Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Det første år var afvikling, lad det næste blive udvikling

Af Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd

Lars Chr. Lilleholts første år på posten som minister for energi og klima har været en uhørt turbulent periode for den ellers så stabile danske energipolitik. Indtil Venstre-regeringen tiltrådte, havde energipolitikken klart fokus på at levere en omkostningseffektiv dansk omstilling til 100 % vedvarende energi. 

På det år der er gået har regeringen nedbrudt og sået unødig tvivl om mange af de fremadrettede initiativer, som ellers var aftalt frem til 2020 i en bred politisk kreds. Vi ved godt, at regeringen bliver skubbet til fra kræfter, som hellere ser kortsigtede besparelser end en langsigtet omkostningseffektiv omstilling. Men her gælder det om også at lytte til de virksomheder, som er på forkant med den grønne omstilling. Det er her de langsigtede fordele ligger. Lad mig her nævne nogle eksempler:

Energibesparelser

Det er en bunden opgave med at få en ny frivillig aftale på plads om fordelingen mellem energiaktørerne af de energibesparelser, som er aftalt i Energiforliget frem til 2020. Den aftale har regeringen ikke fået på plads endnu, blandt andet fordi der er nogle energisælgere, som stadig ikke har fået en forpligtelse til at tage deres andel af opgaven. Her tænker vi naturligvis på handlere med biomasse og andre olieprodukter til industrien end lige netop fyringsolien til husholdningerne. Hvis energispareforpligtelsen skal fordeles på alle aktører, som leverer energi til slutkunderne, skal der lovgivning på plads, som kan tvinge de aktører, som ikke frivilligt er med til at løfte opgaven. Og det skal gøres senest 1.1.2018, så energispareindsatsen igen kommer op i gear.

Energispareordningen trænger desuden til et eftersyn. Den ligner mere og mere et tilskudsmarked baseret på marginalprisen. Det betyder, at de billige besparelser betales af forbrugerne med samme pris som de dyreste. Det giver en stor og unødvendig omkostning for el-forbrugerne. En undersøgelse af omkostningssammensætningen for energibesparelserne er grundlaget for en justering. Den bør sættes i gang hurtigt.

De langsigtede og ofte dyrere energibesparelser i bygningernes klimaskærm skal mere med. Der foregår mange tiltag for bygninger, men effekten kendes ikke. Fakta er, at energiselskabernes spareforpligtelse i den nuværende form ikke er egnet til at løfte disse tunge investeringer. Så der er behov for nytænkning. Måske er en opdeling af spareforpligtelsen i flere segmenter en billigere samlet løsning?

Finansiering af omstillingen

Fortrinsvis på grund af et el-marked, som baserer sig på marginalpriser, er el-prisen faldet voldsomt de seneste år. Det har betydet, at der i dag ikke kan etableres nogen form for el-produktion, hverken sort eller grøn, for den pris. Alt skal have støtte, hvis Danmark fortsat vil producere noget af sit el-forbrug selv.

Finansieringen af el-produktionen, den såkaldte PSO, som betales af alle el-kunder pr forbrugt kWh, er derfor steget, men ikke mere end at den samlede regning for husholdninger såvel som erhverv er faldet betydeligt de sidste år. Danmark har ifølge EU-statistikkerne fortsat en el-pris under gennemsnittet for erhverv og industri.

EU-Kommissionen mener dog, at det ikke er lovligt at give direkte rabat på PSO-betalingen til energitunge virksomheder, og at der skal åbnes op for PSO betaling ved grænseoverskridende produktion – både ind og ud af landene. Det første er klaret ved at bruge muligheden for med statsstøtte at kompensere de el-forbrugende virksomheder, der er konkurrenceudsat ud af EU. Det andet kan klares ved en såkaldt ”åbningsløsning”, som skal forhandles med nabolande og EU-kommissionen. Denne løsning mangler regeringen at belyse, og den bør indgå i egentlige forhandlinger med nabolandene og Kommissionen om en løsning.

Regeringen – og nogle erhvervsorganisationer - vil hellere have de almindelige forbrugere til at betale virksomhedernes del af den grønne omstilling ved at hæve bundskatten og reducere grundfradraget. Det vil give alletiders skattefinansierede støtte til endnu lavere el-omkostninger for alle erhverv, uanset om der er et egentligt behov eller ej. Lars Chr. Lilleholt har argumenteret med, at EU kræver det, men det har EU-Kommissionen netop ikke sagt.

Forskning og udvikling på energiområdet

Mens både Lars Chr. Lilleholt og statsministeren i det forløbne år ude i den vide verden fortæller om dansk indsats for forskning i energiløsninger m.v., har regeringen skåret de danske midler ned til det halve.

Det er så uklogt, at det gør ondt at se på. For hver krone, der investeres i forskning og udvikling, får Danmark to til fire gange igen i form af eksport af de nyeste og mest fremtidsorienterede teknologier.

Her bør regeringen få rettet op til mindst samme niveau, som før regeringsskiftet, så Danmark også i fremtiden har eksportindtægter på det grønne område at leve af.

Udbygningen med vedvarende energi

Vedtagelsen af energiforliget i 2012, hvor Lars Chr. Lilleholt selv indgik aftalen for Venstre, binder til en stabil og forudsigelig udbygning med vedvarende energi til erstatning for el-produktion på fossile brændsler. En forudsigelig udbygning, og en regering, som ikke i tide og utide truer med at bryde den brede energipolitiske aftale, er en forudsætning for en omkostningseffektiv omstilling.

Hvis du, Lars Chr. Lilleholt, virkelig ønsker en langsigtet omkostningseffektiv omstilling, og fastholdelse af en dansk el-produktion, er investeringer altså nødvendige. Et godt råd er, at du må få styr på de mange aktører, som ser kortsigtede økonomiske fordele i at skabe mudder i energiomstillingen, så vi kan komme tilbage på et spor, hvor der igen sigtes efter en langsigtet omkostningseffektiv omstilling.

Og så skal vi snart have delrapport 4 i afgifts- og tilskudsanalysen, som skal give et bud på, hvordan de danske energiskatter, tariffer og tilskud kan bringes op til nutiden. Dermed kan vi skabe økonomiske betingelser, hvor hensynet til de private økonomier går hånd i hånd med sikring af en omkostningseffektiv grøn omstilling af det danske energisystem. Du var under den tidligere regering den skarpeste kritiker af, at rapporten var forsinket, men du har heller ikke selv leveret den efter et år på posten.  Det haster, så vi kan få et tidssvarende afgiftssystem med intelligente afgifter. Og det bør ske, inden der foretages for mange forkerte investeringer.

En stor opgave ligger foran

Til slut et sommerønske ved starten af dit andet år som minister. Det er nu på høje tid, at du ihærdigt kommer i gang med at finde løsninger på de mange fremadrettede udfordringer, Danmark står over for på energi- og klimaområdet. Du har især brugt det første år på at nedbryde eksisterende aftaler og strukturer. Nu er der behov for, at du tager fat på at genopbygge langsigtede holdbare, omkostningseffektive og forudsigelige løsninger, der fører frem mod det fælles mål om fossilfrihed i 2050 for Danmark. 

 

(Foto: Jeppe B. Nielsen)


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis