Arrow
Arrow
Vores arbejde: Landbrug og vand
Slider

EU-parlamentet kræver hormonforstyrrende stoffer reguleret

EU Europa-Parlamentet har i dag stemt for en rapport om beskyttelse af folkesundheden mod hormonforstyrrende stoffer. Herved opfordrer de direkte Europa-Kommissionen til at skærpe lovgivningen så mennesker og miljø i fremtiden er tilstrækkeligt beskyttet mod denne sundhedsskadelige stofgruppe.

 

 

Pressemeddelelse:

København den. 14.3.2013

 

EU-parlamentet kræver indgreb over for hormonforstyrrende stoffer


Et flertal i Europa-Parlamentet har i dag besluttet at opfordre EU-Kommissionen til at gribe ind over for de hormonforstyrrende stoffer og ikke vente på flere beviser for, at de er sundhedsskadelige. Det er et afgørende skridt i den rigtige retning, mener Det Økologiske Råd.

”Der findes allerede et stort antal undersøgelser, som stærkt indikerer en sammenhæng mellem hormonforstyrrende stoffer og sundhedsskadelige effekter, og det er for risikabelt at vente med at stramme lovgivningen. Derfor er det virkelig positivt, at Parlamentet nu så utvetydigt opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at revidere EU's kemikaliepolitik på dette område,” siger kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd, ph.d. Lone Mikkelsen.

De hormonforstyrrende stoffer kan blandt andet skade mænds sædkvalitet og give andre alvorlige reproduktionsproblemer, de kan øge forekomsten af bestemte kræftformer og risikoen for skader i fosterstadiet. Stofferne bliver i dag brugt i en lang række helt almindelige hverdagsprodukter, og netop derfor er det vigtigt at få strammet lovgivningen, mener Det Økologiske Råd.

”Så sent som i går påviste DR1s nye forbrugerprogram ”For godt til at være sandt,” at man som forbruger kan blive udsat for det hormonforstyrrende stof triclosan ved at børste tænder med en fuldt lovlig tandpasta fra Colgate. Tandpastaen er bare ét af utallige forbrugerprodukter med hormonforstyrrende stoffer, som vi bruger hver eneste dag. Derfor er det er på høje tid, at vi får en mere restriktiv lovgivning,” fortsætter Lone Mikkelsen.

Opfordringen til Kommissionen om at stramme reguleringen af de hormonforstyrrende stoffer indgår i en rapport, som den svenske EU-parlamentariker Åsa Westlund (S) har udarbejdet for parlamentet. Det var den, der i sin helhed var til afstemning i dag, hvor et flertal godkendte rapporten som udtryk for parlamentets holdning. Parlamentets opbakning afspejler en alvorlige bekymring og et stærke ønske en mere handlingsorienteret politik på området, vurderer Lone Mikkelsen.
 
”Flertalsbeslutningen viser, at parlamentarikerne ønsker en systematisk gennemgang af EU’s kemikalielovgivninger og stramninger af loven på flere områder, og det er i høj grad tiltrængt,” siger hun.

”Vi har brug for en EU-lovgivning, som tager højde for den samlede eksponering i hverdagen, så mennesker og miljø bliver tilstrækkeligt beskyttet mod de hormonforstyrrende stoffer.  Politikerne er nødt til at bruge forsigtighedsprincippet her. Der er allerede masser af seriøs forskning, som viser hvordan stofferne skader mennesker og miljø, og der er ingen derfor ikke nogen grund til at vente på yderligere videnskabelig dokumentation,” understreger Lone Mikkelsen.


Yderligere oplysninger:
Lone Mikkelsen, kemikaliefaglig medarbejder 33 181 934 / 25 792 001 eller Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd: 33 181 933 / 28 580 698.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Vi passer på dine persondata

I forbindelse med at EU's nye persondataforordning GDPR er trådt i kraft pr. 25. maj 2018, har vi opdateret vores persondatapolitik.

Det Økologiske Råd overholder selvfølgelig de nye GPDR-regler
Vi har implementeret vores nye data-politik, som følger de nye regler for håndtering af persondata. I politikken kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, hvordan vi håndterer dine oplysninger og hvor længe, vi opbevarer oplysninger om dig m.m. Du bør læse denne politik og henvende dig til os, såfremt der er oplysninger i politikken, som du ikke kan acceptere. På www.ecocouncil.dk vil du til enhver tid kunne finde den gældende version af politikken.
 

Arrangementer

Folkemødet på Bornholm
Tid: 14.-17. juni 2018
Sted: Allinge, Bornholm
Se hvilke arrangementer vi deltager i


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Shippings fair share

 

Maersk  Climate Change Challenge: Shipping’s fair share

Conference 22.11.2017
Læs mere 

Nye udgivelser

På vores webshop kan du downloade alle vores publikationer gratis

 

GØ 0217 FORSIDE Small