Hållbar udveckling – En ny kurs för Norden

Kommentar

Det Økologiske Råds kommentarer til ”Hållbar udveckling – En ny kurs för Norden”

Vi finder det positivt, at der udformes en sådan strategi. Vi har følgende kommentarer til de enkelte kapitler:

1.1.

Beskrivelsen af, at en positiv økonomisk vækst genererer ressourcer til den sociale og miljømæssige bæredygtighed er gammeldags tankegods. I den moderne verden er det ofte omvendt, nemlig at social balance, velfærd og ikke mindst miljømæssig bæredygtighed genererer vækst og konkurrencekraft i et globalt marked.

Den sociale dimension beskrives for snævert – den handler i sit udgangspunkt mest om tilstedeværelsen af en fungerende infrastruktur, et sundhedsvæsen, et skolevæsen, et retssystem, energiforsyningssikkerhed og en retfærdig administration uden korruption m.v.

Miljøtilstanden i de nordiske lande er kun god i sammenligning med lande, som er værre. Ser vi på tilstanden for klimaet, kemikalier, naturområder, luftforureninger som NOx, og partikler m.v. så ser det ikke særligt godt ud heller ikke i de nordiske lande.

1.2.

Beskrivelsen af globaliseringens indvirken er for snæver – den stiller især krav til øget innovation, kreativitet, samarbejdskompetencer og et samfundssystem uden for store forskelle mellem rig og fattig, samt naturligvis et smidigt og velkvalificeret arbejdsmarked.

Den stigende vækst i u-landene samt i-landenes overforbrug giver store belastninger på natur og miljø, Der sker en udflytningen af de svinende produktioner fra i-lande til u-lande med import til følge. Det er ikke internationaliseringen af markedsøkonomien i sig selv, der skaber miljøproblemerne, men det faktum at de rige lande ikke i tilstrækkelig grad hjælper ulandene med at udvikle renere teknologier.

1.3.

Fint at en strategi har højeste sammenlignelige ambitionsniveau som rettesnor, dette kunne bare godt afspejle sig noget klarere i strategiens beskrivelser, handlingskrav og anbefalinger.

1.4.

Igen gælder det, at en minimeret miljøbelastning og krav til samme fører til innovation i produktionen i Norden og dermed til produkter med højere kvalitet og således til en vækst.

Her anvendes igen en gammeldags beskrivelse af problemstillingen – det nytter ikke at fokusere så meget på snævert nordiske miljøforhold, klimaproblemet betyder, at der skal sættes ind alle steder, hvor dette er muligt.

Oprindelige folks forståelse af en levevis i tæt samklang med naturen er snarere umuliggjort af indtrængen på områder og omstilling til en markedsstyret levevis, end bare ”tabt”.

2.1.

Beskrivelsen af øgede omkostninger og økologisk krise er gammeldags tænkning, der bør også indgå hensynet til omfattende folkevandringer som følge af klimaeffekterne, især manglen på vand, ligesom det økonomiske billede bør omfatte risikoen for økonomiske sammenbrud af hele økonomier.

Beskrivelsen af trenden i klimatruslen virker gammel og opfanger ikke de nye signaler. IPCC’s arbejde er særdeles lødigt, men deres tal er omkring 3 år gamle, og er siden overhalet af virkeligheden, f.eks. mht. hastigheden af afsmeltning af Grønlands indlandsis.

2.3.1.

Reduktionen på 25 – 40 % er for de rige lande, og blev indskrevet i konklusionerne for de rige landes nye forpligtelser på COP 13 på Bali.

Tabellen bør fremhæve, hvordan trenden er for de fem lande, og bør opdateres, så tal for 2006 og 2007 anvendes.

Der bør indsættes en oversigt over vedtagne nationale målsætninger i forhold til EU’s målsætninger og KP’s målsætninger.

Man kan ikke sige, at landene er på rette vej, f.eks. har Danmark ikke (og så vidt vi ved heller ikke Finland) vedtaget skarpere mål for CO2-udledning, som Norge og Sverige har gjort – og Danmarks udslip er steget fra 2005 til 2006

Det er vigtigt at skelne mellem om målene nås gennem reduktioner i det nordiske område, gennem EU’s kvotehandelsordninger eller ved udbredt anvendelse af CDM og JI. Det er vigtigt at anføre de nordiske landes udmeldinger om balancen mellem hjemlige reduktioner og CDM, samt om CDM projekter følger Gold Standard.

2.3.2.

Der fokuseres for meget på, at markedsmekanismen klarer alle problemer, direkte regulering er ikke et supplement, men en nødvendighed for at markedsmekanismen bringes til at klare resten. Der skal vedtages skrappe minimumsstandarder for alle energiforbrugende apparater, der skal stilles skrappe krav til nye bygninger og især til renoveringer, der skal sikres høje CO2-kvotepriser i EU gennem reduktion af muligheden for anvendelse af CDM – og der skal arbejdes for at EU’s målsætning på reduktion af drivhusgasser ikke blot forhøjes fra 20 % til 30 % i 2020, men også sættes op mod de 40 %, som er øverste udmelding på Bali for de rige lande, og som svarer til at holde temperaturstigninger på omkring 2,3 grader Celcius – og altså ikke engang de 2 grader Celcius.

Danmark er med i det internationale førerfelt for produktion og udvikling af vindmøller, men den virkelige danske styrke er evnen til at indpasse store mængder vindkraft i et dansk og nordisk el-marked.

Det er ikke korrekt, at atomkraft ikke medfører udslip af drivhusgasser. Man skal se på hele processen fra uranudvinding til oparbejdning af affald, og her sker der et betydeligt CO2-udslip.

Der mangler en klokkeklar henvisning til, at hele Norden sigter mod total udfasning af anvendelsen af fossile brændsler inden for en overskuelig årrække som f.eks. inden 2050.

2.3.3.

Mængden af fossile brændsler er anslået ganske optimistisk, og der bør medtages en bemærkning om, hvordan efterspørgslen indhenter produktionskapaciteten. Det er sket med olie, og stærkt på vej med kul. For naturgas bør afhængigheden af import fra Rusland (når den nordiske gas slipper op) beskrives.

Der skal differentieres mellem bevarelse af regnskov, som er stærkt klimavenligt og så på tilvækst med ny skov i tempererede områder, som ifølge undersøgelser ikke kan tilskrives en samlet klimafordel, idet der vil være modsatrettede ændringer, som neutraliserer bindingens klimaeffekt. Der vil være mange andre fordele, såsom biodiversitetsmæssige og naturmæssige ved skovrejsning – men det ændrer ikke ved, at der næppe er potentiale for at øge bindingen af CO2 i skov i Norden.

Norges lovning af 15 mia. norske kroner over 5 år til en særlig og supplerende indsats for bevarelse af skovarealer i de fattige lande bør nævnes som eksempel til efterfølgelse for de andre lande.

CCS beskrives for positivt, der omtales ikke det store ekstra energibehov, som processen medfører, der beskrives ikke, at CCS gør bindingen til kulforbrug mere permanent og gør det samlede energisystem mindre fleksibelt til ugunst for VE som vind og sol.

2.3.4.

Også her virker beskrivelsen gammel, idet afsmeltningen af Nordpolens sommeris sker betydeligt hurtigere end angivet, og smeltningen af Grønlands iskappe ligeledes er hurtigere. Faktisk forventes Nordpol-isen snart væk om sommeren, hvilket vil medføre mindre refleksion af sollys og dermed yderligere opvarmning.

Kapløbet om olieudvindingen i Nordpolsområdet er i fuld gang, med betydelige risici for miljøet i området, men dette nævnes slet ikke.

Der er ingen forslag til Indikatorer i dette afsnit, i modsætning til de andre afsnit.

3.2.

Det er for snævert at se på vareforbrug og –produktion. Transport, vand- og energiforbrug må medtages for at forbrug kan betegnes som ”hållbar”.

Det konstateres korrekt i strategien, at selv i en markedsøkonomi, er der mange eksternaliteter som klimapåvirkning, sundhedspåvirkning, støj, sundhedsskader m.v., som ikke afspejles i priserne. Desværre tager man ikke konsekvensen af denne konstatering og foreslår, at rammebetingelserne for markedets funktion derfor må korrigeres gennem en grøn skattereform, som tager højde for indregning af eksternaliteterne.

Østersøen påvirkes af både kemisk og næringsstof-forurening, mere regn, øget temperatur og øget surhedsgrad som følge af klimatruslen, samt overfiskning m.v. Ikke alle disse emner inddrages i strategien.

Atlanten trues af samme faktorer plus af olieudvindingen, både i eksisterende felter og i eventuelle nye felter mod nord, men dette nævnes ikke.

Enig i, at forbrugssiden skal højere op på dagsordenen, der er mange muligheder for at forbruge med mindre miljøskadelig effekt.

Igen savnes transportforbruget, som har stor betydning for det samlede forbrug, og hvor i hvert fald Sverige har sat nye målsætninger.

Henvisninger mangler til EU kommissionens forslag til at opdele reduktionsindsatsen i en halvdel, som omfatter energiproduktion og energiintensive virksomheder skal styres fra EU, mens resten skal pålægges nationale krav. Denne opdeling øger behovet for national indsats over for transportens og landbrugets klimapåvirkning.

De fleste af indsatserne for havet står vel i de internationale konventioner om hav, og for kystvandenes vedkommende i EU’s vand-rammedirektiv. Der bør henvises til sådanne krav hver gang, der beskrives indsatser.

Ligesådan for biodiversiteten, som for nogle nordiske lande styres af biodiversitetskonventionens krav om stop for nedgang i biodiversitet i 2010 – et krav som flere lande vil få meget svært ved at klare med den nuværende politik.

Enig i, at der kræves langsigtede dispositioner – de er bare usædvanligt svære at få øje på i Danmark.

3.3.

I dette afsnit medtages transportens påvirkning – men afsnittet præges af en tro på tekniske fiks, som kan klare alt. I mange tilfælde er det tillige nødvendigt at indføre vaner, som er mindre forbundet med forbrug.

3.3.1.

Enig i, at vi skal styre udviklingen mod at ændre samfundet og ikke klimaet, men desværre gives der ikke mange bud på, hvordan landene i praksis bør gøre dette. Og de forslag, som gives er sikkert velmente, men skrigende utilstrækkelige.

3.3.2.

Fokus på boliger og madvarer er fint, men transport skal medtages som et altafgørende område med konsekvenser for både bolig og madvarer.

Først og fremmest skal de nordiske lande skabe rammebetingelser, så de miljømæssigt gode varer er billigere end de miljøskadelige varer. Der skal stilles skrappe minimumskrav, og der skal gennemføres mærkning af de bedste varer – ligesom økonomiske virkemidler skal bruges til at tilpasse prissignalet til ønsket adfærd.

Information er en god ting, og miljømærker i særdeleshed, men lettere valgmuligheder for forbrugerne skal følges af landenes fjernelse af eller fordyrelse af miljøuvenlige varer, som enten ikke skal kunne findes på hylderne eller også gøres markant dyrere. Denne opgave er landenes og ikke forbrugernes.

Det offentlige skal i langt højere grad præsenteres for krav om at være bæredygtige frem for opfordringer til flere udredninger.

Det beskrives, at samarbejdet om anvendelse af økonomiske virkemidler skal fortsættes. Her er der brug for et tigerspring fremad, og ikke bare fortsættelse af en ret usynlig indsats for at ændre det økonomiske signal i en bæredygtig retning. Danmark gør ingen ting for øjeblikket, og eneste lyspunkt ser ud til at være Sverige, hvor tankegangen stadig ser ud til at have politisk medvind.

Enig i, at kvalitetsmærkning af økologiske varer skal fremmes, men sammensætningen af madvarer må også påvirkes – således at kød – især oksekød - reduceres og lokale grønsager og andre basisvarer forøges. Dette vil samtidig have en sundhedsmæssigt positiv effekt.

Enig i, at udviklingen af nye bygninger med lavt energiforbrug skal fremmes. Men uden at tage fat på energirenovering af eksisterende bygninger og gennem by- og arealplanlægning sikre en mindskning af transportbehovet mellem bygningerne også, så når vi ikke langt.

3.3.3.

Her er endelig olieindvindingen med, men meget få virkemidler angivet.

Enig i, at det er vigtigt at passe på havet – og at mange omkostningseffektive indsatser mod forurening af hav og luft findes inden for skibsfarten., som jo er vanskelig at regulere internationalt på grund af modstand fra en række lande.

Det er vigtig at fortsætte samarbejdet inden for Nordens nærområde.

4

Ingen kommentarer for nærværende, da det ikke er vores fokusområde

5.1.

Det er generelt svært at finde praktiske eksempler på, at FN’s tiår for bæredygtig udvikling har sat sig ret mange spor i de nordiske lande. Tværtimod synes kommercialiseringen af borgernes hverdag med stadig bombardement om anvendelse af ikke-bæredygtige produkter og livsstile at vokse i disse år.

Enig, at det er vigtigt at forskere uddannes til at forske og udvikle mere bæredygtige produkter, men hvis dette ikke kobles til fremdriften af en markedsefterspørgsel af disse mere bæredygtige varer gennem minimumsstandardkrav og prismæssige påvirkninger, så kommer forskningen ikke igennem i det omfang, som er muligt.

Enige i, at samfund, hvor der er lighed mellem mænd og kvinder generelt kan betegnes som de mest succesfulde på en række parametre – men herigennem også som ikke-bæredygtige pga. af det overforbrug, som den tilstedeværende økonomiske rigdom omsættes i.

5.2.

Enig i, at det ville være fint, hvis befolkningen var mere aktive i arbejdet for en bæredygtig udvikling. Det kunne understøttes kraftigt af politiske forandringer i de 5 nordiske lande med henblik på at gøre bæredygtigt forbrug og adfærd økonomisk billigere end modstykket.

Enig i, at en mere aktiv indsats fra kommunerne er ønskelig, men stiller os tvivlende over for om tiltrædelse af Ålborg-charteret vil flytte den faktiske daglige handling i kommunerne i form af indkøbsaftaler, renovering af bygninger m.v. i en mere bæredygtig retning. Det har kun værdi, hvis det følges op med handling.

6.1.

Den nordiske strategi svækkes af, at den ikke tager fat i de bedste ambitioner i et af de 5 lande, og så stiller forslag om, at disse ambitioner udbredes til de andre lande. Det betyder, at hvis den faktisk kunne lægges til grund for handling i de 5 lande, så ville der kunne findes ganske mange tilfælde, hvor den ville forringe allerede vedtagne målsætninger m.v.

6.2.

Det er ikke nok, at strategien forankres i Nordisk Ministerråd. Styrken til afgørende at flytte dagsordenen i de fem lande inkl. regioner er slet ikke stor nok til, at denne strategi vil have en indflydelse.

Strategien burde fremme ambitiøse målsætninger og foreslå forbedringer i lande, som er bagud i forhold til andre nordiske lande. Dermed ville den kunne anvendes som inspiration for de 5 landes regeringer, regioner og kommuner for at tage effektivt fat på arbejdet for en bæredygtig udvikling i Norden – under hensyn til de voldsomme problemer f.eks. med klimatruslen, som vi står over for.

Søren Dyck-Madsen
Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Generalforsamling,
Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

Plastic - ikke så fantastic
SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis