Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Norge indfører forbud mod farlige kemikalier

Bragt i Miljø Horisont

Roza Pedersen, Studerende, Miljøbiologi/TEK-SAM, RUC, Praktikant hos Det Økologiske Råd

Bisphenol-A (BPA) er et organisk kemikalie, som har uønskede effekter for sundhed og miljø. Forsøg med pattedyr har påvist, at bisphenol-A er et hormonforstyrrende stof, der kan være årsag til den stadigt faldende sædkvalitet samt den stigende forekomst af testikelkræft og penismisdannelser hos drengebørn i de industrialiserede lande. Verdens førende eksperter i bisphenol-A - det Amerikanske National Toxicology Program og Center for Environmental Risks to Human Reproduction – har udsendt en rapport i 2006. Den viser, at folk i de industrialiserede lande i gennemsnit eksponeres, så indholdet af bispenol-A i deres serum (blodprøve) er 1-2 ppb (parts per billion, en ud af en milliard ).

Over 125 studier baseret på menneskeserum og -væv påviste, at bisphenol-A har en række signifikante effekter, der spænder fra nedsat frugtbarhed hos både mænd og kvinder, tidlig pubertet og andre hormonrelaterede funktioner samt indlæringsvanskeligheder, kræft og hjerneskader.

En ny undersøgelse af gravide rotter har påvist, at bisphenol-A hurtigt kan overføres fra moderen til et foster. Bisphenol-A blev opdaget i 30’erne under eftersøgningen af syntetiske østrogene stoffer. Stoffet anvendes i mange produkter som plast, lak, maling og gulvbelægninger. Bisphenol-A bruges som monomer bl.a. til fremstillingen af plastmaterialet polycarbonat. Denne anvendes til plastikflasker til for eksempel modermælkserstatning og plastikbeholdere beregnet til madpakker og elektroniske apparaturer. Polycarbonat er normalt ugiftigt, men der kan forekomme rester af monomeren i den færdige plast.

Hormonforstyrrende stoffer ind gennem sutteflasken

Stoffets miljø og sundhedsskader er bekymrende, fordi bisphenol-A produceres i stort volumen. Inden for EU bliver der årligt produceret ca. 70.000 tons bisphenol-A.

På EU-plan, er bisphenol-A blevet klassificeret som et hormonforstyrrende stof, og i 2002 anbefalede EU's videnskabelige komité, at grænseværdien for dagligt indtag af bisphenol-A skulle sættes til 0,01 mg pr. kg kropsvægt pr. dag. Dette betyder, at et barn, der vejer 5 kg, derfor højst må indtage 0,05 mg bisphenol-A om dagen. En norsk undersøgelse af bisphenol-A i sutteflasker foretaget i 2002, samt en dansk undersøgelse foretaget af Informationscenteret for Miljø og Sundhed i 2003 påviste, ”at der efter et halvt års simuleret slitage” blev afgivet bisphenol-A i størrelsesordenen 2,5-15 mikrogram/liter mælk i sutteflaskerne, hvilket er langt højere end EU´s anbefalede niveau.

Når industrien undersøger sig selv

Mange kemikalier, der indgår i forbrugerprodukter, har uønskede effekter, som er kendte, men alligevel er mange af disse produkter ikke reguleret i EU. Over hundrede tusind kemiske stoffer er registreret i EU, men ikke alle er i produktion. Det skønnes, at 30.000 stoffer markedsføres i mængder over 1 t/år/producent. Det er i hovedsagen disse, som omfattes af den nye kemikaliereform, REACH. Langt de fleste af disse stoffer er aldrig blevet testet, og deres effekt er derfor stort set ukendt. Ca. 3.000 stoffer, som er markedsført efter 1981, er blevet anmeldt efter EU-regler og er delvis blevet testet. Med REACH tager man nu fat på effekterne af de eksisterende stoffer fra før 1981. Det er som udgangspunkt industrien selv, der skal dokumentere, at deres egne stoffer ikke er skadelige for mennesker og miljø.

