Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Kan religion redde klimaet?

For første gang på dansk jord går religiøse repræsentanter fra en bred vifte af trosretninger nu sammen i klimakampen.
Det sker i Politikens Hus 7. marts, hvor de danske trossamfund vil diskutere, hvilket ansvar de kan og bør tage på sig for at beskytte kloden mod menneskabte klimaforandringer. 

Tegning: Roald Als, Politiken.

Pressemeddelelse

Kan religion redde klimaet?

For første gang på dansk jord går religiøse repræsentanter fra en bred vifte af trosretninger nu sammen i klimakampen. Det sker i Politikens Hus 7. marts, hvor de danske trossamfund vil diskutere, hvilket ansvar de kan og bør tage på sig for at beskytte kloden mod menneskabte klimaforandringer.
 
Først opfordrede de anglikanske biskopper kirken til et totalt stop for investering i ’sort energi’, olie, gas og kul. Dernæst udsendte Paven en klimaudtalelse, som udtrykte bekymring over vores forbrug og vores måde at leve på. Derefter appellerede en række muslimske ledere til større klimaambitioner. Også Dalai Lama er gået ind i debatten sammen med en række buddhistiske talspersoner. Flere danske biskopper og mange præster har opfordret til at tage klimaforandringerne alvorligt, og forbindelse med klimatopmødet i Paris i november-december 2015 skrev flere end 1,8 mio. mennesker under på et krav om handling, som en række religiøse aktører, bl.a. Folkekirkens Nødhjælp, under ledelse af ACT Alliance, afleverede til FNs klimachef Christiana Figueres og den franske præsident, Francois Hollande.

Nu samles de største trossamfund i Danmark i et fælles budskab om at beskytte kloden mod menneskeskabte klimaforandringer. Mødet arrangeres af Det Økologiske Råd, Folkekirkens Nødhjælp og Politiken Live.
 
Der lægges op til debat om, hvorvidt vi som troende mennesker bare kan se på, når den globale opvarmning skaber større og større udfordringer for verdens fattigste – og på sigt også for danskerne. Og vi kommer nærmere et svar på, hvilken handling, vi bør gribe til.

Biskop Peter Fischer Møller, Roskilde Stift udtaler: ”Som ansvarlige mennesker har vi en forpligtelse til at handle, så der bliver tålelige livsvilkår for kommende generationer. Det betyder ikke mindst, at vi skal standse de igangværende klimaforandringer.”

Imam Abdul Wahid Pedersen siger: ”Vi glæder os over, at religiøse ledere i mange lande allerede har udsendt appeller om at kæmpe for at bevare klodens klima. Vi retter derfor også i Danmark en fælles appel til alle troende om at kræve en klimapolitik, som bringer os væk fra de fossile brændsler og væk fra overforbrug af energi.

På mødet er der oplæg ved
• Imam Abdul Wahid Pedersen
• Biskop Peter Fischer Møller
• Katolsk pastor Daniel Nørgaard
• Overrabbiner Jair Melchior

Musikalske indslag: Isam B. fra Outlandish og digter/sanger Janne Mark.
Ordstyrer: Generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen, Folkekirkens Nødhjælp.

Mandag d. 7. marts kl. 16.30 til 18.30
Pressen, Politikens Hus
Vester Voldgade 33, København V
Pluspris 20 kroner + gebyr 10 kr. Pris uden abonnement: 86 kroner+gebyr.
Medlemmer af Det Økologiske Råd kan deltage for 20+10 kr, ved henvendelse på info@ecocouncil.dk 
Køb billet på politikenbillet.dk. Det er ikke muligt at købe billet i døren.

Det Økologiske Råd | Folkekirkens Nødhjælp | Politiken

Flere oplysninger
Mattias Söderberg, klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp, tlf. 2970 0609
Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd, tlf. 2858 0698


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis