Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

K vil sikre 40 procent målet

Det Økologiske Råd glæder sig over de konservatives beslutningsforslag om at holde fast i målet om 40 procent reduktion af klimagasser i 2020. Regeringen advarer om, at det vil koste arbejdspladser. Men det er tværtimod en slækkelse af målet som vil true beskæftigelsen på længere sigt. 

Pressemeddelelse:

23-10-2015

En god dag for klimaet – K vil sikre 40 procent målet

Det Økologiske Råd glæder sig over de konservatives beslutningsforslag om at holde fast i målet om 40 procent reduktion af klimagasser i 2020. Regeringen advarer om, at det vil koste arbejdspladser. Men det er tværtimod en slækkelse af målet som vil true beskæftigelsen på længere sigt.

De konservative fremsætter i dag beslutningsforslag i Folketinget om at holde fast i målet om 40 procent reduktion af klimagasudslip i 2020, som blev besluttet af den tidligere regering, dens støttepartier samt de konservative.

”Det er en god dag for klimaet. Den nye regerings beslutning om at sænke Danmarks målsætning var det værst tænkelige signal lige op til det vigtige klimatopmøde i Paris i november. Vi skal ikke inspirere andre lande til at sænke deres mål, men tværtimod presse tøvende lande til at hæve deres mål”, udtaler Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Regeringen mener, at det vil koste arbejdspladser at holde fast i de 40 procent, og de gentager manisk, at Danmark ikke skal løbe så langt foran, at de andre taber os af syne. Men virkeligheden er, at vi i høj grad lever af den grønne omstilling, og vores naboer Sverige og Tyskland har også mål på 40 procent i 2020. Flere af vores succesrige grønne virksomheder har advaret regeringen mod at slække på ambitionerne.

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt vil nøjes med 37 procent reduktion inden for kraft- og varmesektoren, som vi allerede får fra den brede energiaftale fra 2012. Dermed giver han et signal om at stoppe alle bestræbelser på at sænke klimagasudslip fra transport og landbrug, som er uden for Energiaftalen. Men hvis vi skal nå det langsigtede mål om at være uafhængige af fossile brændstoffer i 2050 er det helt nødvendigt, at også transporten og landbruget bidrager. Og der er rigtig gode muligheder herfor. Hvis man fortsætter bestræbelserne på at få et bedre vandmiljø, så Danmark kan leve op til EU's vandrammedirektiv, vil dette også sænke landbrugets klimagasudslip. Og på samme måde kan man forene en sænkning af transportens CO2-udslip med en forbedring af bymiljø og sænkning af den stærkt sundhedsskadelige luftforurening.

”Vi kan glæde os over, at Schlüter- og Nyrup-regeringerne i 1980’erne og 90’erne ikke havde foden på bremsen, sådan som vores nuværende regering. Hvis de havde krævet, at en grøn satsning ikke måtte koste en eneste arbejdsplads i de indledende faser, så havde vi aldrig fået vores jobeventyr med vind og andre grønne teknologier”, udtaler Tue Damsø, formand for Det Økologiske Råd.

Yderligere oplysninger:
Christian Ege, sekretariatsleder (33181933 / 28580698) og Tue Damsø (20221373), formand for Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Konference: Shipping og global regulering af svovl
Tirs d. 21. marts 2017 på Hotel Hilton.
Konferencen foregår på engelsk.
Info, program og tilmelding >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Info følger

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis