Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Pressemeddelse: Klimavenlige Energiløsninger

Anbefalinger til hvordan små og store forbrugere af energi kan gøre en reel indsats for klimaet - og hvordan de kan sikre mere vedvarende energi i fremtiden.

Mange private forbrugere, mindre og større virksomheder og kommuner er i tvivl om, hvordan de skal agere for at blive mere klima- og energivenlige med deres energiforbrug.

Det Økologiske Råd har i stigende omfang rådgivet både private, virksomheder og el-handelsselskaber i junglen af virkemidler til gavn for klima og vedvarende energi. De råd har vi nu samlet og gjort let tilgængelige i guiden ”Klimavenlige Energiløsninger”, som indeholder anbefalinger til virkemidler for hvordan små og store energiforbrugere kan gøre en reel indsats for klimaet og hvordan de kan være med til at sikre mere vedvarende energi i fremtiden.

Flere og flere virksomheder og kommuner sætter mål om at blive helt eller delvis CO2-neutrale. Efterfølgende har mange svært ved at vælge de rigtige virkemidler med en reel effekt for klimaet eller for mere vedvarende energi. Der er risiko for, at der for ofte vælges isolerede handlinger, som kun har en lille eller slet ingen effekt på de samlede CO2-udledninger.

”Hvis virksomheder og kommuner foretager et forkert valg af virkemidler og efterfølgende misvisende anpriser effekten for klimaet, er der risiko for, at de bliver mødt med anklager om ”greenwashing”. Og det ønsker ingen. Der har derfor vist sig et stort behov for en ”guide” til fornuftige og reelle virkemidler opdelt på forbrugertyper,” forklarer klima- og energimedarbejder Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

Ved at vælge de rigtige virkemidler, som samlet set har en reel effekt for enten klimaet eller for opstilling af vedvarende energi anlæg, kan husholdninger, virksomheder og kommuner således både forbedre eget CO2-regnskab og samtidig medvirke til at omstille det danske energisystem til vedvarende energi.

Ud over helt konkrete handlemuligheder giver guiden også baggrundsviden om sammenhænge mellem for eksempel energibesparelser og EU´s kvotehandelssystem. Og guiden giver forklaringen på, hvorfor køb af oprindelsesgarantier fra gammel vind- eller vandkraft ikke har en reel CO2 besparende effekt, og hvorfor oprindelsesgarantier fra vindmøller fra statslige udbud af havvind bør komme alle forbrugere til gode.

Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd mod porto og forsendelsesgebyr på 10 kr. Og kan naturligvis også frit hentes her.

Yderligere oplysninger fås hos

Klima- og energimedarbejder Søren Dyck-Madsen, e-mail: soeren@ecocouncil.dk, direkte tlf. 33 18 19 39, mobil tlf. 30 89 60 80


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis