"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Kommunerne og energirigtige boliger

Bragt i Teknik & Mijø

Kommunerne har i kraft af deres rolle som planmyndighed, bygherre og indkøber allerede i dag mange muligheder for at fremskynde energi- og miljøforbedringer i den eksisterende og den kommende bygningsmasse. Disse muligheder skal kommunerne bruge.

Derudover er der behov for en række ændringer i lovgivningen for yderligere at understøtte kommunernes bestræbelser på energirigtige boliger.

Klimamål i de enkelte kommuner

Nogle kommuner har allerede vedtaget miljø- og energimål for kommunen eller for områder i kommunen. Men under hensyn til truslen fra klimaforandringerne er der er behov for, at alle kommuner vedtager ambitiøse målsætninger og virkemidler for energirigtige bygninger, for herved at nedsætte energiforbruget og medvirke til at mindske klimaproblemerne. Desuden hjælper en ambitiøs kommunal indsats med til, at Danmarks ledende stilling på klimaområdet kan opretholdes, specielt op til topmødet i 2009.

Der er desuden behov for at stramme lovgivningen omkring boligernes energiforbrug, så kommunerne får flere muligheder for at realisere mere ambitiøse miljø- og energimålsætninger.

Kommunerne må udnytte de eksisterende muligheder fuldt ud

Udlægning af arealer til opførelse af lavenergiboliger

Kommunerne kan allerede nu sikre, at boligerne i kommunen er energieffektive og forsynes i alt fald delvis med vedvarende energi. Først og fremmest kan kommunen efter den nye ændring af lov om planlægning - lov nr. 204 vedtaget 1/6 2007 - udlægge alle arealer med krav i lokalplanen om, at nye boliger skal være lavenergiboliger. De svanemærkede huse i Herfølge nær Køge har vist, at der kan bygges mange forskellige typer enfamiliehuse som lavenergiboliger, også som lavenergiklasse 1. Sådanne krav vil markere kommunen som en fremsynet og visionær kommune – uden at der tabes indtægter på kommunalt grundsalg. Det viser eksemplerne fra Stenløse Syd, nu Egedal kommune.

Lavenergi enfamiliehusene er ikke nødvendigvis væsentlig dyrere end almindelige boliger, som ”blot” opfylder bygningsreglementet. Indeklimaet og komforten i lavenergihuse kan være bedre end traditionelle huse. Samtidig vil udgiften til energi være væsentlig lavere, og så er det samlet set en god forretning for beboerne.

Der er endnu ikke egentlige etageboliger, som er lavenergiboliger i Danmark. I udlandet, bl.a. Østrig, er der mange passivetageejendomme, se artikel af Lene Okholm, Det Økologiske Råd i maj 2007 af teknik og miljø. Der er derfor behov for, at enkelte kommuner udbyder arealer til lavenergi etageboliger, så der også bliver gennemført byggerier med etageejendomme, som er lavenergiboliger.

Oprettelse af demonstrationsområder

Det klart største potentiale for energibesparelser ligger imidlertid ved renovering af eksisterende bygninger. For at understøtte at energibesparelser medtages ved alle renoveringer kan kommunen vedtage en politik herom og udpege et boligområde eller hele kommunen med særlig fokus til demonstrationsprojekt på energirenovering af eksisterende boliger. Der kan opstilles målsætninger om, at området/kommunen skal spare mindst 21 % på udledningen af klimagasser ved energibesparelser og øget anvendelse af vedvarende energi. Herved vil området opfylde den danske reduktionsmålsætning for 2008-12 i Kyoto protokollen. Projektet kan omfatte el, varme og eventuelt transport. Kommunen kan indgå samarbejde med energirådgivere og håndværkere om, hvordan energirenoveringer kan gennemføres. Herved kan kommunen aktivt medvirke til at der kommer flere eksempler på, hvordan de almindeligste typer af boliger i Danmark kan renoveres til en væsentlig forbedret energistandard.

Reduktion af de faste takster på fjernvarme

Har kommunen indflydelse på takstfastsættelse på fjernvarmeforsyningen i form af ejerskab, må den sørge for, at den variable afgift udgør den største del af taksten. Den faste afgift bør højst udgøre 18 - 22% af fjernvarmeindtægterne set over en 5-årig periode. Det vil sikre, at borgerne sparer penge, når de sparer på fjernvarmen, samtidig med at ejere af brændeovne fortsat betaler for fjernvarmeselskabets forsyningspligt.

Reducere fremløbstemperaturen i fjernvarmesystemet

Kommunen bør desuden arbejde for, at det bliver muligt på sigt at sænke fremløbstemperaturen i fjernvarmesystemet. Ved energirenovering af boliger i fjernvarmeområdet vil det være muligt at tilfredsstille varmebehovet i boligen med en lavere fremløbstemperatur i fjernvarme systemet. Desuden er der en række tekniske muligheder for at sikre den tilstrækkelige varmemængde i boligerne ved lavere fremløbstemperaturer, bl.a. ved rørdimensionering og boostning (dvs. sende fjernvarmen frem med ekstra pumpe i kolde perioder)

Bæredygtige dispensationer for tilslutningspligt for fjernvarme og naturgas

Kommunerne må som planmyndighed medvirke til, at dispensationsmuligheden for tilslutning til fjernvarme og naturgas for lavenergibygninger administreres bæredygtigt. Det kan f.eks. ske ved at stille krav om lavenergibyggeri for hele boligområder og herefter give mulighed for, at disse boliger kan tilsluttes returløbet i fjernvarmesystemet til en billig penge. Lavenergiboliger behøver ikke høje vandtemperaturer og kan ved denne tilslutningsmåde til fjernvarmen opnå en billig miljørigtig opvarmning med høj komfort og godt indeklima..

Lette gennemførelsen af energibesparelser

Selv rentable energibesparelser gennemføres ofte ikke i eksisterende boliger. En barriere er, at ejeren/lejeren ikke kan overskue renoveringsprocessen, hvor der skal findes de rigtige løsninger, der skal tages kontakt med håndværkere, tilbuddene skal vurderes og finansiering skal på plads. Kommunen, de lokale energiselskaber og håndværkere kan hjælpe borgerne med processen. Ved rekvirering af et EMO mærke vil de økonomisk rentable investeringer blive udpeget. Hertil kommer en række fordele med bedre indeklima og forbedret komfort, som ikke prissættes. Derefter kan f.eks. kommunens energiselskab eller fjernvarmeselskab hjælpe med at opstille standardløsninger og anbefale håndværkere. Hvis energiselskabet samtidig kan formidle finansiering, kan det hjælpe borgerne med at gennemføre energibesparelser. Energiselskaberne har en egeninteresse i at sikre gennemførelse af energibesparelser, da de i øjeblikket pga. aftalerne med regeringen er forpligtigede til at sikre dokumenterede energibesparelser på samlet 3 PJ om året.

Dispensationer for bebyggelsesprocenter og skelkrav for lavenergiboliger

Lavenergibygninger kan blive ramt af reglerne om bebyggelsesprocenter og om afstandskrav til skel. Lavenergihuse vil have tykkere ydervægge for at opfylde kravene om isolering. Det betyder enten at det bebyggede areal er større end for andre boliger eller at det beboede areal bliver mindre. Det kan dreje sig om 5-6 m2 for et almindelig villa. Kommunerne kan i sådanne tilfælde dispensere fra regler om bebyggelsesprocent og afstand til skel, som det kan være vanskeligere at overholde. Men ejendomsbeskatningen bliver også højere. De danske regler, der bygger på bruttoareal, bør derfor ændres enten til regler om nettoareal – der ofte anvendes internationalt - eller til bruttoareal minus ydermure, så lavenergiboliger ikke stilles ringere end andre boliger.

Energibesparelser i kommunale bygninger

Kommunerne kan sætte ekstra fart på energibesparelser i de kommunale bygninger. Kommunen kan i dag låne til energibesparende projekter uden for de kommunale lånerammer. Alle energibesparelser med en tilbagebetalingstid på 10 – 15 år kan gennemføres rentabelt med lånefinansiering. Kommunerne bør derudover kræve og understøtte, at alle selvejende institutioner også gennemfører rentable energirenoveringer.

Behov for at kommunerne får flere muligheder

Mange kommuner ønsker at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen og reducere energiforbruget. Der er behov for, at disse kommuner får nogle bedre værktøjer til at sikre deres målsætninger.

Regelmæssig EMO mærkning af alle boliger

Først og fremmest bør lejere og ejere af boliger gøres tydeligere opmærksom på mulighederne for at gennemføre energibesparelser og den økonomiske og komfortmæssige gevinst herved. Det skal samtidig gøres lettere for ejere og lejere at overvinde barriererne for i praksis at gennemføre rentable energibesparelser.

Den nye EMO ordning bør derfor ændres fra at bygge på et krav om energimærkning ved salg, til at alle boliger energivurderes i løbet af en årrække. På nuværende tidspunkt skal alle større boligejendomme EMO mærkes hvert femte år. Det bør ændres, så alle ejendomme, også enfamilieshuse, skal EMO mærkes regelmæssigt, f.eks. hver 10.år. Huse med dårlig energistandard, bør EMO mærkes oftere.

Grøn ejendomsbeskatning

For at fremme de økonomiske incitamenter til at gennemføre de rentable energitiltag, som findes ved EMO-mærkningen, kan ejendomsværdibeskatningen gøres grøn. Beskatningen kan øges med f.eks. 10 %, hvis de rentable energitiltag i EMO rapporten ikke gennemføres inden 3 år. Derudover kan gives tilskud til gennemførelsen, f.eks. på 20 %, hvis renoveringen foretages af momsregistrerede virksomheder og er gennemført inden 2 år. Alternativt kan stilles krav om, at alle rentable forslag i EMO rapporten skal gennemføres i løbet af f.eks. 3 år.

Dette bør følges op af en grøn ejendomsvurdering fra 2010, som er afhængig af energimærket. Det kan ske ved at graduere ejendomsværdibeskatningen efter energimærke, så den for samme ejendomsværdi f.eks. er 30 % lavere for en lavenergiklasse 1 bolig end for den dårligste energiklasse. Ønskes at tage hensyn til boligens alder, kan ejendomsbeskatningen gøres afhængig af den gennemsnitlige energistandard eller bygningsreglementets krav for boliger i den pågældende aldersklasse. Det kan gennemføres provenuneutralt for den samlede ejendomsbeskatning.

Nyt bygningsreglement og stramning af krav til isoleringsstandard for vinduer

Kommunerne bør via KL arbejde for, at revisionen af energikravene i Bygningsreglementet fremrykkes., I den indgåede aftale herom er aftalt, at lavenergiklasse 2 bliver obligatorisk fra 2010 og lavenergiklasse 1 fra 2015. F.eks. kunne lavenergiklasse 1 blive standard senest fra 2012. Desuden bør kravene til energistandard ved renovering strammes markant. Der er således krav om, at energitiltag med en vis rentabilitet skal gennemføres. Dette bør udvides, så også projekter med lidt lavere rentabilitet skal gennemføres. Samtidig skal den kommunale kontrol med, at de gennemføres, forstærkes.

Derudover bør energikravene til vinduer i bygningsreglementet strammes, og den eksisterende mærkningsordning for vinduer ændres, så der tages hensyn til vinduets samlede energibalance og ikke kun rudernes. U-værdien bør højst være 1,5 W/ m2 for hele vinduet for alle vinduestyper. Det vil især få betydning ved renovering. Kommunen bør sikre, at den selv kun bruger energieffektive vinduer samt oplyse borgerne om, at den eksisterende mærkningsordning ikke garanterer energieffektive vinduer.

Johan Nielsen
Energi- og trafikpolitisk medarbejder
Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Kommunalvalg 2017

 

valg  Fokusèr på 
Miljø og Klima
i valgkampen 


Forslag til emner ved 
Kommunalvalget 2017 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17