Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Godt signal fra EU-parlamentet om biobrændstoffer

eu-parlament-flags Europaparlamentets miljøudvalg valgte i dag at bakke op om Kommissionens forslag om at stoppe den støttede udbygning af 1. generations biobrændstoffer, og samtidig kræve at også de indirekte CO2-udledninger fremover skal indregnes når man beregner CO2-udslip for biobrændstoffer.

Pressemeddelelse:

11.7.2013

Godt signal fra EU-parlamentet om biobrændstoffer

Europaparlamentets miljøudvalg valgte i dag at bakke op om Kommissionens forslag om at stoppe den støttede udbygning af 1. generations biobrændstoffer, og samtidig kræve at også de indirekte CO2-udledninger fremover skal indregnes når man beregner CO2-udslip for biobrændstoffer.

Og det vækker glæde hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

”Vi har brug for biobrændstoffer, for at få mindsket CO2-udledningen fra dele af transportsektoren. Men det er helt afgørende, at de bruges hvor der ikke er mere effektive alternativer, og at de biobrændstoffer, der støttes også i virkelighedens verden har et markant lavere CO2-udslip end benzin og diesel”, siger Jeppe Juul, transportmedarbejder i Det Økologiske Råd og fortsætter:

”Derfor skal der lægges et loft over produktionen af 1. generations biobrændstoffer, som Kommissionen også har foreslået. Biobrændstoffer skal primært fremstilles af affaldsprodukter og ikke fødevarer”, siger Jeppe Juul.

I dag støttes produktionen af biobrændstoffer i EU på et niveau, der svarer til 80 % af den samlede omsætning, samtidig med at nogle af biobrændstofferne reelt medfører et større CO2-udslip end almindelige brændstoffer. I 2011 støttede EU og dets medlemslande samlet produktionen af biobrændstoffer med omkring 10 mia. euro (1).

”Det er særligt vigtigt, at parlamentets miljøudvalg også støtter beregning af CO2-udledningen forbundet med den ændrede brug af jorden, der ofte følger af produktion af 1. generations biobrændstoffer – de såkaldte ILUC-værdier. Ellers risikerer vi at bruge enorme summer på at producere nye brændstoffer, der er værre end de gamle”, siger Jeppe Juul.

Samtidig ønsker Miljøudvalget, at ved brug af vedvarende energi i transportsektoren må 1. generation må højst udgøre 5,5%, nogenlunde svarende til situationen i dag - til sammenligning anbefalede Parlamentets industriudvalg en grænse på 6,5%. Resten op til de 10% skal så udgøres af el eller 2. generations biobrændstoffer.

”Det er vigtigt signal, fordi det viser at vi skal fokusere på en elektrificering af transportsektoren og brug af 2. generations biobrændstoffer, hvilket vi kun kan være enige i”, slutter Jeppe Juul.

EU parlamentets position bliver endeligt vedtaget i plenarforsamlingen i september. Herefter skal en aftale færdigforhandles med Rådet og Kommissionen.

Yderligere oplysninger
Jeppe Juul mobil 30299982

 

(1) International Institute for Sustainable Development study >>

 

Download pressemeddelelse >>

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis