Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Pressemeddelelse: Klima og Grøn Strøm Kun få danske ”Grøn Strøm” produkter gør en faktisk forskel

Det Økologiske Råd udgiver i dag et hæfte (elektronisk) om de mange danske produkter, som markedsføres under betegnelsen ”Grøn Strøm”.


Det mest annoncerede produkt stammer fra eksisterende vedvarende energi såsom vind eller vandkraft, men har ingen ekstra effekt for klimaet. Markedsføringen af dette produkt forleder kunderne til at tro, at de gør ekstra godt for klimaet ved netop at vælge dette produkt. Det gælder både privatkunder, virksomheder, kommuner og statslige organisationer. Denne markedsføring nærmer sig bevidst vildledning.
Men enkelte strømprodukter gør en reel forskel og kan anbefales.

Formålet hæftet er at hjælpe danske forbrugere, virksomheder og kommuner til at gennemskue mulighederne for at fremme en mere klimavenlig elproduktion. Samt at synliggøre hvordan forbrugerne i øvrigt via reduktion af deres elforbrug eller investering i VE kan medvirke til en samlet klimaindsats.

Vi gennemgår effekten af de mange tilbud på ”Grøn Strøm” produkter, som findes på det danske marked. Og vi opstiller 5 lette anbefalinger til forbrugere, som gerne vil gøre en klimaforskel.

”I princippet kan Grøn Strøm kun produceres, men ikke købes. Den strøm vi modtager er nemlig et mix af ”grøn” og ”sort” strøm”, siger Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd.
”Den absolut bedste indsats er at spare på strømmen. Grønne strømprodukter har kun en ekstra effekt, hvis man enten betaler ekstra til investering i ny vedvarende energi eller til annullering af CO2-kvoter i EU’s kvotesystem” siger Christian Ege videre.

”Det er vigtigt ærligt at fortælle forbrugerne, hvilke strømprodukter, som gør en faktisk forskel, og hvilke man blot betaler overpris for uden overhovedet at få effekt heraf. Undlades dette vil forbrugerne en dag finde ud af, at de måske er blevet snydt, og det er rigtig skidt for den positive holdning til at gøre en indsats for at løse klimaproblemet” siger Søren Dyck-Madsen, klima og energimedarbejder i Det Økologiske Råd. Vi er derfor glade for, at klima- og energiminister Connie Hedegaard har tilkendegivet, at hun vil have lavet en branchestandard for, hvad der kan betegnes som grøn strøm.

Download hæfte

Med venlig hilsen

Christian Ege   /   Formand for Det Økologiske Råd

Yderligere oplysninger: Søren Dyck-Madsen, soeren@ecocouncil.dk eller 33 18 19 39 / 30 89 60 80.

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small