EU fjerner de værste energislugere

Nye EU krav til vaskemaskiner og opvaskemaskiner fjerner de værste energislugere fra markedet.

Fra 1. december 2011 bliver det nemlig forbudt at sælge vaskemaskiner og opvaskemaskiner i EU, der bruger mere energi, end hvad der i dag svarer til energimærke A. Og fra 1. december 2013 skal alle nye vaskemaskiner fra samme dato kunne vaske i koldt vand. Dette er en følge af EUs nye ecodesign regler, der blandt andet fastsætter krav til energiforbruget for disse produkter.

“Det er et vigtigt signal at forbyde produkterne i de ringeste energiklasser selvom mange vaske- og opvaskemaskiner, der bliver købt i dag, allerede er A-mærkede eller bedre. Med disse regler lægges der en ny bund, hvor de i dag A-mærkede produkter bliver de dårligste på markedet”, siger Jeppe Juul, energimedarbejder i Det Økologiske Råd.

De nye krav til vaske- og opvaskemaskiner er en del af udmøntningen af Ecodesign direktivet, der fastsætter minimumskrav - især på energiområdet - til energiforbrugende og energirelaterede produkter i EU.

“En effektiv implementering af ecodesign direktivet er utrolig vigtig, da store energieffektiviseringer er helt afgørende i forhold til at både Danmark og EU effektivt kan reducere udledninger af CO2”, slutter Jeppe Juul.

Med de ecodesign-regler, der er lavet for de første 9 typer produkter vil EU spare 12 % af sit samlede elforbrug i 2020. Alene reglerne for cirkulationspumper vil spare EU for et elforbrug svarende til Irlands.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis