Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Spændende rapport fra Klimarådet – men med skønhedspletter

Klimarådet udpeger en række gode elementer til grøn omstilling. Men man misser brugen af biogas til tung transport som et vigtigt element – og taler her kun om naturgas, som har meget ringe effekt.

Klimarådet melder ud, at de danske mål i 2030 skal pege frem mod 2050, så vi ikke skubber en større del af reduktionen foran os. Derfor skal vi overopfylde EU-kravet til ikke-kvotesektoren i 2030. Samtidig anbefaler rådet, at Danmark opfylder sine EU-forpligtelser i ikke-kvotesektoren uden at benytte smutvejen med at købe og annullere kvoter i EU. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd støtter denne tilgang.

”Vi glæder os over, at Klimarådet peger på reelle klimagasreduktioner og fraråder regeringen at bruge smutveje som køb af kvoter i EU. Dette ville ikke have nogen reel klimaeffekt, og det ville ikke give os de styrkepositioner inden for grønne teknologier, som vi har brug for i forhold til fremtidig eksport og jobskabelse,” siger sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege.

Klimarådet fremlægger, hvad de kalder omstillingselementer – modsat virkemidler, som f.eks. ville være omlægning af afgifter, forbud mod særligt klimabelastende adfærd eller støtte til det modsatte.

”Det er vigtigt, at vi hurtigt kommer frem til virkemidlerne, som er det, der reelt kan reducere udslip. Det gælder f.eks. omlægning af afgifter. Her er det afgørende, at afgiftslettelser på el er målrettede mod el til varmepumper og elbiler, frem for til en generel sænkning af elafgift, som blot ville hæmme udbredelse af elbesparende apparater og stimulere til mere spild af el,” siger Christian Ege.

”Vi er enige i, at der er brug for en yderligere indsats for at fremme elbiler, der både i dag, i 2030 og i 2050 kan levere signifikante CO2-besparelser og indgå i et egentligt lavemissionssamfund,” siger Christian Ege.

Klimarådet peger på naturgas til tunge køretøjer til trods for, at dette giver en meget lille CO2-reduktion og blot erstatter ét fossilt brændstof med et andet. Rådet omtaler også opgraderet biogas på naturgasnettet, men kun som en erstatning for naturgas til opvarmning – hvilket vil være relativt dyrt pga. den lave pris på naturgas.

”Det giver ingen mening at omstille den tunge transport til fossil naturgas, som ikke giver nogen væsentlig CO2-gevinst. Af samme grund sælges gas til tung transport i Danmark allerede kun som biogas – på certifikater,” siger Christian Ege

Klimarådet anbefaler gylleforsuring som en af de billigste og mest effektive metoder på kort sigt til at sænke klimagasudslip fra landbruget. Gylleforsuring er samtidig nødvendigt for at nedbringe det alt for store udslip af ammoniak, som skader både sundhed og biodiversitet. Klimarådet mangler dog at forklare, at gylleforsuring umiddelbart kan hindre behandling af gylle i biogasanlæg, som er et andet vigtigt virkemiddel. Men dette kan løses ved at bruge gylleseparering.

Ift. kvæg foreslås mere plantefedt i foderet samt færre malkekvæg, hvilket også vil være effektive metoder.

”Klimarådet foreslår dyrkning af pil til energiformål. Men her er det langt bedre at satse på græs, hvor der kan udtrækkes protein til foder, hvorefter restproduktet sendes til biogasanlæg,” udtaler Christian Ege.

 

 

Uddybning

Energistyrelsen har lavet et skøn over, hvad der skal til for at opfylde EU's krav i ikke-kvotesektoren i 2030. Men der ligger en usikkerhed i dette skøn. Også derfor er det positivt, at Klimarådet anbefaler en overopfyldelse ift. styrelsens centrale skøn. Samtidig vil det lette vejen mod 2050, idet EU's mål er for lavt set i forhold til en retlinet vej frem mod 2050.

Vi støtter generelt de foreslåede elementer på energiområdet – individuelle og store varmepumper, renovering af bygninger m.v., som både er billige samfundsøkonomisk og som letter omstillingen frem mod 2050. Disse omstillingselementer kræver dog, at der politisk tages initiativer, som sikrer at elementerne gennemføres fx gennem ændring af afgifter, tilskud og aftaleordninger.

Vi er enige i, at træpillefyr kun bør spille en lille rolle i omstillingen, idet brug af biomasse skal ses som en overgangsløsning og ikke peger frem imod 2050. Men det kan være en løsning til ældre boliger i dårlig stand, som ikke forventes at have lang restlevetid, og som derfor vanskeligt kan bære investering i varmepumpe.

Biogas transporteres i dag via naturgasnettet. Det er langt mere rationelt end at køre det rundt i landet på tankbiler. Det betyder, at biogas i praksis blandes med naturgas. Men det offentlige netselskab Energinet.dk har udviklet et troværdigt certifikat for såkaldt bionaturgas, som sikrer, at den bionaturgas, som sælges, nøjagtig modsvarer en mængde biogas, som fødes ind på naturgasnettet.

Forsuring af gylle: Biogasanlæg kan kun i begrænset omfang tåle svovl, som bruges til forsuring. Det kan løses ved gylleseparation, idet man så kun sender den tykke fraktion til biogasanlæg. Langt det meste energi ligger i den tykke faktion, mens svovl havner i den tynde fraktion, som kan spredes direkte på markerne. Man kan også forsure med mælkesyre – hvilket ikke ville skade biogasproduktionen – samtidig kunne mælkesyre også bruges i økologiske brug, hvor svovlsyre ikke er tilladt.

Mere plante-fedt i foderet: et godt virkemiddel. Dog bør stilles krav til bæredygtighed af produktionen af fedtet – f.eks. skal det ikke være palmeolie.

Mindre malkekvægbestand: Reduktion 16%. Klimarådet forudsætter en fastholdt mælkemængde – dvs. reduktionen i bestanden skyldes forventet øget ydelse per ko. Men dette ville kunne forringe dyrevelfærden. Derfor vil det formentlig være nødvendigt i stedet at skære ned på mælkeproduktionen.

Klimarådet medtager ikke ændret diæt, med mindre kød – selv om dette er helt centralt.

Energipil: Rådet foreslår 230.000 ha med energipil. Men effekterne ville være omtrent de samme ved græs, som har større potentialer, idet græs-protein kan erstatte import af klimaskadelig soja – plus give mere biogas og et restprodukt til jordforbedring og kulstoflagring.

Udtagning af organogene jorde, skovrejsning, efterafgrøder er ikke medtaget pga. at EU begrænser brugen af disse virkemidler, som vedrører såkaldte LULUCF-udledninger, dvs. frigivelse af CO2 fra skov, jordbund m.v. Det Økologiske Råd finder, at disse virkemidler også skal anvendes – både pga. stor reel klimaeffekt og pga. sideeffekter – selv om de ikke tæller med i EU's opgørelse.

Gyllekøling, udtømning af gylle fra stalde og overdækning af gyllebeholdere er heller ikke medtaget.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis