"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Kloge afgifter skaber klogere omstilling

Hvordan får vi en omkostningseffektiv grøn omstilling? Det er det centrale spørgsmål, der skal besvares, når Folketinget tager hul på forhandlingerne om det kommende energiforlig. Svaret er enkelt: Lad varernes pris afspejle deres miljø- og klimabelastning.

Den britiske økonom Nicholas Stern har kaldt den manglende prissætning af klimabelastningen for »verdens største markedsfejl«. Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, har også peget på problemet. Alligevel fortjener det at blive nævnt igen, for det nuværende afgiftssystem hæmmer udviklingen henimod et fossilfrit samfund – samtidig med at en decideret fjernelse af afgifterne kun ville gøre det hele værre.

Problemet er ikke kun dansk. Senest har Den Internationale Valutafond anslået, at den globale støtte til fossil energi løber op i 33.000.000.000.000 kroner, hvoraf langt størstedelen kommer fra den skjulte støtte, dvs. omkostningerne ved til luftforurening og klimaforandringer, der ikke indgår i prisen på de fossile brændsler.

Problemet med de skjulte omkostninger er betydeligt i Danmark – dog ville det være endnu større uden de nuværende grønne afgifter. Det kommende energiforlig bør tage højde for det og sikre, at den grønne omstilling bliver omkostningseffektiv og samtidig underbygger det energisystem, vi gerne vil have i 2050.

Teknologineutral skævhed
Regeringen ønsker en teknologineutral grøn omstilling. Tanken er, at de forskellige former for vedvarende energi skal konkurrere imod hinanden. Som udgangspunkt er det en god rettesnor ikke at favorisere bestemte energiformer eller teknologier. Men i praksis bliver det ofte reduceret til et spørgsmål om, hvor meget det koster at reducere et tons CO2 eller størrelsen på tilskuddet til en kWh grøn strøm. Fokuserer man på det, overser man de positive eller negative klima- og miljøeffekter ved de forskellige energiformer.

Dermed bliver det umuligt for investorer eller forbrugere at træffe oplyste valg. Selv om et biogasanlæg og solcelleanlæg kan producere den samme mængde energi, så er effekterne vidt forskellige. Et solcelleanlæg producerer udelukkende strøm, mens et biogasanlæg løser en lang række miljøproblemer i landbruget og sænker udledningen af drivhusgasser fra gyllen. Disse afledte miljøgevinster giver klare samfundsøkonomiske fordele, såsom renere luft og renere vandmiljø. Hvis der ikke tages højde for disse effekter i et teknologineutralt tilskuds- og afgiftssystem, taler sandsynligheden for at de går tabt. Man kan heller ikke bare sammenligne sol og vind, idet vind giver strøm i langt flere driftstimer pr. år end sol. Der er simpelthen mere blæst end solskin her i landet!

I Skatteministeriets seneste afgiftsrapport fra juni foreslås, at når en energiform har positive eller negative effekter, f.eks. på vandmiljø og luftforurening, skal det afspejles i prisen. Det princip bør også følges i det kommende energiforlig.

Adfærdsregulerende afgifter
Vi hører ofte, at afgifter på el, vand, varme, benzin, diesel, nye biler (registreringsafgift) m.v. bliver kaldt for ’fiskale’ afgifter, dvs. afgifter, som blot skal skaffe penge i statskassen. Det kan godt være, at de oprindeligt blev indført som sådanne – og så for at forbedre betalingsbalancen. Men i dag fungerer de som grønne afgifter, som en tilskyndelse til at spare på ressourcerne og mindske forureningen – og dermed også til at fremme virksomheder, som er førende på grønnere teknologier. I den sammenhæng er det ligegyldigt, hvad det oprindelige formål med afgiften var.

Aktuelt går en stor del af diskussionen på elafgiften. Den giver større tilskyndelse til at spare på el i husholdningerne – mens man har undtaget erhverv fra elafgift. Nu ønskes elafgiften fjernet. Argumentet er, at vi skal fremme varmepumper og elbiler som led i den grønne omstilling. Det skal vi absolut – men hvorfor ikke bare fremme dem målrettet, fremfor samtidig at fremme enhver form for spild af el, og lægge gift for salg af elbesparende apparater, LED-belysning osv.? Det vil koste ca. 12 milliarder kroner om året at fjerne elafgiften – og kun en forsvindende del af det beløb stammer fra el brugt til varmepumper og elbiler. De kunne fremmes ligeså meget eller mere ved målrettede tiltag – for en brøkdel af denne omkostning.

Problembarnet transport
Danmarks CO2-udledninger steg sidste år. En del af stigningen skyldtes vejret, men også at udledningerne fra transport steg igen – og transporten fylder stadig mere i vores klimaregnskab. Faktisk går omstillingen så langsomt, at Energistyrelsen forventer, at andelen af fossile brændsler i 2030 inden for transporten kun vil blive reduceret fra 95 procent i dag til 92 procent i 2030. Fortsætter vi i det tempo, bliver transporten først fossilfri i år 2324. Det er 274 år for sent i forhold til den reduktion Danmark har forpligtet sig på over for EU.

Også afgifterne på biler tjener til at holde forurening og ressourceforbrug nede – men det kunne gøres mere effektivt. For nogle år siden havde Danmark en af verdens højeste afgifter på køb af biler – registreringsafgiften. Og i 2007 gjorde man den til en vis grad afhængig af bilens CO2-udslip. Det virkede faktisk i begyndelsen. F.eks. da Volkswagen lancerede Lupo’en – dengang nok den mest brændstoføkonomiske bil – solgte den næsten kun i Danmark, fordi man her sparede flere skatter ved at køre Lupo. Men salg i Danmark var for lidt, og Lupo’en overlevede ikke.

I dag er registreringsafgiften udhulet – og særdeles lav for de mindste biler. Det har gjort det sværere for elbilen at konkurrere – hvorefter man sidste år satte en effektiv stopper for elbilsalget ved at indfase en afgift på elbiler. Og den seneste omlægning af bilafgifterne bidrager heller ikke til den grønne omstilling og elektrificeringen af persontransporten. Tværtimod–- aftalen gør en benzin-Golf 25.500 kroner billigere, mens en elektrisk Golf bliver 3.000 kroner billigere. 

Samtidig fremmer man brug af biodiesel ved at have krav om iblanding af biobrændstof i benzin og diesel, til trods for at biodiesel klimamæssigt er langt værre end benzin og diesel. Det skyldes bl.a. at palmeolie, som udgør en betydelig del af den danske målopfyldelse, i høj grad dyrkes ved først at rydde regnskov i Sydøstasien. Målt på de faktiske drivhusgasudledninger, gør biodiesel større skade end gavn – bortset fra den lille del, som laves på grundlag af selvdøde dyr og slagteriaffald. Palmeolie udleder tre gange så meget CO2 som fossilt diesel og i det omfang den nuværende import af palmeolie forsætter, sætter vi reelt set den grønne omstilling i transporten på standby.

Konkurrencefordel
Det er vigtigt ikke at ødelægge markedet for energibesparende – og miljøvenlig – teknologi. Tænk blot på, hvorfor danske virksomheder er blevet verdensførende i energibesparende termostater og cirkulationspumper. Det skyldes bl.a., at de stod godt i konkurrencen på hjemmemarkedet pga. de relativt høje el- og varmepriser. Vi så det særlig tydeligt med NKTs mere miljøvenlige kabler – uden PVC og de hormonforstyrrende ftalater. De var dyrere end PVC-kablerne og blev ikke solgt ret meget – indtil der blev indført en afgift på PVC og ftalater i år 2000. Så fik de pludselig over halvdelen af det danske marked.

Den største udfordring for det næste skridt i den grønne omstilling er at få strømlinet afgifts- og tilskudssystemet. Regeringen har også sagt, at Skatteministeriets rapport vil være et centralt udgangspunkt for regeringens udspil til forhandlingerne om det kommende energiforlig. Vi skal sikre, at dem, som forurener meget, betaler mere end dem, der forurener mindre. Vi skal have et godt erhvervsklima i Danmark, men det indebærer også, at der skal være belønning til dem, som satser på renere teknologier.

 

Kronik i Information 13/10-2017 af: Tore Harritshøj, direktør i EON, Steen Hildebrandt, professor ved Aarhus Universitet og Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Kommunalvalg 2017

 

valg  Fokusèr på 
Miljø og Klima
i valgkampen 


Forslag til emner ved 
Kommunalvalget 2017 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17