres i deres helhed i slutningen af året. En forhandling med datatilsynet skal dog først afklare, om der er problemer med personfølsomme oplysninger.
Vejen er med andre ord ved at være banet for at mærkerne faktisk kan bruges til at fremme energibesparelser. Men det kræver, at det følges op af en masiv informationskampagne. Den kunne passende laves i samarbejde mellem energiselskaberne, kommunerne og staten.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference: Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17