Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Energispareindsatsen virker – men skal udvikles!

DR hævder med især Dansk Fjernvarme som kilde, at hovedparten af de penge som opkræves på energiregningen som støtte til energibesparelser er spildt. Det er en fordrejning af de faktiske forhold.

I flere indslag i dag i både radio og på deres hjemmesiden, tegner DR et billede af Energispareordningen som værende spildt. Der henvises blandt andet til en evaluering gennemført af Deloitte for Energistyrelsen i 2014-2015.

”Det Økologiske Råd kan ikke genkende det billede, som DR tegner. DR undlader at forholde sig til den største del af besparelserne, som foregår hos virksomheder, og som er langt mere succesrige end i husholdningerne”, udtaler Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

DR skriver for eksempel, at ”80 procent af alle de private energiprojekter, som får tilskud fra Energispareordningen, ville være gennemført alligevel”. Men private skal her læses som i husholdningerne, og disse står for langt den mindste del af energispareprojekterne, mens langt hovedparten foregår i erhverv, og her viste Deloitte-rapporten, at en langt større del – 46-74 procent - ikke ville være blevet gennemført uden energiselskabernes medvirken. Det undlader DR at oplyse. Det er således ikke korrekt, at Energispareordningen er forfejlet, og at "energisparebidraget spildes væk".

Det Økologiske Råd ser dog også svagheder i den eksisterende ordning, nemlig at der er opstået en handel med energibesparelser (som også påvist af DR). Denne handel betyder, at der er en række mellemhandlere, der tjener penge på at handle med energibesparelser. En sådan konstruktion var ikke påtænkt, da Energispareordningen blev udviklet, og handel med energibesparelser bør begrænses. Årsagen til, at det er gået sådan er, at energiselskaberne er blevet opfordret til at markedsgøre deres energispareindsats, så blandt andet andre aktører kan byde ind med besparelser.

I forbindelse med en eventuel justering af ordningen bør man fremme, at flest mulige energibesparelser hentes hos slutforbrugerne og ikke via mellemhandlere. Dette kan for eksempel ske ved at eventuelle tilskud går direkte til slutforbrugerne og ikke gennem andre aktører.

Det bør desuden overvejes, om der ikke kan etableres et loft over, hvor meget energiselskaberne må betale for energibesparelser målt pr. kWh besparelse, således, at forbrugerne beskyttes mod, at mellemhandlere presser priserne op. Der skal dog være plads til under dette loft, at man henter besparelser i små og mellemstore virksomheder.

Yderligere oplysninger: Christian Jarby: 20147245 eller Christian Ege: 33181933 / 28580698

pdf Læs hele pressemeddelelsen her (580 KB)


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small