Gallup-meningsmåling viser ikke flertal for atomkraft i Danmark

I en forsideartikel med overskriften ”Danskerne: Atomkraft, ja tak” hævdedes det i Berlingske Tidende mandag d. 7/12, at årtiers massive modstand mod atomkraft er forsvundet og at et flertal på 54% af befolkningen nu er blevet tilhængere af atomkraft.

 

14. december 2009
Pressemeddelelse

I en forsideartikel med overskriften ”Danskerne: Atomkraft, ja tak” hævdedes det i Berlingske Tidende mandag d. 7/12, at årtiers massive modstand mod atomkraft er forsvundet og at et flertal på 54% af befolkningen nu er blevet tilhængere af atomkraft. Nyheden er baseret på en meningsmåling, som avisen har foretaget i samarbejde med Gallup. Den er blevet citeret overalt i de indenlandske skrevne og elektroniske medier og også i udenlandske aviser.

Men intet tyder på, at denne tolkning holder. Besvarelserne tager ikke stilling til, om der bør indføres a-kraft i Danmark.  Gallups spørgsmål lød: ”Hvor enig eller uenig er du i nedenstående udsagn? A-kraft kan blive en vigtig brik i løsningen af klimaproblemerne.” Det lille flertal, som har sagt ja til spørgsmålet, skønner blot, at a-kraft kan blive en vigtig brik generelt i verden.

At et flertal af den danske befolkning skulle være blevet tilhængere af atomkraft ville nemlig også være overraskende al den stund, at en Megafon-meningsmåling fra oktober 2009 når frem til, at 91 pct. af befolkningen er tilhængere af en udbygning af vindkraft frem mod 2020 og 87 pct. ønsker mere solenergi, hvorimod kun 5 pct. går ind for a-kraft. Megafon-undersøgelsen stemmer overens med en meningsmåling foretaget af Eurobarometer i januar 2006, som viser, at 59 pct. af danskerne generelt går ind for udbygning af vindkraften, 45 pct. er for solenergi, hvorimod kun 4 pct. ønsker atomkraft. Befolkningens forkastelse af a-kraft i Danmark ser med andre ord ud til at være uændret siden 1986.

I lyset af det ovenstående opfordrer Det Økologiske Råd Berlingske Tidende til at offentliggøre meningsmålingen i sin helhed, så offentligheden får mulighed for at gå al talmaterialet igennem.

Der er netop for tiden et internationalt fremstød for a-kraft og for, at denne inkluderes i COP15-forhandlingerne. Målet er, at de rige lande kan få tildelt CO2-kvoter mod at investere i a-kraft i udviklingslandene. Hvis det sker, kan en stor del af de penge, der øremærkes til finansiering af overførsel af bæredygtig teknologi til udviklingslandene, blive brugt til overførsel af a-kraftteknologi i stedet.

Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd

 

Yderligere oplysninger: Niels Henrik Hooge, tlf. 21 83 79 94, Uffe Geertsen 39 68 07 50 eller
Christian Ege, tlf. 33 18 19 33 / 28 58 06 98


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis