Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

Energibesparelser og vedvarende energi er fremtiden – kul er fortid

 

Pressemeddelelse

Regeringens længe ventede energiplan kommer i dag. I den anledning udtaler de to store energiselskaber Dong Energy og Vattenfall i Jyllandsposten samt i P1-morgen, at de da vil satse på vedvarende energi, men at kul vil være den billige og stabile energikilde i mange år frem endnu, mens sol og vind er for dyre og ustabile. Energiselskaberne erkender, at vi har et kæmpe problem med udledning af drivhusgasser, og at man derfor er nødt til at udskille og oplagre kuldioxid (CO2) fra kulafbrændingen.

Men disse udtalelser hænger slet ikke sammen. Teknikken til at udskille og oplagre CO2 er langt dyrere og mere usikker end vindkraft. Således udtalte den norske regering for nylig, at de ville satse på oplagring af CO2, og at det ville koste ca. 600 kr/t CO2. Til sammenligning koster erstatning af kul med havvindmøller eller erstatning af ældre vindmøller på land med nye og større møller mellem 100 og 150 kr/t CO2. Desuden stiger brændstofforbruget på kulfyrede værker 20-30%, hvis man opsamler CO2.

Dong Energy og Vattenfall henviser også til problemet med at skaffe el, når vinden ikke blæser. Dette problem kan løses ved at have biomassefyrede kraftvarmeværker som backup. Desuden skal der indlægges varmepumper i forsyningssystemet. Det vil gøre, at den overskuds-el, der opstår, når det blæser meget, kan omdannes til varme og nyttiggøres som fjernvarme.

Endelig er der kolossale potentialer for at spare på energien. Også dette er langt billigere end satsning på lagring af CO2. F.eks. kan man bygge lavenergihuse, hvis energiforbrug kun er det halve af forbruget i huse, der er opført efter det nye bygningsreglement, der trådte i kraft i 2006. Endnu større er potentialet ved at renovere eksisterende huse, som oftest har et langt højere forbrug end nye huse. Disse investeringer vil være økonomisk rentable, set over en længere årrække.

”Der er således ingen grund til at hænge fast i fortiden. Kul er fossilt i dobbelt forstand – det er en fossil energikilde og det hører fortiden til”, udtaler Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd. Nu venter vi spændt på, om denne erkendelse afspejler sig i regeringens energiplan.

Christian Ege
formand for Det Økologiske Råd.

Yderligere oplysninger:
Christian Ege 28 58 06 98 / 33 18 19 33


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Konference: Shipping og global regulering af svovl
Tirs d. 21. marts 2017 på Hotel Hilton.
Konferencen foregår på engelsk.
Info, program og tilmelding >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Info følger

 

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis