Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Energiforlig: Lidt grønnere, men ikke uden risici

Miljøorganisationen Det Økologiske Råd synes, at det er en flot præstation at Energiaftalen samler alle folketingets partier om en aftale frem til 2025, men mener at der er en risiko for at aftalen ikke leverer nok i forhold til klimamålene.

 

Lidt grønnere, men ikke uden risici
En energiaftale mellem alle folketingets partier er i sig selv en flot præstation, og den indeholder da også fine grønne initiativer, der ligger ud over regeringens udspil. 

”Det er flot at aftalen samler alle partier i Folketinget og den er også noget grønnere end regeringens udspil”, siger Claus Ekman, direktør i miljøorganisationen Det Økologiske Råd og tilføjer: 
”Der er dog stor risiko for at aftalen ikke leverer, hverken på målsætningerne for vedvarende energi eller ift. CO2-reduktion”.

Der er en forøget målsætning for vedvarende energi, mere havvind, flere penge til forskning, etc. Omvendt er indsatsen for energieffektivisering stadig på et for lavt niveau og der indføres en bizar målsætning for halvering af antallet af vindmøller på land.

Energieffektivisering

Energieffektivisering reduceres kraftigt og aftalen indeholder heller ikke et mål for energieffektivisering. Det betyder at vi i fremtiden vil sløse mere med energien end det er nødvendigt, og det kan gøre den grønne omstilling dyrere. Specielt er indsatsen i boligmassen for tyndbenet, mener Claus Ekman og fortsætter:

”Vi risikere at det manglende fokus på energieffektivitet vil gøre omstillingen dyrere end nødvendigt”.

Vedvarende Energi

Det er et godt resultat, at aftalen indeholder tre nye havvindmølleparker, når man tænker på at regeringens udspil kun indeholdt en. Spørgsmålet er om antagelsen om, at parkerne kan etableres uden støtte, holder stik, og hvad aftalen betyder, hvis de ikke gør. Puljen til vedvarende energi på land fra regeringens udspil er fastholdt, men der er tilføjet en bizart mål om antallet af vindmøller skal halveres. Det er forståeligt, hvis man ønsker færre og større møller, men det er meget uklart hvad det vil have af konsekvenser for vedvarende energi og klimamål, hvis man gennemtvinger afmontering af ikke-udtjente vindmøller.

”Det er bizart at indføre et mål om at reducere antallet af vindmøller. Betyder det af man vil pille funktionsdygtige møller ned før de er udtjent? Det hænger ikke sammen med udmeldingen om omkostningseffektiv, grøn omstilling”, siger Claus Ekman.

Risiko for at målene ikke nås

De nye puljer for vedvarende energi og energieffektivisering defineres ud fra økonomi og når man bruger optimistiske fremskrivninger for priserne på grøn teknologi, vil de økonomiske rammer resultere i en på papiret flot omstilling. Men der er desværre ingen sikkerhed for, at det bliver så billigt og dermed flyttes risikoen fra økonomien til opnåelse af målsætningerne. Vores vurdering er, at elementerne i aftalen ikke bringer os frem til 55 pct. vedvarende energi i 2030.

”Energipolitikken har nu ændret fokus fra MegaWatt til kroner og ører. Det betyder at risikoen er flyttet væk fra finansloven og over til klimamålene, som der nu ikke er sikkerhed for at vi når. Det er trist, hvis det ender med at man ikke er klar til at betale det, det koster” siger Claus Ekman.

 


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small