Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Seminar om fremtidig forsyningssikkerhed og fleksibilitet i energisystemet

højspænding 160px Det Økologiske Råd afholdt sammen med Dansk Energi Seminar om fremtidig forsyningssikkerhed og fleksibilitet i energisystemet den 13. maj 2014. I seminaret deltog 34 inviterede personer og organisationer, som beskæftiger sig med disse forhold. Her en sammenfatning.

Blandt deltagerne var eksperter, fra udvalgte energiselskaber, grønne organisationer, ministerier og styrelser, el-reguleringsudvalget m.fl.

 

Her en sammenfatning fra seminaret:

Det Økologiske Råd afholdt sammen med Dansk Energi Seminar om fremtidig forsyningssikkerhed og fleksibilitet i energisystemet den 13. maj 2014. I seminaret deltog 34 inviterede personer og organisationer, som beskæftiger sig med disse forhold som eksperter, fra udvalgte energiselskaber, grønne organisationer, ministerier og styrelser, el-reguleringsudvalget m.fl.

Baggrunden for seminaret var, at der inden seminaret var ret forskellige vurderinger af, hvordan forsyningssikkerheden forventes at udvikle sig de kommende år, og hvilke tiltag der skal til, for at den fremtidige forsyningssikkerhed for el i Danmark ikke vil forringes, set i lyset af, at fluktuerende vedvarende energikilder skal levere en stadig større del af energiforsyningen.

Især var der forskellige synspunkter om og forventninger på følgende områder:

  1. Hvad der kan forventes af dansk produktionseffekt frem mod 2020
  2. Kan man fortsat basere sig på, at tilstrækkelig effekt til el-forsyning af de danske el-kunder kan forventes via udlandsforbindelserne i en krisesituation, eller skal der opbygges danske faciliteter for back up
  3. Kan man basere sig på, at udlandsforbindelser kan facilitere eksport af rigelig dansk vindmøllestrøm, når vinden blæser, til regioner og lande, hvor el-prisen er højere?
  4. I hvor høj grad bliver der behov for nationale danske løsninger som afbrydelige kunder som fx elbiler, varmepumper med varmelager eller almindelige elkunder, som via et smart grid motiveres til at flytte elforbrug til lavlast-tidspunkter – eller acceptere kortvarig afbrydelighed af f.eks. frysere
  5. I hvor høj grad er der behov for store centrale varmepumper i fjernvarmesystemerne til konvertering af overskudsstrøm
  6. I hvor høj grad er der behov for at opgradere en del af den kommende forøgede biogasproduktion og føde den ind på naturgasnettet – og dermed udnytte nettets lagringskapacitet - samt give mulighed for at bruge en del af biogassen til tunge køretøjer (som modsat kraftvarmeværker har ligeså så stort behov sommer som vinter).

Forskellige tilgange til disse spørgsmål blandt aktørerne fører til forskellige forslag fra forskellige aktører til behov for nationale virkemidler i form af balancekraftmarked, back up kapacitet (også af hensyn til el-kvaliteten og evt. et nationalt kapacitetsmarked), som vi ser i dag under opbygning i udlandet.

I det følgende gengives et kort resumé af de synspunkter, som blev fremført af de enkelte indlægsholdere og fra plenumdebatten. 

 

De enkelte indlæg

Sektionschef Bjarne Brendstrup fra afdelingen for Strategisk Planlægning i Energinet.dk, indledte med at fortælle om Energinet.dk’s forventninger til den fremtidige elproduktion og elforbrug. Elproduktionen fra vindmøller vil stige fra de nuværende ca. 13.000 GWh (ca. 37%) til 25.000 GWh (ca. 65%) i 2025. Elforbruget forventes at ligge nogenlunde konstant på 36 TWh og have behov for ca. 6800 MW. Konsekvensen af dette er, at konventionelle kraftværker vil være under yderligere pres og, at vi frem mod 2020 skal fokusere på, hvordan vi selv kan udnytte el og/eller eksportere via udenlandsforbindelser.

Den forventede omstilling af kraftværkerne fremgår af nedenstående figur:

Kraftværker i DK

 

Når det drejer sig om at bruge af el selv, forventer Energinet.dk, at vi vil se: procesvarme (elektrificering af industri), individuelle varmepumper og elvarme, store vamepumper (i forbindelse med decentrale og centrale kraftvarmeværker), el til transport samt elektrolyse (Power2gas).

Udenlandsforbindelserne udbygges løbende jf. nedenstående figur.

