"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Biogas er et led i en vedvarende energiforsyning


Der er store miljø- og klimaforbedringer i biogas – og det behøver ikke at binde os til svineproduktion - bragt i forkortet form i Politiken i dag.

Biogas bliver et vigtigt punkt i de igangværende energiforhandlinger, idet Enhedslisten er skeptisk over for biogas på basis af svinegylle. Men biogas kan produceres på grundlag af mange ting. I dag ligger det største potentiale i gyllen fra landbrugets dyrehold, mens der laves også biogas af slam fra landets renseanlæg. I fremtiden vil der være store muligheder for at lave biogas fra andre råmaterialer. Der er udbredt enighed om at satse på biogas mellem den nye regering, oppositionen og landbruget. Men biogas fra gylle deler vandene blandt folk, som ellers alle er engageret i klima og miljø. Nogle ser alene udbygningen med biogas i Danmark som en risiko for fastholdelse af et for stort svinehold. I Det Økologiske Råd deler vi bekymringen for den måde dansk landbrug og specielt husdyrhold drives på i dag. Men det er ikke biogassens skyld. Vi har fremlagt et scenarie for et dansk landbrug i 2020 – som et foreløbigt skridt på vejen mod et miljøvenligt landbrug. Heri indgår bl.a. en reduktion af svineproduktionen med 30% i forhold til i dag, en 3-dobling af det økologiske areal, omdannelse af 430.000 hektar sårbar dyrkningsjord til enten ekstensiv brug eller natur, udlægning af efterafgrøder på 600.000 hektar af den dyrkede jord og en 50% reduktion af ammoniakfordampningen fra staldene. Det ser vi som et ambitiøst, men realiserbart scenarie – som vi også har regnet økonomi på.

Når vi foreslår reduktion af svineproduktionen, skyldes det bl.a. det pres på naturen, som følger af den store husdyrtæthed i Danmark. Det skyldes også, at vi i dag importerer store mængder foder som soja fra især Sydamerika, og denne frembringes med alvorlige miljøskader til følge. Når vi foreslår udtagning af dyrkede jorde, betyder det alt andet lige mindre produktion af foder i Danmark. Og vi ønsker ikke en forøgelse af foderimporten.

Nogle af dem, der er skeptiske over for biogas, fremfører, at det er bedre at satse på mere vind frem for biogas. Men disse to er ikke alternativer. Vi skal udbygge vindkraften rigtig meget – i første omgang så den dækker 50% af elproduktionen i 2020, og senere skal vi gerne op på 80%. Men vi når aldrig 100%, da det som bekendt ikke blæser altid, og det er dyrt at lagre strøm. Man kan lagre i batterier som i elbiler, men det varer mange år, før dette kommer op i rigtig stor skala – og det vil alligevel ikke kunne stå alene. Vi har altså brug for andre kilder, som kan supplere vind. Her er mulighederne på kort sigt naturgas og biomasse. Men naturgas er også et fossilt brændsel, selv om CO2-udslippet er lavere end fra kul og olie. Og biomasse er en begrænset ressource, som mange lande fremover vil være ude efter. Man kan godt fjerne en vis mængde halm fra markerne, men ikke mere end at man kan kompensere for tabet af organisk stof i jorden, f.eks. ved at sprede husdyrgødning og ved at dyrke efterafgrøder. Samtidig viser nye undersøgelser fra bl.a. EU's Miljøagentur, at importeret træflis ofte slet ikke er klimavenligt. Vi skal med andre ord finde andre fleksible brændsler, som kan supplere vindkraften. Her er biogas en rigtig god mulighed.

Hermed kan landbruget medvirke til at omstille Danmark til 100% vedvarende energi, med biogas som en vigtig brik. Hertil kommer, at så længe vi har de mange husdyr, der producerer gylle har biogas både en dobbelt klimaeffekt og en miljøeffekt. Den mindsker udslip af klimagasserne metan og lattergas fra gyllen, den erstatter fossile brændstoffer, og den mindsker udvaskningen af kvælstof og lugtgenerne fra gyllen. Endelig kan den fremme omlægningen til økologisk jordbrug. Den kan nemlig sikre en optimal udnyttelse af næringsstofferne fra de nødvendige kløvergræs- og lucernemarker og skaffe god gødning til de økologiske planteavlere, som ikke har adgang til hverken husdyrgødning eller kunstgødning.

