Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Opråb til energipolitikerne - Styrk energispareindsatsen

Regeringen vil i sit udspil til det kommende energiforlig formentlig kun afsætte et langt mindre beløb end hidtil på Finansloven til en energibesparelsespulje. Og regeringen vil helt fjerne tilskudsmuligheder til energibesparelser i bygninger. En sådan voldsom nedskæring af den danske succesrige indsats for energieffektivisering vil have en masse negative effekter.

Energibesparelser er globalt det billigste klimavirkemiddel

På verdensplan anses energibesparelser som det største, vigtigste og billigste virkemiddel til at modvirke klimaforandringerne ved at reducere Verdens energiforbrug og dermed gøre den klimamæssigt nødvendige omstilling til vedvarende energi både hurtigere og billigere.

Sådan er det også i Danmark. Uden en fortsat stærk indsats for energibesparelser vil den danske omstilling af vores energisystem til vedvarende energi blive både dyrere og vanskeligere. Så enkelt er det faktisk.

Mange arbejdspladser og eksport i energibesparelser

Den nuværende indsats for energibesparelser kan forbedres. Men en fornyet indsats skal bredt styrke indsatsen for energibesparelser – ikke reducere den voldsomt.

Danmark har allerede haft succes med indsatsen for energibesparelser. Vi er et af de mest energieffektive lande i verden. Derfor har vi nu en række danske virksomheder, som leverer energieffektive produkter, som vinduer, pumper, isolering og termostater og frekvensstyring til danskerne og eksporterer dem til hele verden. Disse virksomheder bidrager til at skabe den indtægt, som vi skal leve af i fremtiden.

Hvis regeringen får held med at fjerne næsten al støtte til fortsat energieffektivisering, risikerer vi, at disse virksomheder både mister det hjemmemarked, som er vigtigt for udvikling af nye produkter, og det danske udstillingsvindue, som understøtter eksportindsatsen. Det vil være en katastrofe.

Energieffektiv industri er konkurrencedygtig

Den hidtidige stærke indsats for energibesparelser har afgørende forbedret konkurrenceevnen i dansk industri. Støtteordninger til energibesparelser har hjulpet virksomheder til at producere det samme med mindre brug af energi, og til at udskifte produktionsmaskiner til nye og mere effektive modeller.

Energieffektive bygninger er bare bedre

Indsatsen for at få renoveret danske bygninger er gået for langsomt. Indsatsen skal styrkes - ikke fjernes som regeringen vil gøre. Renovering kan på én gang spare energi og forbedre bygningens kvalitet. Det gavner både Danmark og alle os, som bor og arbejder i bygningerne. Bygninger med lavt energiforbrug og godt indeklima er sundere at bo i, de forbedrer arbejdsindsatsen i erhverv, og de øger indlæringsevnen i  skoler.

Ydermere vil regeringen flytte omkostningen fra elregningen til skatten. Så bliver det fremover kun skatteborgerne, som skal betale, mens kun virksomhederne nyder godt af pengene. Det er ikke rimeligt. Når skatteborgerne skal betale, skal de også have adgang til tilskud og dermed til at spare på energien og hjælpe hele Danmark billigere gennem den grønne energiomstilling.

Det Økologiske Råd: Styrk indsatsen for energibesparelser

Vi opfordrer derfor indtrængende partierne uden for regeringen til at standse denne voldsomme nedskæring af energispareindsatsen. Der bør satses målrettet på at fortsætte den danske indsats med fordele for både virksomheder med energibesparende produkter og deres eksport, og øvrige virksomheder, som nyder godt at lavere energiforbrug.

Og renovering skal forbedre livet i bygninger for borgere, medarbejdere, elever m.v., samtidig med at behovet for energi sænkes.

Artikel af Søren Dyck-Madsen, Energi- og bygningsmedarbejder i Det Økologiske Råd, bragt i Altinget d. 18-04-2018


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small