Udlandsforbindelser

Dansk forsyningssikkerhed i den internationale top og Energinet.dk arbejder med målsætningen: maksimalt 50 minutters strømsvigt om året. De 50 minutter fordeler sig på ca. 20 min. på transmissionssiden og ca. 30 min. på distributionssiden. Af de 20 min. på transmissionssiden er målsætningen ca. 15 min. pga. manglende systemsikkerhed og ca. 5 min. pga. manglende effekttilstrækkelighed.

Energinet.dk vurderer, at det vil være for dyrt samfundsøkonomisk, at opnå højere forsyningssikkerhed.

Der var en debat om, hvor sikker vi kan være på, at vi kan udnytte transmissionsforbindelserne til Tyskland. Tyskland begrænser i øjeblikket udlandsforbindelse i retning fra Jylland til Tyskland i to tredjedele af tiden. Rådigheden for import fra Tyskland er høj, og også importretningen er vigtig for forsyningssikkerheden – dog mere indirekte i form af at kraftværkerne kan afsætte mere el.  Man har planlagt at udbygge transmissionsnettet internt i Tyskland med 4 korridorer, som skal muliggøre, at den nordtyske vindmøllestrøm kan sendes sydpå til de områder, der har termiske kraftværker. Debatten indikerede, at der er stor usikkerhed om, hvorvidt aktørerne forventer, at disse korridorer bygges til tiden.

Kontorchef Flemming G. Nielsen fra Energistyrelsen fortalte kort om analyserne og scenarier, der er på vej fra Energistyrelsen: 

  • Scenarier frem til 2050
  • Analyse af elnettets funktionalitet frem til 2050
  • Analyse af fjernvarmens fremtidige rolle
  • Afrapportering fra Biogas Taskforcen
  • Analyse af anvendelse af bioenergi
  • Analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen

Man vil se en udvikling mod, at de decentrale værker må lægge om til varmepumper og solvarme, når grundbeløbet bortfalder i 2018. Grundbeløbet blev indført for at få de decentrale kraftvarmeværker til at være på markedet og herunder reagere på prissignaler mm. Samtidig med, at det ikke skulle føre til stigende varmepriser.

De decentrale værker kan i fremtidens net bruges, når der er behov for hurtig start og regulering op og ned. Vurderingen er desuden, at der vil være kraftværkskapacitet nok frem til 2020 og måske 2025. I 2025 vil der evt. mangle kapacitet i Østdanmark.

Sammenfattende vurderer Energistyrelsen, at forsyningssikkerheden kan indtil 10 år frem samlet set opretholdes på dagens niveau uden nye initiativer, og der er ikke behov for nye politiske initiativer nu. Energistyrelsen vil have fokus på forsyningssikkerheden gennem bl.a. nabolandes bidrag via udlandsforbindelser.

I den efterfølgende plenumdebat blev der efterspurgt, at scenarierne også havde taget højde for den meget lave elpris, som forventes at fortsætte på et niveau på ca. 30 øre/kWh og ikke som man tidligere satte til 40-50 øre/kWh.

Fra kraftværkernes side blev det fremført, at de lave elpriser betyder, at de overvejer at lukke ned for visse værker i perioder, hvor elprisen var særligt lav fx om sommeren. Nogle fremførte, at selv om, at de var bundet til at levere varme kunne de blive tvunget til at opsige aftalerne med varmekunderne og lukke ned for at begrænse deres tab.

Afdelingschef Charlotte Søndergren fra Dansk Energi understregede, at markedet ønskede realistiske og troværdige løsninger og stabilitet, hvis energiselskaberne forsat skal investere og vedligeholde deres kraftværker. Priserne på elmarkedet er nedadgående og det lægger pres på indtjeningen. Futurepriserne (25-30 øre/kWh) betyder, at kraftværkerne i stigende grad har svært ved at dække deres faste omkostninger. 

Danske elpriser

Som markedet ser ud nu, bliver man nødt til at betale for det bidrag kraftværkerne giver til forsyningssikkerhed og fleksibilitet, hvis der er brug for kraftværkerne. En del lande har i dag betaling fx via en strategisk reserve som i Sverige, dvs. værker der hurtigt kan sættes i drift igen.

Der har været en nedgang i produktionskapacitet på de centrale værker på ca. 35% siden 2008, og der ses en tilsvarende nedgang i en række europæiske lande. Tyskland overvejer at etablere et kapacitetsmarked, som yderligere vil presse de danske priser, og gøre det endnu sværere at få økonomien til at hænge sammen for danske kraftvarmeværker.

Danmark er afhængige af udenlandsforbindelserne, hvis vi ikke selv har reservekapacitet. Der er en udbredt forståelse blandt aktørerne (som det også fremgik af debatten efter Bjarne Brendstrups indlæg), at der er en vis usikkerhed om tyskerne vil udbygge det interne tyske net med 4 planlagte korridorer. Pt. lukker de ofte for forbindelserne til Danmark, svarende til, at kun en tredjedel af kapaciteten fra Danmark til Tyskland er tilgængelig/til rådighed.

Det er derfor nødvendigt, med en politisk stillingtagen til niveauet for dansk selvforsyning. Det skal overvejes om der skal udvikles et nyt marked for fleksibilitets/kapacitetsbetaling.

Endelig fremhævede Charlotte Søndergren at udlandsforbindelserne bør gøres tilgængelige, og nye skal etableres for at udvide afsætningsmulighederne og for at indpasse de store mængder vind.

I den efterfølgende debat blev bl.a. drøftet, om et tysk kapacitetsmarked vil ”kvæle” de danske kraftværker og hvis ja, om det ”gjorde noget”?  Der blev fremført argumenter for, at en betaling for kraftværkernes bidrag til forsyningssikkerhed og fleksibilitet er afgørende, hvis der i fremtiden er behov for investeringer i kraftværker i Danmark, men at der samtidig skal være opmærksomhed på, at det eksisterende energimarked ikke forvrides.

Knud Boesgaard fra EON gennemgik udviklingen i gasnettet og herunder, at det på sigt vil udvikle sig, som man har set ved elnettet, at energi kan leveres ind og ud på lokale net eller på de overliggende net. Han så også, at gasnettet kunne udvikle sig til at blive et energilager, at der kom flere VE-gasser og stadig nye anvendelser.

Knud Boesgaard nævnte, at biogas i dag er det eneste kommercielt tilgængelige VE-brændsel til tung transport, og at transportsektoren bruger ca. 40% af vores bruttoenergi.

Biogassen vil komme ind i tung transport, men det er en barriere, at der er høje energi- og CO2-afgifter.

Han så også et stort potentiale i at opgradere el til brint, men at det fortsat er for dyrt.

Hans Henrik Lindbo fra EA energianalyse indledte med at gennemgå udviklingen i dansk energipolitik siden 1970’erne. Vindkraften har siden 1980 udviklet sig fra 0 til 10-12 TWh jf. nedenfor:

Vindkraftens udvikling

Konsekvensen er, at en del kraftværker skal lukke, da der ikke er behov for energiproduktionen. Man ser desuden, at de termiske anlæg nu allerede agerer mere fleksibelt. Produktionen af varme ændres også radikalt, bl.a. falder kraftvarmeproduktionen markant. Eksempelvis er kraftvarme på affald ikke en samfundsøkonomisk fornuftig løsning Der kan komme en udvikling i Danmark mod ”heat only” anlæg, hvis der ikke udvikles billigere forgasnings og gaslagringsteknologier.

Hans Henrik Lindbo gennemgik desuden nogle foreløbige resultater fra studiet ”Integration af vind i Nordeuropa”, som er et igangværende projekt hos EA Energianalyse. Studierne viser, at en høj CO2-pris vil betyde en stor udbygning af vindkraft i hele EU. Det vil derfor medføre, at der er behov for - og økonomi i - en betydelig udbygning af transmissionskapaciteten mellem landene.

Sammenfattende konkluderede han, at den grønne udvikling er i fare for at gå i stå, hvis landende tænker for nationalt og ikke tænker internationalt. Det er et spørgsmål om omkostninger, og derfor er det vigtigt, at de internationale løsninger prioriteres. Danmark hænger tæt sammen med store systemer.

Det vil være nødvendigt med begavede incitamentsstrukturer fx sammenhæng mellem afgifter og tilskud for de forskellige energiarter. Det er desuden vigtigt, at målene om den grønne omstilling sammentænkes med nødvendige tiltag for forsyningssikkerheden.

 

Opsamling på workshoppen

Sammenfattende kan det konkluderes, at der er brug for yderligere analyser, dialog samt troværdige og langsigtede løsninger.

Der er brug for bilaterale kontakter til de tyske politikere, myndigheder og TSO-er for at sikre, at vi kan udveksle energi med Tyskland. En løsning kunne være, at Tyskland opdeles i prisområder.

Der bør desuden opstilles alternative løsninger, hvis tyskerne ikke åbner yderligere og fx ikke bygger de 4 interne korridorer.

Forsyningssikkerhed er pt. et nationalt anliggende i EU, men det bør overvejes, om det skal gøres til et EU-anliggende?

Den igangværende afgifts- og tilskudsanalyse i Danmark er endvidere central for de fremtidige løsninger.

Endelig efterlystes demonstrationsprojekter vedrørende store varmepumper i fjernvarmenet.

 

 

----

 

Download programmet  default her >> (270 KB)
Download sammenfatningen  default her >> (1.00 MB)
Download slides fra præsentationerne her >>


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke EU-lande

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis