Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Forbrugerne sparer på de nye krav til støvsugere

stovsugere energimaerke Fra 1. september 2014 skal nye støvsugere i EU mærkes med energimærket, der også kendes fra fx køleskabe og TV. Mere energieffektive støvsugere kan spare europæiske forbrugere for milliarder af kroner, siger Forbrugerrådet Tænk og Det Økologiske Råd.

FORBRUGERNE SPARER ENERGI OG PENGE PÅ NYE KRAV TIL STØVSUGERE

Fra 1. september 2014 skal nye støvsugere i EU mærkes med energimærket, der også kendes fra fx køleskabe og TV. Mere energieffektive støvsugere kan spare europæiske forbrugere for milliarder af kroner, siger Forbrugerrådet Tænk og Det Økologiske Råd.

Energimærket vil oplyse om gennemsnitligt årligt energiforbrug – så man ved hvad støvsugeren koster i brug – hvor meget støvsugeren støjer, samt hvor god den er til at suge støv på henholdsvis tæpper og hårde overflader. Og også hvor meget støv, støvsugeren lader komme ud igen med udsugningen.

”De nye regler har potentialet til at revolutionere markedet for støvsugere. Forbrugerne får et troværdigt sammenligningsgrundlag på en række vigtige parametre. Samtidig vil reglerne betyde væsentligt mere energieffektive støvsugere, mere støjsvage støvsugere og mere effektive støvsugere”, siger Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk.

Samtidig med at støvsugerne skal mærkes, fjernes de værste energislugere fra markedet hvilket vil medføre at støvsugere i EU i gennemsnit bliver hele 63 % mere energieffektive. Det svarer til en årlig besparelse for de europæiske forbrugere på omkring 22 mia. kroner om året fra 2020.

”Energieffektive apparater er en vigtig brik i forhold til at mindske klimabelastningen. Både samfundet og den enkelte forbruger sparer penge på energiregningen”, siger Jeppe Juul fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd.

I takt med at mere energieffektive rykker ind på markedet, vil EU som helhed spare enorme mængder energi. Således vil besparelsen fra 2020 svare til energiforbruget fra 105 millioner store fjernsyn, eller den samme mængde strøm, som der bliver brugt af alle hjem i et land som Østrig.

Forbrugerne skal fra 1. september se efter energimærke A for at finde vej til de mest energieffektive støvsugere på markedet.

Yderligere oplysninger:
Jeppe Juul, Energimedarbejdet Det Økologiske Råd, mobil 3029 9982
Claus Jørgensen, Seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk mobil 2222 7455

Fakta:

  • Der bliver solgt 54 mio. Støvsugere I EU om året.
  • Fra 1. september 2014 må støvsugere max bruge 1.600 W.
  • Kravene indføres i to trin. Trin 1 gælder fra den 1. september 2014 og trin 2 fra den 1. september 2017.
  • 2. fase, der træder I kraft I 2017 vil sætte holdbarhedskrav til central dele af støvsugeren bl.a. motoren samt sætte et max energiforbrug på 1.200 W.
  • Reguleringen omfatter ikke specielle støvsugere som fx vådstøvsugere, robotstøvsugere, industristøvsuger og centralstøvsugere.

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Konference: Shipping og global regulering af svovl
Tirs d. 21. marts 2017 på Hotel Hilton.
Konferencen foregår på engelsk.
Info, program og tilmelding >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Info følger

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis