Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Urimelig hetz mod Peter Laut

Bragt i Berlingske Tidende

Det er utroligt, som Jens Olaf Pepke Pedersen og Henrik Svensmark kan vende tingene på hovedet i Berlingske d. 27.12., hvor de sammenligner ingeniørdocent Peter Laut, DTU med lægen Tage Voss, som var betalt af tobaksindustrien for at fortælle, at rygning ikke var skadeligt. Peter Laut var rådgiver for Energistyrelsen i sager om menneskeskabt drivhuseffekt. Sagen er, at det store flertal af klimaforskere er enige om, at der er en menneskeskabt drivhuseffekt, og at denne siden 1980 har været hovedårsagen til de klimaforandringer, som er i gang. Så er der et lille mindretal af forskere, som benægter dette, men disse bæres frem af magtfulde politiske, økonomiske og mediemæssige interesser – her kunne man se en vis parallel til Tage Voss, som også udtrykte et lille mindretalssynspunkt i forskerkredse. Peter Lauts brøde ifølge JOPP&HS er, at han var med til at sørge for, at forsker-flertallets synspunkt kom frem i medierne og over for beslutningstagerne – en opgave som ofte forsømmes af forskere, som derfor kan blive kørt over af en mediedamptromle. Det er vigtigt, at denne opgave varetages, og der er ingen grund til at hetze mod Peter Laut for at have medvirket hertil – og heller ikke for at han har fået løn for at gøre det.

Christian Ege
Formand for Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke EU-lande

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis