Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Finansiering af grøn omstilling over finansloven giver mindre stabilitet

Finansieringen af støtte til vindmøller og anden vedvarende energi har været et tilbagevendende tema i den offentlige debat igennem længere tid. Omkostningerne er blevet større end ventet pga. lave markedspriser for elektricitet. Men omkostningsniveauet er det samme uanset, hvordan det finansieres, da regeringen næppe vil røre ved allerede indgåede aftaler og kontrakter. Derfor drejer diskussionen sig mest om, hvorvidt denne regning skal betales over skatterne eller som hidtil over elregningen, via de såkaldte PSO-afgifter.

Finansiering af grøn omstilling over finansloven giver mindre stabilitet

Af Christian Ege, Sekretariatsleder, Det Økologiske Råd; Hanne Jersild, Senior Rådgiver, klima og energi, WWF Denmark og Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Finansieringen af støtte til vindmøller og anden vedvarende energi har været et tilbagevendende tema i den offentlige debat igennem længere tid. Omkostningerne er blevet større end ventet pga. lave markedspriser for elektricitet. Men omkostningsniveauet er det samme uanset, hvordan det finansieres, da regeringen næppe vil røre ved allerede indgåede aftaler og kontrakter. Derfor drejer diskussionen sig mest om, hvorvidt denne regning skal betales over skatterne eller som hidtil over elregningen, via de såkaldte PSO-afgifter.

Flere erhvervsorganisationer er fortalere for, at beløbet opkræves over indkomstskatten. Så slipper de selv for at bidrage. Den løsning har fået mere vind i sejlene, fordi nye modelberegninger i Skatteministeriet viser en økonomisk gevinst ved en finansiering over personskatterne. Det skyldes, at elprisen så vil falde, og det betragtes som et velfærdsgode, at familier og virksomheder kan bruge mere og billigere el, hvilket måske også kan føre til billigere varer. Men overordnet betyder det et øget skattetryk på hr. og fru Jensen samlet set.

Alternative måder at styrke varmepumper
Hvordan en sådan opkrævning af en stor ekstra indkomstskat spiller sammen med løfter om skattelettelser og skattestop, vil vi som miljøorganisationer ikke forholde os til. Det, der optager os, er konsekvenserne for klimaet og de internationale energispare-forpligtelser. Der er stærkt brug for at styrke konkurrenceevnen for bl.a. varmepumper, som spiller en central rolle i den grønne omstilling. Men det er ikke nødvendigt at droppe hele PSO-systemet for at nå et sådant resultat. Det kan klares enklere ved f.eks. at nedsætte afgiften på el til varmepumper med 20-25 øre/kWh. Herved opnås samme effekt som ved en ændret finansiering af PSO. Et sådan forslag vil indebære et provenutab på den korte bane. Men for tiden sker der et langt større provenutab, fordi ubeskattet biomasse får lov til at vinde massivt og uhensigtsmæssigt frem på bekostning af bl.a. varmepumper. Den grønne omstilling glider lettere i et samfund med høj energieffektivitet. Derfor kan vi ikke støtte ideen om generelt at gøre elektricitet billigere.

PSO-systemet er ikke som sådan underkendt af kommissionen
Det danske PSO-system er grundlæggende velfungerende. I debatten fremstilles det indimellem som om, EU-Kommissionen har underkendt det som helhed. Det er imidlertid ikke tilfældet. Kommissionen finder det diskriminerende, at der lægges et PSO-gebyr på den el, som udenlandske el- producenter sælger til Danmark, uden at udenlandske leverandører kan få del i den støtte, som finansieres via PSO-tariffen. Dette skal justeres. Danmark og Tyskland (som har en lignende sag med EU) skal begge indføre et udbudssystem, som åbner en lille del af deres tilskudssystem op for el-producenter på tværs af grænsen. Der vil blive høstet erfaringer med modellen i 2016 med et lille udbud. Energi-, forsynings- og klimaministeren prøver at få landet en aftale om den fremtidige løsning i Danmark parallelt med tyskernes aftale. Lykkes det, vil det ikke gøre den grønne omstilling dyrere, at nogle af de VE-baserede anlæg, der leverer el til det danske marked, er placeret syd for grænsen. Derudover kan danske anlæg på tilsvarende vis lægge billet ind på den tyske ordning. Det tyske udbud vil pga. landets størrelse formentlig være større end det danske. Alt i alt kan denne åbningsvej, hvis den gennemføres i både Danmark og Tyskland, vise sig at være til gavn for Danmark, også i forhold til at opfylde CO2-kravene.

Øget risiko for hovsaløsninger ved finansiering over finanslov 
Vi er som miljøorganisationer meget bekymrede for, at en eventuel finansiering af PSO-omkostningerne over finansloven vil gøre rammerne for de fremtidige anlæg mere ustabile og uforudsigelige. En finanslovsløsning øger risikoen for hurtige og utilstrækkeligt belyste ændringer i rammerne for den videre udbygning. Så skal regering og partier i en sen nattetime i finanslovsforhandlingerne nemlig finde nogle milliarder til sundhedssystemet eller de ældre. Den grønne omstilling er for investeringstung til sådanne hovsaløsninger, ligesom større usikkerhed vil resultere i øgede omkostninger, fordi aktørerne vil afsætte flere midler til risikoafdækning.

Der er taget hånd om de konkurrenceudsatte erhverv
Der har været et stort - og til tider overdrevent - fokus på erhvervslivets konkurrencemæssige udfor- dringer som følge af det danske PSO-system. I 2014 tog den tidligere regering initiativ til en målrettet PSO-lempelse på 185 mio. kr. årligt fra 2015-2020 til el-intensive virksomheder, hvis de pågældende virksomheder indgår en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. I den nyligt offentliggjorte plan for Vækst og Udvikling annoncerer regeringen, at den vil søge om tilladelse i EU til at udvide kredsen af virksomheder, der får gavn af de nye regler. Derudover vil regeringen også forhøje tilskuddet. Således er der alt i alt taget godt hånd om de el-intensive virksomheder i Danmark med konkurrencemæssige udfordringer.

Det Økologiske Råd, WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at Danmark viderefører PSO-systemet men foretager de justeringer, der er nødvendige for at leve op til EU’s krav. Samtidig skal der findes en mere målrettet løsning, som kan styrke f.eks. varmepumpers konkurrenceevne. Det kan ske ved tilskud til disse anlæg eller en målrettet afgiftsnedsættelse på el til varmepumper - eller ved at beskatte biomasse. Dette vil sikre stabile rammer om den grønne omstilling, som er så afgørende både i forhold til Danmarks klimaforpligtelser og til eksport og beskæftigelse.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke EU-lande

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis