"Beat the Microbead"

Læs mere og download app'en her!

Image is not available

Foto: Henrik Hamrén, Baltic Eyes

http://www.ecocouncil.dk/global-okologi
Nyt nummer:
Global Økologi 1/2017
Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Frihandelsaftale: Ingen løftestang for miljø og sundhed

Det påstås ofte, at frihandelsaftalen mellem EU og USA, kaldet TTIP, vil blive en ’løftestang’ for resten af verden og for den europæiske økonomi, men det ser ikke ud til at svare til virkelighedens verden. Alt for meget peger i retning af et ræs mod bunden og en forhandlingsdagsorden domineret af snævre økonomiske interesser.

Af Det Økologiske Råds repræsentant i TTIP-netværket, Tobias Sørensen

De økonomiske effekter af frihandelsaftalen TTIP er svære at spå om. Der vil givetvist blive skabt flere jobs i visse eksporterhverv, men andre vil blive udfordret grundet øget konkurrence. Desværre bliver der lovet guld og grønne skove på baggrund af yderst optimistiske beregninger baseret på en række hypotetiske økonomiske antagelser. I en analyse fra EU-Kommissionen, påpeges det, at TTIP i bedste fald vil give en vækst i BNP på 0,5 procent.

I de fleste tilfælde glemmer man dog at forklare, at effekten indtræffer over en periode på 10 år. Gevinsten i det mest optimistiske scenarie er altså 0,05 procent ekstra BNP-vækst om året i denne periode, hvilket svarer til godt en kop kaffe om ugen per EU-borger. Hertil kommer omkostninger til en stigning i sociale ydelser og opkvalificering, som der ikke tages højde for i beregningerne.

Der er uden tvivl love og regler i både EU og USA, der udgør unødvendige hindringer for handel og investeringer for mange virksomheder. Harmonisering af lovgivning hen imod de højeste standarder på begge sider af Atlanten i en handels- og investeringsaftale med USA (TTIP) vil være en kæmpe gevinst for verden. Men intet i de dokumenter, som vi har haft adgang til, tyder på, at udviklingen vil gå i denne retning – tværtimod, ligger det kun i spin og fine taler.

Til gengæld ved vi, at USA anklager EU’s kemikalielovgivning for at udgøre en handelsbarriere. Det sker dels gennem Verdenshandelsorganisationen, WTO, og dels ved diverse formelle og uformelle lejligheder. Det er bekymrende, at EU-Kommissionen har afvist at ekskludere kemikalieområdet fra aftalen. Reguleringen af hormonforstyrrende stoffer undermineres allerede i dag i EU, især af industriinteresser, som ikke anerkender det forsigtighedsprincip, som ellers ligger i EU's traktat. Disse interesser vil blive styrket af en aftale med USA som heller ikke anerkender forsigtighed.

Forhandlingerne om TTIP har allerede medvirket til at få EU-kommissionen til at trække forslag til regulering af hormonforstyrrende stoffer tilbage. Det viser en aktindsigt, som blev refereret i Information den 2. juni.

USA’s kemikalielovgivning daterer tilbage til 1976 og er stærkt forældet. En harmonisering i en TTIP-aftale vil derfor ikke være en ’løftestang’ for hverken EU eller resten af verden. EU har fx forbud mod 82 pesticider, som er tilladte i USA, og kun 11 stoffer er forbudt i kosmetiske produkter i USA mod 1373 stoffer i EU. Vi har således fundamentalt forskellige tilgange til dette område på tværs af Atlanten.

EU har foreslået et ’reguleringsråd’, der skal træde i kraft med TTIP og derved skabe en ’levende aftale’. Dets opgave bliver at foreslå, hvordan den nuværende og fremtidige regulering skal harmoniseres mellem EU og USA. Rådet skal bygge sine anbefalinger på analyser, der blandt andet fokuserer på, hvordan miljø og sundhedslovgivning hæmmer handelen. Denne type analyser har netop kemiindustrien fra både USA og EU længe lobbyet for, da det er et effektivt redskab til at forsinke og udvande lovgivningen. 

EU og USA har også vidt forskellige tilgange til standarder for fødevarer og da flere amerikanske fødevarer er udelukket fra det europæiske marked, er det et centralt område for amerikanerne, som vil ind i varmen. GMO, klorkyllinger og hormonbøffer er for følsomme til at forhandle nu, men kan efterlades til reguleringsrådet. Rådet skal påpege de negative økonomiske konsekvenser og komme med forslag til harmonisering eller gensidig anerkendelse af hinandens respektive standarder. 

Risikoen er, at snævre økonomiske interesser kommer til at sætte dagsorden for udformningen af lovene. Der lægges nemlig udelukkende op til vurdering af regler og loves effekter på samhandel – ikke deres indvirkning på sundhed, miljø eller andre offentlige goder. Det risikerer at skabe et nedadgående pres på den lovgivning, som er sat i verden for at beskytte miljøet og folkesundheden. Særligt problematisk er det på de områder med stor videnskabelig usikkerhed, herunder på fødevare- og hormonområdet, hvor EU’s forsigtighedsprincip traditionelt har været gældende. 

Et andet grundlæggende problem er den særlige Investor-stat-tvistbilæggelses-mekanisme, kaldet ISDS, som skal beskytte udenlandske investorer. Disse vil i så fald få ret til at sagsøge stater ved en international voldgift, hvor tre private advokater afgør om for eksempel strengere miljøkrav er tilladt i henhold til TTIP, hvis de udmønter sig i et økonomisk tab hos investorerne. 

Sådan en særdomstol for investorer er blevet inkluderet i aftaler med udviklingslande, hvor der har været tvivl om sikringen af ejendomsrettigheder og lødigheden af de nationale domstole. Men i stigende grad inkluderes mekanismen også i andre aftaler og erfaringen har vist, at den bruges til at udfordre og tilbagerulle nødvendig miljølovgivning uden om det nationale juridiske system. Der er ikke behov for sådan en særdomstol i en aftale med USA. Vi har velfungerende domstole.

Se artikel i Politiken 14.06.2015:  pdf TTIP analyse >> (276 KB)

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Smart Grid seminar
Tid: 23. aug 2017, kl 9.30-16
Sted: DTU, 2800 Kgs. Lyngby
Oplæg ved bl.a. Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd
pdf Læs mere (843 KB)
Tilmelding via ISGAN her

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

G 01 17