"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

A-kraft med anbefaling fra FN´s klimapanel. Hvorfor?

FN´s klimapanel, IPCC, peger I sin nyeste rapport, maj 2007, på en række indsatsformer til opbremsning af den accelererende udledning af klimagasser. Energibesparelser samt sol og vind m.v. er centrale former. Imidlertid er A-kraft også med i anbefalingerne.
Men det er en dyr løsning, også når det gælder om at begrænse klimagasserne. Man kan i litteratur og debat om A-kraft let finde påstande om, at A-kraften er konkurrencedygtig, og at sikkerheds- og miljøproblemer er løst. De kommer oftest fra eksperter tilknyttet de forskellige grene af A-kraft-industrierne samt fra regeringer med strategiske interesser i A-kraft. Men det er vanskeligt at finde internationalt anerkendte og uafhængige eksperter, som vil stå inde for sådanne påstande.

Det helt store argument for A-kraft er, at denne energiform er næsten eller helt CO2-neutral. Dette er i enhver henseende forkert. Oplysninger herom er fremlagt af bl.a. det tyske miljøministerium allerede i november 2005 på grundlag af beregninger fra økoinstituttet i Darmstadt. Her dokumenteres det, at selv gasfyrede kraftvarmeværker producerer mindre CO2 pr. leveret energienhed end A-kraft. Det skyldes bl.a., at A-kraftværkernes kølevarme kun kan udnyttes i begrænset omfang, idet værkerne af sikkerhedsgrunde skal placeres langt fra større byer. Derfor vil de normalt blive kombineret med olie- eller gasbaseret varme. Desuden bruges megen fossil energi til udvinding af uran (http://www.bmu.de/pressemitteilungen/pressemitteilungen_ab_22112005/pm/39226.php)

Senest har interessenterne omkring Finlands påbegyndte A-kraftværk hævdet, at dette værk vil blive af stor betydning for begrænsningen af drivhusgasser, at det også økonomisk kan stå sig i konkurrencen, - samt at man har løst affaldsproblemerne. Dette selvom det er veldokumenteret, at værket fra den franske leverandørs side fra starten har opnået en fast pris, hvad der er helt usædvanligt for så store projekter. Byggeriet har allerede nu budgetoverskridelser på 5 milliarder kr. Hvorfor får det så gunstige vilkår? Klart for at fremme den udbygning med A-kraft, som trods sådanne store begunstigelser går trægt i den vestlige verden.

Når det gælder støtte, yder EU-landene gennem EURATOM årti efter årti billige lån til opførelse og renovering af A-kraftværker. I alt yder EU langt større tilskud til forskning og udvikling af denne teknologi, end man på noget tidspunkt har anvendt til udviklingen af mere bæredygtige energisystemer. I løbet af de seneste 30 år har EU givet en A-kraftstøtte på ca. 447 milliarder kr. Sådanne typer støtte har finnerne naturligvis også gavn af.

I forbindelse med IPCC´s seneste rapport har Greenpeace International samlet udsagn fra en række uafhængige eksperter (www.greenpeace.org/international). De fremhæver bl.a., at man kan reducere CO2-udledninger op til 7 gange billigere gennem energi-effektivisering og vedvarende energi end ved at bygge flere A-kraftværker. Selv hvis A-kraftens sikkerheds- og affaldsproblemer var løst, ville perspektiverne for A-kraftløsninger ikke være lyse: A-kraft tegner sig for ca. 16% af den globale el-forsyning, men vil – selv med en massiv indsats - kun kunne øges til ca. 18% frem til 2030. Dette svarer godt til beregningerne for alene en fornyelse af USA's samlede reaktorbestand: Selvom disse reaktorers levetid kunne forlænges med 20 år ville de (på grund af nedslidning) skulle afvikles midt i dette århundrede. Og dersom deres samlede kapacitet skulle erstattes, ville der skulle bygges en ny reaktor hver femte måned gennem de næste 40 år. Det er der næppe nogen amerikansk bank, som vil finansiere uden massive tilskud.

Dernæst er der problemerne vedr. klodens resterende uran/thorium-ressourcer. En kraftig vækst i A-kraftudnyttelse vil i løbet af få år betyde vanskeligheder med fremskaffelse af spalteligt materiale til acceptable priser. En mere effektiv udnyttelse af reserverne kan kun ske ved hjælp af den dyre og risikable formerings-teknologi, der forudsætter udvinding af plutonium gennem oparbejdning af brændselsstave. Det vil medføre, at store mængder plutonium sættes i omløb, med fare for at det kan falde i terroristers hænder. Udviklingen af formeringsreaktorerne har til dato langtfra været succesrig og om den lykkes i et økonomisk og risiko-acceptabelt omfang, så ligger det i alle tilfælde langt ude i fremtiden.

En række yderligere problemer ved A-kraft er også underbelyst i den løbende debat. Nogle af dem skal nævnes her.
Den hast, hvormed klimaproblemerne må og skal mindskes, betyder, at tidsfaktorer bliver af stor betydning. Det tager ca. 10 år at bygge et A-kraftværk men under to år at opføre en vindmøllepark. Det bør også nævnes, at erfaringerne med bygning af A-kraftværker er, at de budgetterede udgifter normalt overskrides med 200 – 300 procent på grund af den komplicerede teknologi og faremomenterne ved disse værker, - det nye finske værk i erindring.
Affaldsbjergenes problem med nødvendigheden af 100.000 års kontrolleret opbevaring er velbelyst og skal derfor blot noteres.
A-kraftværker er store værker med en teknologi, som kun langsomt kan reguleres op og ned. De passer dårligt sammen med sol- og vindenergi, som i ydelse varierer med vejrliget. Sol og vind skal imidlertid, sammen med biomasse, geotermisk energi (jordvarme) og evt. bølgekraft nødvendigvis blive dominerende i et fremtidsrettet energisystem, næsten uden CO2-udledning. Disse vedvarende og lokalt baserede energiformer egner sig – i modsætning til store kraftværker - udmærket til at integreres med kraftvarmeværker, forsynet med varmepumper og varmelagre. I dette valg står A-kraftindustriernes statsstøttede selskabsinteresser og centralisme over for lokalt baserede, demokratisk styrede energiformer. Selvforsyning over for international afhængighed. Magtspillet om de resterende uranressourcer vil i fremtiden næppe blive mindre end det, som for længst er i gang mht. olie og gas – medmindre man over en lang årrække satser på den farligere formeringsreaktor-teknologi.

Sammenfattende: A-kraft er af mange grunde og under lige vilkår hverken konkurrencedygtig eller hensigtsmæssig. Teknologiens sikkerheds- og affaldsproblemer er ikke løst. Tilknytning (i mange lande) til atomoprustning samt fare for terrorisme tilmed en evindelig trussel.
Det kan beklages, at IPCC har medtaget A-kraft i sine anbefalinger. Men det har givetvis været umuligt at komme uden om. Lande som Frankrig med en stor A-kraftudbygning og store strategiske og økonomiske interesser i kernekraft og våbenteknologi vil givetvis fortsætte ad denne vej.
Det ændrer ikke ved, at A-kraft langt fra er på kvalitativt niveau med de vedvarende og lokalt baserede energikilder. Lande, som støtter og videreudvikler energieffektivisering og vedvarende energi vil derfor i en helt anden grad end atommagterne være fremtidssikrede. Forsyningssikkerhed forudsætter nu engang som verden udvikler sig en stor grad af selvforsyning. Miljøgoderne får man med i købet og tilmed forspring i erhvervsudvikling.

Se også
- konferencerapporten fra ”Energy Intelligence for Europe, Kbh. 2005 (www.energyintelligenceforeurope.dk)
- Teknologirådets og Dansk Ingeniørforenings energiplaner.


Christian Ege
Formand for Det Økologiske Råd

Uffe Geertsen
Miljøkonsulent Det Økologiske Råd

Niels Henrik Hooge
Cand. jur.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2018, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17