Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Spar på el – også selv om der er kvoter!

Bragt i Information i forkortet form

Der har bredt sig en forvirring om, hvorvidt det hjælper på CO2-udslippet at spare på elektriciteten. Det blev beskrevet i en lang artikel i Information d. 31.3., men umiddelbart gjorde artiklen ikke forvirringen mindre. Det blev så rettet op med lederen d. 2.4., som slog fast, at der fortsat er god grund til at spare på el, men at regeringen skal tage sig sammen til at beslutte bindende mål og så bruge disse til stadige reduktioner af kvoteloft.

Diskussionen går på, om systemet med CO2-kvotehandel medfører, at elværkerne bare kan sælge tiloversblevne kvoter til andre, som så forurener mere. Sagen er kompliceret, men ihvertfald på længere sigt kan det betale sig at spare på strømmen, blot man kan være sikker på, at kvoterne strammes gradvis. Det er netop også meningen. I perioden 2008-12, kaldet 1. Kyoto-periode, skal EU reducere med 8% i forhold til udslippet i 1990. Men i perioden fra 2013 skal der reduceres betydeligt mere – i hvert fald hvis EU skal yde sit bidrag til at forebygge klimaforandringerne. Ifølge forskerne skal der reduceres med mindst 30% i de rige lande inden 2020, hvis vi skal overholde målet om, at temperaturen højst skal stige med 2°C.

Systemet er indviklet, fordi ca. halvdelen af energiforbruget er omfattet af CO2-kvotehandel, mens den anden ikke er. Elværker, kraftvarmeværker og de store industrier er omfattet, mens f.eks. transport og individuel boligopvarmning ikke er. Men vi ved, at hvis EU og medlemslandene skal have en chance for at opfylde reduktionsmålene, skal el- og kraftvarmeværkerne have reduceret deres kvoter mindst med den reduktion, som EU påtager sig. I praksis skal de reducere mere end det, fordi der ikke er politisk vilje til at gribe effektivt ind over for CO2-udslip fra trafik. Samtidig er landene bange for at stille for stramme krav til deres industrier, fordi disse kan være konkurrence-udsat.

Men hvis der ikke er sparet på strømmen i løbet af en periode ved vi også, at det bliver meget svært at presse landene til at stramme kvoterne. Værkerne vil jo leve op til den efterspørgsel, der er på strøm. Så skal de købe en masse kvoter i udlandet, og så stiger elprisen, og der vil komme et voldsomt politisk pres, for at kvoterne ikke skal strammes så meget.

Flere har argumenteret for, at det er lige meget, om man sparer på strømmen. Men jeg oplever, at hvis man går dem på klingen, så indrømmer de, at det kun gælder inden for én periode, f.eks. 2008-12. Men alt i klimasagen handler jo om at tænke og handle langsigtet. Den CO2 vi lukker ud i atmosfæren i dag bliver der jo omkring 100 år og gør skade. Så det er mindre interessant, hvad der isoleret sker i perioden 2008-12. Dernæst kommer, om det overhovedet er rigtigt, selv inden for denne korte periode. Det er det kun, hvis der er andre EU-lande, der så forurener tilsvarende mere. Men hvis blot kvoterne alt i alt er stramme, betyder det, at hvis der spares mindre i EU-landene, skal der købes kvoter uden for EU.

Så holder påstanden kun, hvis man har den opfattelse, at det er ligegyldigt, om vi reducerer CO2 i de rige lande, eller vi betaler de fattigere lande for at gøre det – via de såkaldte fleksible mekanismer, kaldet Joint Implementation (JI/ i Østlande) og Clean Development Mechanism (CDM/i ulande). Det kræver en tyrkertro på disse mekanismer, hvis man skal mene, at det er det samme som hjemlige besparelser. Information havde nogle dage før en anden artikel, som gik på, at der var store huller i specielt CDM ordningen, så man langtfra altid kan regne med, at der kommer reduktioner i drivhusgasudslip svarende til de kvoter, som de rige lande får til gengæld. Man kan jo ikke både mene dette og så mene, at det er ét fedt, om der spares i Danmark eller købes kvoter i udlandet.

Information begrundede det d. 31.3. med citater fra Skatteministeriet. Men dette ministerium har netop denne tyrkertro på kvotekøb i udlandet. Samtidig har skatteministeren et ideologisk projekt om at ville fjerne CO2-afgifterne på industri, fordi han påstår, at det er udtryk for dobbeltbeskatning både at have CO2-afgifter og kvotehandel. Når ministeren så bliver spurgt, om ikke en afskaffelse af CO2-afgiften vil føre til mere sløseri med energi i industrien, svarer han, at det er da også lige meget, fordi der er CO2-kvotehandel, og derfor er det lige meget, om man sparer i Danmark. Skatteministeren er således ikke noget sandhedsvidne i dette spørgsmål, idet han har et ideologisk formål med sine udtalelser.

Tarjei Haaland, Greenpeace, udtaler, at hvis danskerne sparer el, kan det give Dong Energy luft i kvoteregnskabet til at øge eksporten af kulbaseret el til nabolandene. Regeringen har for nylig afleveret sin såkaldte allokeringsplan til EU over, hvor mange kvoter elselskaber og industri skal have tildelt for 2008-12. Den plan burde have været strammere – så havde vi kunnet undgå den frygt, som Greenpeace giver udtryk for. Regeringen kan stadig nå at komme på bedre tanker – det er også muligt, at Kommissionen kræver, at planen skal strammes. Men der er absolut ingen grund til, at borgerne skal få den opfattelse, at det er ligegyldigt, om de sparer. Om ikke andet vil store besparelser muliggøre et pres på politikerne for, at den næste kvotetildeling, for 2013-17, skal være langt strammere.

Göran Wilke, Elsparefonden, foreslår, at politikerne skal garantere, at spareindsatsen slår igennem i form af lavere kvotetildeling fra 2013. Det er jeg enig i – bortset fra at det omvendte ikke må gælde, nemlig at evt. manglende besparelser fører til, at kvoteloftet ikke sænkes! Sagen er, at det altid vil være en politisk kamp at få reduceret vores udslip af klimagasser. Der vil aldrig blive en automatik i det. Men jo mere vi sparer, og jo mere vedvarende energi vi etablerer, jo lettere bliver det at presse kvotetildelingen ned. GW foreslår også, at man ikke fremover blot tildeler gratis kvoter ude at stille betingelser. Det er jeg helt enig i.

Med andre ord – vi skal som borgere spare på el og anden energi, men samtidig skal regeringen gøre sin del af arbejdet ved at lave stramme kvotelofter, bindende mål for besparelser og fremme vedvarende energi. Og her har det knebet indtil nu. Energispareforliget fra 2005 var et skridt på vejen, men det mangler endnu at blive udmøntet med konkrete virkemidler.

Christian Ege, formand
Det Økologiske Råd


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Konference: Shipping og global regulering af svovl
Tirs d. 21. marts 2017 på Hotel Hilton.
Konferencen foregår på engelsk.
Info, program og tilmelding >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Info følger

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis