TV-producenter manipulerer med energiforbruget

En test i USA afslører, at TV-producenter indretter fjernsyn sådan, at når køberne sætter det til derhjemme, bruger det mere strøm, end lovet i butikken. Det Økologiske Råd kalder det ren manipulation, og regner med at det samme foregår i EU.

Den amerikanske miljøorganisation NRDC påviser i en ny rapport, at flere fjernsyn fra bl.a. Samsung og LG i USA har indbyggede funktioner, der automatisk bringer fjernsynet fra en særligt energibesparende tilstand, til en tilstand, der forbruger dobbelt så meget energi, uden at brugeren informeres. Den energislugende tilstand aktiveres først, efter at et nyt produkt er blevet testet. Så når fjernsynet står i butikken, ser det godt ud energimæssigt, men når køberne sætter fjernsynet til derhjemme, bruger det mere strøm end lovet.

Jeppe Juul, energimedarbejder hos Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er forarget på forbrugerens vegne.

NRDCs undersøgelser tyder på, at disse fjernsynsproducenter bevidst snyder med testresultaterne, og dermed også med produkternes reelle energiforbrug. Dermed forøges forbrugernes energi- og pengeforbrug og disse virksomheder får en uretmæssig position på markedet. De manipulerer ganske enkelt forbrugerne,” siger Jeppe Juul.

Ifølge NRDC bruger producenterne forskellige metoder til at få deres produkt til at fremstå særlig energieffektivt, men fælles for dem er, at de automatisk skifter til en energislugende tilstand uden brugeren informeres. Og det samme foregår sandsynligvis i Europa. Hvert tredje solgte tv i EU er fra LG eller Samsung.

”Vi har ingen grund til at tro, at de ikke bruger samme metoder i de samme serier i Europa, ligesom vi ikke har noget grundlag for at afvise, at de også bruger det i mange flere af deres produkter”, siger Jeppe Juul og fortsætter:

Det her minder utrolig meget om Dieselgate, hvor Volkswagen havde indstillet bilerne, så de udledte mindre NOx i testlaboratoriet end, når de kom ud på vejene,” siger Jeppe Juul.

Forbrugerne taber op mod 1,2 mia. dollars

NRDC har beregnet, at tabet for de amerikanske forbrugere i form af forøget energiforbrug beløber sig til 1,2 mia. dollars. Det Økologiske Råd har ingen kommentarer til hvem, der skal betale for eventuelle tab i Europa.

Vi skal hurtigt have klarhed over omfanget af denne manipulation, og vi forventer at få en udførlig forklaring fra de pågældende virksomheder torsdag", siger Jeppe Juul.

Såfremt modeller på det danske marked er mærket ulovligt, kan salget blive krævet stoppet. De testede modeller er fra LG, det amerikanske mærke Vizio, og fra Samsungs serie 7 og serie 9.

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis