Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Overordnede spørgsmål i atomkraft-debatten

Bragt i Ingeniøren i forkortet form

Bent Petri skriver i Ingeniøren d. 19.10., at vi taler mod bedre vidende, når vi siger, at det er for dyrt at etablere 80-100 km lange fjernvarmeledninger – som ville være nødvendige, hvis man skulle levere fjernvarme fra A-kraftværker. Men vi udtaler os på baggrund af virkeligheden, som den hidtil har set ud. Her har man etableret fjernvarmeledninger op til ca. 40 km’s længde. Vi er bekendt med, at der først i 80’erne blev lavet en skitse til en fjernvarmeledning fra Kalundborg (Asnæs) til Roskilde/ København. Men os bekendt blev den opgivet bl.a. af økonomiske grunde.

Søren Kjærsgaard (SK) hævder, at A-kraftstrøm er langt billigere end vindmøllestrøm, og at dette bygger på tal, som vi selv har fremlagt. Det er en misforståelse. Vi fremlagde tal for byggeomkostningerne. Men hvis man skal regne strømprisen ud, skal man også inddrage de store omkostninger til at demontere værket, når det er udtjent samt til at behandle og opbevare det radioaktive affald i hundredtusinder år. Samt korrigere for de meget store tilskud til a-kraft. SK henviser endvidere til, at Teknologirådet i deres seneste energirapport skriver, at der i et fremtidigt system med meget mere vindkraft også skal bruges dobbelt så meget biomasse som i dag. Det er klart, at afvikling af kulkraften ikke kan ske med vindkraft alene, men kræver supplement af især biomasse. Det ville også være tilfælde, hvis man satsede på A-kraft, idet A-kraften skal køre som grundlast og derfor har brug for mange spidslastværker.

SK prætenderer i sit indlæg at give en fremstilling af udgifterne for ny atomkraft, men hans fremstilling er misvisende. Når man tager produktionsomkostningerne for ny atomkraft i betragtning indgår flg. faktorer: Anlægsomkostninger, byggetid, kapitalomkostninger, tilgængelighed (”load factor”), udgifter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af reaktor, brændselsomkostninger, reaktorlevetid samt udgifter til demontering og affaldshåndtering. Hvor mange af disse ting, der er med i hans regneeksempel er uklart. Heller ikke de ting, SK tager med, er korrekt gengivet. F.eks. opererer han med et urealistisk lavt renteniveau på 5 pct. for finansiering af nye a-kraftværker. Risikoen ved et projekt er reflekteret i kapitalomkostningerne, i hvert fald på det fri marked, hvor renteniveauet for investeringer i nye atomkraftværker forventes at ligge på op til 15 pct., mens de ligger på 5-8 pct. på monopolmarkeder (1).

SK henviser til Vattenfall’s årsberetning fra 2006, der angiver en pris på 28-33 øre/kWh for ny atomkraft (4). Vattenfall’s tal hviler på ekstern information, uden at kilderne er nævnt. Men uafhængige kilder regner derimod med en pris på helt op til 42 øre/kWh. (eks. Massachusetts Institute of Technology, 2003) (5). I ingen af disse opgivelser er a-kraftens reelle omkostninger regnet ind, hverken den fulde pris for opbevaringen af det radioaktive affald, eller den fulde forsikring for de skader, en alvorlig ulykke på et atomkraftværk vil kunne påføre omgivelserne. Som vi tidligere har påpeget, ville produktionsomkostningerne for a-kraftindustrien stige med omkring 200 pct., hvis ikke a-kraften i Europa var beskyttet af et konkurrenceforvridende forsikringsloft (6).

Heller ikke Vattenfall’s opgivelser for prisen for ny vindkraft – 54-68 øre/kWh - virker troværdige (7). F.eks. vurderer det engelske handels- og industriministerium at gennemsnitsprisen for ny vindkraft ligger på 16-26 øre/kWh for onshore og på 32-53 øre/kWh for offshore vindmøller (8). Efter 2020 forventer man desuden mere eller mindre en halvering af produktionsomkostningerne for vindkraften.

Men lad os lige hæve blikket til det mere overordnede. Vi skal først og fremmest undgå de truende klimaforandringer - dernæst opnå forsyningssikkerhed, herunder nedsat afhængighed af de internationale ressource-rivaliseringer. Endvidere skal vi sikre minimal sårbarhed over for ulykker og terror, sund økonomi, erhvervsfremme inden for danske styrkefelter samt demokratisk styring og kontrol. Og ikke mindst folkelig accept og medvirken.

Selv hvis der ikke var andre problemer ved A-kraften, ville den kun kunne yde et lille bidrag til at løse CO2-problemet. Det skyldes, at den kun producerer strøm, mens spildvarmen som nævnt ikke kan udnyttes, fordi værkerne af sikkerhedsmæssige grunde skal ligge langt fra byerne. Samtidig er A-kraften endnu mere ufleksibel end de store kulværker, idet den skal køre som grundlast. Med disse prioriteringer bliver det vigtigt at fremme:

1) Energieffektivisering og besparelser, hvor i hvert fald 40% reduktion af energibehovet er fuldt ud mulig uden sænkning af livskvaliteten.

2) Fortsat og styrket integrering af de energikilder, som Danmark har langsigtet rådighed over. Store muligheder foreligger her,bl.a. opbygning af lokale og regionale energimarkeder i kombination mellem kraftvarmeværker, vindkraft, solenergi, biomasse, geotermisk energi og muligvis bølgekraft. Både inden for effektivisering og udnyttelse af egne energikilder er erhvervs- og eksportmulighederne overmåde store.

3) Fortsat samkøring med vore nabolandes elsystemer til gensidig sikring mod forsynings- og fluktuationsproblemer. Det har givetvis lange udsigter helt at afvikle de kulbaserede grundlastværker, men deres leverancer til det samlede system vil kunne reduceres væsentligt.

Uffe Geertsen, Niels Henrik Hooge og Christian Ege, Det Økologiske Råd

Kilder:

(1) Stephen Thomas, Peter Bradford, Antony Froggatt, David Milborrow, The economics of nuclear power, Report prepared for Greenpeace International, May 2007, s. 21 ff

(2) Ibid. s. 33.

(3) Nuclear Power, Climate Policy and Sustainability, An Assessment by the Austrian Nuclear Advisory Board, Federal Ministry of Agriculture and Forestry, Environment and Water Management, January 2007, s. 205

(4) Vattenfall, Årsredovisning 2006, s. 18

(5) Nuclear Power, Climate Policy and Sustainability, An Assessment by the Austrian Nuclear Advisory Board, s. 205 og Massachusetts Institute of Technology, The Future of Nuclear Power, An interdisciplinary MIT Study, 2003, s. 42

(6) Bas Leurs and Ron Wit, (CE Delft) in cooperation with: G.A. Harder, A. Koomen and F.H.J. Kiliaan (Ernst & Young Rotterdam) and G, Schmidt (Oko Institut, Darmstadt, Germany), Solutions for Environment, Economy and Technology, Environmentally harmful support measures in EU Member States, Report for the European Commission, DG Environment, January 2003, s. 132.

(7) Årsredovisning 2006, s.19.

(8) Nuclear Power, Climate Policy and Sustainability, An Assessment by the Austrian Nuclear Advisory Board, s. 212.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis