"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Image is not available

- Din vej til klimavenlig bionaturgas

Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Artikl: EU’s enorme landbrugsbudget må ikke skade udviklingslandene

Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel kommer til København d. 24. april for at diskutere fremtidens landbrugspolitik i lyset af EU’s Sundhedstjek af landbrugspolitikken. Samtidig har de stigende fødevarepriser sat risikoen for hungersnød øverst på dagsordenen.

Men Sundhedstjekket har stort set kun fokus på de interne forhold i EU og ikke på udviklingslandenes behov. I høringsdokumentet stilles spørgsmål bl.a. til forenkling af landbrugsordningerne og øget afkobling mellem landbrugsstøtte og produktion, samt til nye udfordringer som bioenergi og klimaforandringer. Spørgsmål om toldreduktioner og landbrugsstøttens fortsatte betydning for ulandene nævnes ikke.
Landbrugserhvervet forvalter i Danmark 62 % af det samlede landareal, og har derfor ansvar for store fælles samfundsværdier i form af natur og miljø. Derfor skal landbrugsstøtten gives så den kun gavner, hvor vi ønsker det. Landbrug er både vores fødevarekammer og et biologisk produktionssystem, der påvirker miljø og natur, både negativt og positivt. En række samfundshensyn som fødevaresikkerhed, etisk motiverede hensyn som dyrevelfærd, og i et internationalt perspektiv også arbejdsmiljø, er tæt forbundet med landbrugsproduktionen. Disse hensyn tilgodeses ikke af markedskræfterne, men skal reguleres.
Landbrugsstøtten har i en række tilfælde været effektiv i at opnå hensyn til natur, miljø og husdyretik. Men for at sikre et bæredygtigt landbrug, må en række andre politiske instrumenter som afgifter, krav og forbud, og forskning indgå i en EU-løsning. Det er legitimt, at der ydes en vis offentlig støtte til landbrug i EU. Men sigtet må være at sikre disse hensyn.
Med ændringen fra produktionsstøtte til arealstøtte, der blev gennemført i EU i 2005-7, har EU opfyldt de formelle krav til WTO forhandlingerne. Omlægningen skulle bl.a. modvirke handelsforvridninger til skade for producenter i udviklingslande, men der er stadig en handelsforvridende effekt, ved at EU og andre lande yder landbrugsstøtte og sikrer det enkelte landbrug en årlig basisindtægt. Selvom støtten i nogen grad kapitaliseres i jordpriserne, har det i en globaliseret verden stadig stor betydning, fordi landmænd i fattige udviklingslande ikke får nogen form for landbrugsstøtte. Støtten sikrer bl.a. at rige landes landmænd kan investere i produktionsapparat og forarbejdningsindustri.
Hvis man vil kalde en spade for en spade, kommer man ikke udenom den handelsforvridende effekt ved at EU giver stor landbrugsstøtte. At denne støtte har stået på i årtier og har været med til at binde milliarder i produktionsapparat, forarbejdningsindustri og distributionssystemer er blot et ekstra argument for at give ulande kompensation i det samlede WTO-forhandlingsresultat. Denne forhandlingsrunde er netop defineret som en udviklingsrunde, der skal tilgodese de fattigste aktører.
EU, USA og andre rige lande, der yder støtte til egen landbrugsproduktion, bør levere klare modydelser til de fattige ulande. Det er vigtigt at huske at verdens samlede udviklingsbistand kun udgør en syvendedel af, hvad der gives i landbrugsstøtte i de rige lande. (jf. EGDI: Agricultural Development in Sub-Saharan Africa).
Der er fortsat i høj grad brug for at ulandene kompenseres bl.a. i den nuværende WTO runde, og bilateralt i forbindelse med de aktuelle forhandlinger mellem EU og en række udviklingslande. Det kan bl.a. være med overførsel af viden og teknologi, der kan bidrage til en bæredygtig lokal fødevareproduktion og udvikling af markeder og infrastruktur i ulandene.
75 % af verdens fattige bor på landet, og det er afgørende at der investeres mere i landbrugets udvikling i ulandene. Samtidig skal der sikres adgang til verdensmarkedet for ulandenes produkter. Der er fortsat en gennemsnitlig told i EU på 10-12 %, og f.eks. meget høje toldsatser for sukker, som er et vigtigt eksportprodukt for flere ulande. En landbrugspolitik, der ikke medtager disse emner, vil ikke bidrage til en bæredygtig global udvikling.

 

Af Jette Hagensen, bestyrelsesmedlem i Det Økologiske Råd og Trine Pertou Mach, formand for Mellemfolkeligt Samvirke

Bragt i Politiken

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Shipping’s fair share
Tid: 22. nov 2017, kl 9-16.30
Sted: Clarion Hotel , CPH
Læs mere her

Konference for kommuner og erhvervsvirksomheder:
Grøn vækst og energieffektivitet
Tid: 22. jan. 2017, kl 9-16
Sted: HUSET, Middelfart
Læs mere og tilmeld dig her

Kommunalvalg 2017

 

valg  Fokusèr på 
Miljø og Klima
i valgkampen 


Forslag til emner ved 
Kommunalvalget 2017 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17