REACH- kræver at hormonforstyrrende stoffer, kræftfremkaldende stoffer, og stoffer, der skader arveanlæggene, skal godkendes inden de bliver markedsført.

Der er modstridende interesser mellem konkurrenceevne og økonomi på den ene side og sundhed og miljø på den anden. En undersøgelse baseret på i alt 700 publicerede forskningsresultater viser, at de undersøgelser, som er støttet af den kemiske industri, aldrig har påvist uønskede effekter af bisphenol-A i deres produkter, hvorimod 90 % af de, som er støttet af statslige fonde, har påvist skadelige effekter af bisphenol-A.

Forbud i strid med frihandelsaftale

Det norske forbud mod farlige kemikalier har lige været i høring i EU landene. Det drejer sig om 18 kemikalier, der fordeler sig på to grupper, se boksen. Den første gruppe omfatter stoffer som bisphenol-A, der aldrig har været reguleret på forbrugerproduktområdet. For disse stoffer ønsker Norge at indføre grænseværdier for indholdet i forbrugerprodukter. Den anden gruppe består af stoffer, som i forvejen bliver reguleret af EU, men hvor Norge foreslår skrappere grænseværdier. EU Kommission har svaret, at Norges forslag, strider mod deres frihandelsaftale. Kommissionen har bl.a. nogle detaljer angående bisphenol-A og bromerede flammehæmmere, som Norge ønsker at forbyde.

Ingen danske grænser

I Danmark findes ingen anvendelsesbegrænsninger af bisphenol-A, men den danske Miljøstyrelse mener, at brugen af bisphenol-A er særlig problematisk i forbrugerprodukter.

EU bør tage forsigtighedsprincippet i brug og forbyde anvendelsen af bisphenol-A, da der er begrundet mistanke angående hormonforstyrrende effekter, evne til at skade forplantningen og ufødte fostre, samt kræftfremkaldende virkning.

Det Økologiske Råd mener, at hormonforstyrrende stoffer som bisphenol-A bør forbydes i forbrugerprodukter, hvor der er alternative stoffer, der kan udfylde den samme funktion, men er mindre farlige for mennesker og miljø. I stedet for at fokusere på grænseværdier burde man tage højde for, at bisphenol-A bliver overført fra moder til foster, samt at den kan ophobes i organismen og i vandmiljøet og på længere sigt kan den have en fatal virkning på de organismer, der er højere i fødekæden.

Stoffer som ikke har været reguleret i forbrugerprodukter:

Deca-BDE, Tetrabrombisphenol-A (TBBPA - brandhæmmende middel i elektroniske og elektriske produkter)
Hexabromcyclododecan (Bromeret flammehæmmer i byggevarer og i tekstiler).
Bisphenol-A (plasthærder)
Muskxylen (duftstof)
Muskketon (duftstof)
Triklosan (antibakterielt middel)
Perfluoroctansyre(rengøringsmidler)
Stoffer, som i forvejen reguleres i EU, men hvor Norge foreslår strammere grænseværdier:
DEHP (Di-2-ethylhexylphthalat, plasticblødgører)
TPT (Triphenyltin, træimprægneringmiddel)
TBT (Tributyltin, træimprægneringmiddel)
Pentachlorphenol (Træbeskyttelsesmiddel)
DTDMAC (Tensid, vaske-og plejemiddel)
DODMAC/DSDMAC (tensid, vaske- og plejemiddel)
Bly (Tungmetal, elektronisk udstyr, farve og emballage)
Cadmium (Tungmetal, overfladebehandling af metal, batterier)
Arsen (Tungmetal, glas & plast)


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Plastic - ikke så fantastic

SF holder møde om plastikforurening.
Oplæg fra bl.a. Malene Møhl, Det Økologiske Råd  
Man d. 22. maj 2017 ​kl. 17-18:30
Forsamlingshuset, Onkel Dannys Plads 3,1711 København V ​
Information og tilmelding >>

 


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis