Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Ny film om ftalater i medicinsk udstyr

Kemi Filmen ”Farlig kemi i blodet” handler om hormonforstyrrende ftalater, som siver fra blød plast i hospitalsslanger, blodposer og katetre og direkte ind i kroppen på patienterne. Filmen søger at afdække, hvorfor de skadelige kemikalier stadig findes i medicinsk udstyr, og hvad skal der til for at få dem udfaset.

Pressemeddelelse:

23. april 2013

Ny oplysningsfilm sætter fokus på farlig kemi i medicinsk udstyr

Filmen ”Farlig kemi i blodet” fortæller, hvordan hormonforstyrrende ftalater siver fra den bløde plast i hospitalsslanger, blodposer og katetre direkte ind i kroppen på kuvøsebørn og andre svage patienter.

Medicinsk udstyr lavet af PVC-plast består i mange tilfælde af op til 60 pct. ftalater. De bliver tilsat for at gøre plasten blød og bøjelig, men ftalater er under kraftig mistanke for at være hormonforstyrrende. Derfor er det et problem for folkesundheden, at ftalatholdigt udstyr stadig er tilladt både i Danmark og i resten af EU, mener det Økologiske Råd.

”Det er uforståeligt, at danske hospitaler stadig bruger plastudstyr, som er tilsat ftalater, for der findes faktisk gode alternativer. I dag er der ftalat-frit medicinsk udstyr på markedet, som både lever op til de høje standarder, hospitalerne har brug for, og som kan konkurrere på prisen,” siger cand. scient. Eline Aggerholm Kristensen, fagmedarbejder i Det Økologiske Råd.

Eline Aggerholm Kristensen har i samarbejde med Janus Film produceret filmen ”Farlig kemi i blodet” om ftalater i medicinsk udstyr. Filmen søger at afdække, hvorfor de skadelige kemikalier stadigvæk findes i medicinsk udstyr, og hvad skal der til for at få dem udfaset.

Man har vidst i mere end 30 år, at ftalater lækker fra medicinsk udstyr og bliver optaget af patienterne via blodet. Mange forskningsprojekter har samtidig indikeret en sammenhæng mellem ftalater og reproduktionsforstyrrelser, misdannede kønsorganer hos drengebørn, testikel- og brystkræft, sygdomme i skjoldbruskkirtlen og nedsat sædkvalitet hos mænd. Den hormonforstyrrende virkning er især et problem for særligt sårbare grupper som for tidligt fødte børn og gravide, og derfor er det uforståeligt, at netop de sårbare patienter skal udsættes for ftalater, mens de er indlagt på hospitalet.

”En ny lovgivning om medicinsk udstyr er på vej i EU, men det ser sort ud for en strengere regulering af ftalaterne, og derfor bør Danmark gå foran med nationale særregler,” siger Eline Aggerholm Kristensen.

Filmen ”Farlig kemi i blodet” kan bruges som oplysnings- og undervisningsmateriale på professionshøjskoler og gymnasier samt af offentligheden i almindelighed. I filmen medvirker bl.a. EU-parlamentariker Dan Jørgensen, overlæge Katharina Main fra Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion, Christian Ege fra Det Økologiske Råd samt en repræsentant for plastvirksomheden Melitek, der har succes med ftalat- og PVC-frie produkter.

”Farlig kemi i blodet”
Produceret af Janus film for Det Økologiske Råd, 2013. Produktionen er støttet af Undervisningsministeriets Tips- og Lotto Pulje, Velux Fonden, R98 Fonden, Europanævnet, Health Care Without Harm Europe samt EU-Kommissionen.
Varighed: 17 min.

Filmen kan ses på YouTube >>

Yderligere oplysninger:
Kemikaliefaglig medarbejder Eline Aggerholm Kristensen 41 410 623; eline@ecocouncil.dk


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis