Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

Ekskluder kemikalier fra frihandelsaftale (TTIP)

 

TTIP-aftalen indeholder flere bekymrende elementer, der kan true EU’s muligheder for at beskytte borgere mod skadelig kemikalier. Derfor bør kemikalier tages ud af frihandelsaftalen. 

Ekskluder kemikalier fra frihandelsaftale (TTIP)

Det Økologiske Råd støtter en europæisk civilsamfundskampagne, der skal sikre, at TTIP ikke underminerer EU’s globale lederskab inden for beskyttelse af sundhed og miljø.

USA og EU forhandler i øjeblikket om en frihandelsaftale (TTIP), som skal sikre bedre adgang til hinandens markeder, strømline lovgivning og beskytte udenlandske investorer. Aftalen indeholder flere meget bekymrende elementer, der kan true EU’s muligheder for at beskytte borgere mod skadelig kemikalier. USA anerkender ikke forsigtighedsprincippet, som er en central del af EU's lovgivning mod f.eks. farlige kemikalier. Det betyder, at en begrundet mistanke om, at stoffer i væsentlig grad kan skade miljø eller sundhed, skal komme befolkningen og miljøet til gode.

Vi bakker derfor op om tre krav til TTIP for at sikre sundhed og miljø:

1. Kemikalier skal ekskluderes fra reguleringssamarbejdet i TTIP. EU og USA er meget langt fra hinanden på dette område og vi har ikke set tegn på, at USA vil bevæge sig i EU’s retning. Tværtimod har USA gentagne gange anklaget EU’s kemikalielovgivning for at være en teknisk handelsbarriere under WTO-reglerne.

2. Ingen elementer fra EU’s ”Better Regulation” politik må inkluderes i TTIP. ”Better Regulation” agendaen stiller krav om økonomiske konsekvensvurderinger og konsultationer med ”interessenter”, som fx industrien, ved udarbejdelse af lovgivning. Dette har allerede betydet store forsinkelser af miljø- og sundhedstiltag i EU, herunder forsinkelser i kriterierne for, hvad der er hormonforstyrrende stoffer.

3. Udenlandske virksomheder skal ikke have ret til at sagsøge stater uden om de nationale domstole i TTIP. Særdomstole er udemokratiske og skal udelukkes, hvad enten de kaldes investor-stat tvistbilæggelse (ISDS) eller Investment Court System.  

Bag kampagnen står Center for International Environmental Law (CIEL), ClientEarth, European Environmental Bureau (EEB) og Health and Environment Alliance. For uddybning af ovenstående kan du se det fælles brev til Handelskommissær Cecilia Malmström her: https://tradinghealthforprofit.files.wordpress.com/2016/03/call-to-exclude-the-e28098good-regulatory-practices_-chapter-from-ttip.pdf

Du kan læse mere om kampagnen her: https://tradinghealthforprofit.wordpress.com/

 

Se alle artikler om TTIP her >>

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

 

Offentligt møde om landbrug:
Vil vores fosfor slippe op?
Tid: ons.18. april, kl. 15-17.30.
Sted: Hos dagbladet Information, St. Kongensgade 40C, København K
Program og tilmelding offentliggøres senere

Generalforsamling
i Det Økologiske Råd

Tid: ons.18. april, kl. 18-20. 
Sted: Hos dagbladet Information, St. Kongensgade 40C, København K
Dagsorden offentliggøres senere

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small