"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Uran i Grønland: Kontroversiel lovændring stækker borgernes rettigheder

Grønland 160px Pressemeddelelse om stækkelse af ret til aktindsigt i sager om minedrift i Grønland – fra en grønlandsk samt tre danske miljøorganisationer.

I midten af juni foreslog den grønlandske regering, Naalakkersuisut, ændringer i Råstofloven, der undergraver borgernes ret til aktindsigt i sager om uranudvinding og anden minedrift i Grønland [1]. Forslaget ventes fremlagt til vedtagelse ved Landstingets, Inatsisartuts, efterårssamling.  

Avataq, Det Økologiske Råd, NOAH og Vedvarende Energi advarer mod denne kontroversielle beslutning, der i strid med Aarhus-konventionen vil reducere borgernes adgang til miljøinformation, deres inddragelse i beslutningsprocesserne, og deres mulighed for retslig efterprøvning og klageadgang.

Mikkel Myrup, formand for Avataq udtaler:

”Grønlandske og danske politikere har forsvaret ophævelsen af uranforbuddet med, at Grønland indfører de højeste miljøstandarder for uranudvinding i verden. Dette klinger hult, når Naalakkersuisut nu vil give afkald på at følge Aarhus-konventionens bestemmelser.”

Forslaget om at fjerne aktindsigt blev fremsat samtidig med en ekspert-workshop i Nuuk, der skulle forberede den fremtidige lovgivning på uranområdet [2]. Deltagerne har hidtil været hemmeligholdt, men nu er det kommet frem, at repræsentanter for det australske mineselskab, Greenland Minerals and Energy, GME, der ejer det enorme Kuannersuit/Kvanefjeld uranmineprojekt, har deltaget i workshoppen [3]. Den danske forskningsinstitution, DIIS, stod for at lede workshoppen, som var hermetisk lukket for offentligheden.

Bo Normander, formand for Det Økologiske Råd udtaler

”Det er uhørt, at et kontroversielt mineselskab som GME deltager direkte i en hemmelig lovgivningsproces, hvortil repræsentanter for civilsamfundet er forment adgang. Det vil klæde den grønlandske regering at involvere uafhængige eksperter og repræsentanter fra civilsamfundet i planlægningen af reguleringen af uranminedriften.”

”Samtidig undrer vi os over, at DIIS som en uafhængig forskningsinstitution, har involveret sig i at organisere dette seminar, uden at sørge for en tilstrækkeligt bred sammensætning af deltagere”.

For nylig kom det frem, at Kuannersuit-projektets malmkoncentrationsanlæg i løbet af minens levetid vil kunne producere op mod 900 millioner tons giftigt affald. Hertil kommer snesevis af millioner tons stærkt radioaktivt affald fra raffinaderiet [4]. Dette skal ses i lyset af, at der ikke hidtil er blevet ryddet op efter nogen uranmine i verden på en forsvarlig måde.

Palle Bendsen, NOAHs Urangruppe, udtaler:

Det er helt afgørende for de følger et storskalaprojekt vil få for befolkningens sundhed og miljøet, at alle risici lægges frem for offentligheden i tide. Der skal opbygges tilstrækkelig kapacitet hos myndighederne og et solidt juridisk rammeværk, så man kan vurdere, overvåge og reducere de negative konsekvenser fra planlagte uranminer som Kuannersuit. Lovgivning kun på mineindustriens betingelser er ikke vejen frem”.

 

For nærmere oplysninger, kontakt:
Avataq (www.avataq.gl): Mikkel Myrup, tlf.: +299 22 84 23, mikkelmyrup@post.com
Det Økologiske Råd (www.ecocouncil.dk): Bo Normander, tlf.: +45 2087 1933, bo@ecocouncil.dk og Niels Henrik Hooge, tlf.: +45 2183 7994, nielshenrikhooge@yahoo.dk
NOAH Friends of the Earth Denmark (www.noah.dk): Palle Bendsen, tlf.: +45 3013 7695, pnb@mail.dk
VedvarendeEnergi (www.ve.dk): Hans Pedersen, tlf.: +45 5192 2414, pedersen@ve.dk

 

Noter: 

[1] Forslag til ændring af Inatsisartut-lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven), 12. juni 2014: http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Hearings/2014/Forslag_aendring_raastofloven/Documents/Pktxx_EM2014_Rstoflov_BEM28_DK.pdf

De centrale nye bestemmelser er Råstoflovens § 3a (ophævelse af aktindsigt i dokumenter tilgået eller udvekslet mellem departement for råstof og departement for natur og miljø til brug for en afgørelse i henhold til råstofloven) og ophævelsen af §§ 3b-3c i den gamle råstoflov (ophævelse af klageadgang).

[2] Kalaallit Nunaata Radio (KNR): http://www.knr.gl/da/nyheder/vi-starter-fra-nul-med-uran

[3] GME Company Announcement, 23rd June, 2014: http://www.ggg.gl/docs/ASX-announcements/Developments-in-Greenland-June-2014.pdf?utm_source=Developments+in+Greenland+Firm+Permitting+Timeline+for+Kvanefjeld&utm_campaign=Developments+in+Greenland+Firm+Permitting+Timeline+for+Kvanefjeld&utm_medium=email

For yderligere om GME, se: Kronik i Information, 28/11 2013: Ingen kontrol med grønlandsk uran: http://www.information.dk/480186

[4] Opsummering 27/3 2014: Internationale konferencer i Nuuk og København dokumenterer, at uranudvinding er problematisk: http://www.ecocouncil.dk/en/udgivelser/artikler/energi-og-klima/2331-konference-dokumenterer-at-uranudvinding-er-problematisk


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatarrangement om europæisk energipolitik
Tid: 28. sep. 2017, kl 13-15
Sted: Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg
Læs mere 
Tilmeld dig her

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9.00-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference: Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17