Der er meget energi i husdyrgødning. Hvis den udnyttes i biogasanlæg sammen med organiske restprodukter fra industri og husholdninger har Energistyrelsen opgjort det samlede biogaspotentiale til 40 PJ (peta Joule) – ud af Danmarks samlede energiforbrug på ca. 800 PJ. Biogassens bidrag svarer til 20–25% af det nuværende naturgasforbrug – eller en tilsvarende andel af vejtransportens energiforbrug. Endelig kan biogassen bidrage til at stabilisere vindkraften i det danske energisystem. Biogassen kan nemlig umiddelbart opbevares op til et døgn - derved kan den udjævne elproduktionen i forhold til den svingende vindkraftproduktion. Man kan også opgradere biogassen ved at fjerne dens indhold af CO2. Gør man det, kan den transporteres i det eksisterende naturgasnet. Her er der tilknyttet store gaslagre, og dermed vil biogassen i endnu højere grad kunne stabilisere vindkraften. Endelig er der i fremtiden mulighed for at bruge den CO2, som fjernes fra biogasen til at lave metan. Så bliver energiudbyttet højere og CO2-reduktionen større – og biogassen vil i endnu større grad kunne lagres.

Biogassen kan medvirke til at løse endnu et miljøproblem, nemlig genanvendelse af fosfor, som er en meget begrænset ressource. Hvis vi nyttiggør organiske restprodukter i biogasanlæg får vi en gødning, hvor fosfor kan udnyttes af planter bagefter. Hvis vi derimod bliver ved med at brænde organisk affald og deponere asken i cement, bindes fosforen på en måde, så planterne ikke kan udnytte den. Så får vi et meget alvorligt problem med at sikre den fremtidige fødevareforsyning til den voksende globale befolkning, da fosfor et helt nødvendigt plantenæringsstof. Derfor er det også vigtigt, når man laver biogasanlæg, at man ikke brænder fiberfraktionen bagefter – heri ligger nemlig en stor del af fosforen. Gjort på den rette måde giver udnyttelse af husdyrgødning og organiske restprodukter i biogasanlæg altså en række fordele for klima og miljø - og det er et af de billigste virkemidler til at reducere udslippet af drivhusgasser. Ganske vist kræver det en relativt høj afregningspris for el produceret på basis af biogas, men denne el kan produceres, når der er knaphed på el fra vindkraft, og samtidig er der den nævnte dobbelte klimaeffekt. Derfor er biogasproduktion alligevel billigt i forhold til det samlede el-system og i forhold til hvor meget det reducerer udslippet.

Men hvad så hvis vi kommer igennem med en reduktion af det nuværende dyrehold? Det vil ske gradvist, og så vil der være tid til at finde alternativer til gyllen. Der er f.eks. flere måder hvorpå man kan bruge organisk affald fra husholdninger. I Kalundborg og omegn indsamler man organisk affald separat og kører det til biogas anlægget ved Holbæk. Der er også et lovende forsøg – kaldet Renescience – hos Amagerforbrændingen og Dongenergy. Her omdanner man ved hjælp af enzymer det organiske affald til en ”suppe”, som kan adskilles fra det øvrige affald og f.eks. kan tilsættes biogasanlæg. Der kan også udnyttes mere slam fra rensningsanlæg, kløvergræs og lucerne fra sædskifte og slet (græs) fra naturarealer.

Det ville ganske rigtigt være uheldigt, hvis vi ved at investere i biogasanlæg bandt os til den samme svineproduktion årtier frem. Men det behøver vi heller ikke, da der er andre kilder til biogas. Hvis vi omvendt lader være med at lave biogas, vil vi fortsætte mange år endnu med en dårlig udnyttelse af gyllen og med et stort udslip af metan og lattergas herfra, til skade for klimaet. Det ville svare til at sige, at vi skal stoppe al udnyttelse af fjernvarme fra affaldsforbrænding, fordi vi på lang sigt gerne vil genbruge i stedet for at forbrænde. Synspunktet er på en måde forståeligt, men det ville have meget uheldige konsekvenser. Det er langt bedre at sige, at vi skal udnytte ressourcerne bedst muligt, også under de nuværende produktionsforhold. Så må vi arbejde for en gradvis og balanceret omlægning til noget, der er endnu bedre.

 

Christian Ege, sekretariatsleder

Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference: Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17