Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Ekstra CO2-regning skal samles op, hvis PSO-afgiften skrottes

Nye tal fra Klimarådet viser, at Regeringens planer om at afskaffe PSO-afgiften ikke kun vil skabe usikkerhed om opbakning til og finansiering af den grønne omstilling - den vil også efterlade en ekstra CO2-regning, fordi industrien kommer til at bruge mere fossilbaseret strøm som følge af afgiftslempelsen.

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd følger med stor bekymring Regeringens planer om at afskaffe PSO-afgiften. PSO-afgiften har været hjørnestenen i finansieringen af Danmarks udbygning af vedvarende energi – det har skabt sikkerhed og fremdrift i den grønne omstilling på tværs af regeringer og politiske flertal.

De helt store ”vindere” i en afskaffelse af PSO-afgiften vil blive den mest energiforbrugende industri, der vil få en afgiftslettelse på 4,4 mia om året. I alt forventes en PSO-afskaffelse efter skatteministeriets egne beregninger at føre til et voldsomt stigende elforbrug - svarende til ca. 10% af det nuværende samlede danske elforbrug.

En lille del af denne stigning vil være til varmepumper og elbiler – og det er fint. Men hovedparten af væksten i elforbruget ved en afskaffelse af PSO-afgiften vil være i form af spild af el, idet faldet i elprisen vil gøre det mindre rentabelt at spare på energien - på trods af, at der stadig er et markant besparelsespotentiale i store dele af husholdninger og erhvervsvirksomheder.

En så markant vækst i industriens elforbrug er et skridt i den forkerte retning. Og man kunne fremme elbiler og varmepumper langt mere ved en målrettet støtte, frem for at gøre al el billigere”, siger Christian Ege, sekretariatsleder for Økologiske Råd.

Nye beregninger fra Klimarådet viser, at en afskaffelse af PSO-afgiften - og det stigende elforbrug der følger - vil øge risikoen for, at Danmark ikke kan opfylde sit nationale mål om en 40% drivhusgasreduktion i 2020. Konkret peger Klimarådet på, at dette ekstra strømforbrug vil blive produceret med fossile brændsler. Det vil resultere i ekstra 1,8 mio tons CO2 i 2020 – og det er vel at mærke allerede inden PSO-afgiften forventes helt afskaffet, hvilket først er i 2022.

De nye beregninger fra Klimarådet understreger, at forslaget om at afskaffe PSO’en vingestækker den grønne omstilling i Danmark. Det skaber usikkerhed om udbygningen af vedvarende energi og medfører desuden en ekstra CO2-regning, der øger risikoen for, at vi ikke når vores nationale mål om at sænke drivhusgasemissionen med 40% i 2020. ” siger Christian Ege, sekretariatsleder for Økologiske Råd.

Regeringen bruger EU som belejlig undskyldning for, at man vil afskaffe PSO-afgiften, men sandheden er, at man sagtens kan bevare PSO-afgiften og få den accepteret af EU. Man kan f.eks. - gensidigt – åbne for at bruge en mindre del af PSO-pengene i nabolandet. Det er dét, man har gjort i Tyskland, hvor de har et system, der i sin opbygning på mange måder ligner det danske, og fortsat har en ambitiøs vision for udbygning af vedvarende energi. 

Det er en dårlig løsning at afskaffe PSO-afgiften. Det skaber usikkerhed om ambitionsniveau og finansiering af den grønne omstilling og man kan sagtens imødekomme EU-kommissionens anmærkninger ved i stedet at åbne PSO’en – det kan vi jo se, at de gør i Tyskland” siger Christian Ege, Sekretariatsleder for Økologiske Råd.

Mere information: Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege, telefon 33 18 19 33 / 28 58 06 98

Eller afgifts- og energipolitisk medarbejder Rebekka Falk, telefon 33 18 19 38


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis