Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Silikone og ftalater lækker fra medicinsk udstyr!


De sidste ugers silikoneskandale, hvor anvendelsen af brystimplantater der lækker potentielt kræftfremkaldende industrisilikone har sat fokus på store mangler i den europæiske lovgivning gældende medicinsk udstyr.

Der er alt for dårlig regulering på medicinsk udstyr i EU, og dermed i Danmark. De sidste ugers silikoneskandale, hvor anvendelsen af brystimplantater der lækker potentielt kræftfremkaldende industrisilikone har sat fokus på store mangler i den europæiske lovgivning gældende medicinsk udstyr.

Den franske Sundhedsminister Xavier Bertrand vil i EU foreslå, at EU skal regulere medicinsk udstyr på samme måde som de i dag regulerer medicin.

Det Økologiske Råd ser meget positivt på udtalelsen fra Xavier Bertrand. ”Det er virkeligt kritisabelt at lovgivningen om medicinsk udstyr er så mangelfuld. Nu har silikonesagen fået megen medieopmærksomhed, men en måske endnu større skandale er, at hver eneste dag lækker hormonforstyrrende ftalater fra medicinsk PVC-udstyr som blodposer, slanger og katetre, og føres direkte ind i patienter” udtaler Eline Aggerholm, kemikaliemedarbejder hos Det Økologiske Råd.

Det Økologiske Råd støtter forslaget om at medicinsk udstyr skal reguleres på linje med medicin, men udover implantater skal det også gælde udstyr som f.eks. blodposer og -slanger, hvor ftalater kan lække.

Vi har sendt breve til Sundhedsministeren, Miljøministeren samt de to folketingsudvalg, og bedt dem om at følge den franske sundhedsministers forslag, med tilføjelsen af medicinsk udstyr hvorfra ftalater kan lække.

 

Eline Aggerholm, kemikaliemedarbejder og Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Yderligere oplysninger: Eline Aggerholm tlf. 33181940 og Christian Ege tlf. 33181933 / 28580698


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis