Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

EU-forbud mod tre insektgifte er en sejr for bierne

insekt Forbuddet vil øge beskyttelsesniveauet for bier, men er dog ikke omfattende nok til at redde både dem og biodiversiteten.

Pressemeddelelse:

30. april 2013

EU-forbud mod tre insektgifte er en sejr for bierne

Europa-Parlamentet missede sidst i marts en chance til at forbyde tre farlige kemiske pesticider, som er under stærk mistanke for at forårsage store skader blandt verdens bestand af bier. Men i går lykkedes det EU-landene ved en afstemning at mønstre stemmer nok til et forbud mod tre kemiske sprøjtemidler. Forbuddet skal foreløbig gælde i to år og omfatter tre neonikotinoider: imidacloprid, thiamethoxam og clothianidin.

Forbuddet bliver modtaget med begejstring blandt europæiske miljø- og naturorganisationer. Herhjemme kalder Det Økologiske Råd afstemningsresultatet for ’en sejr for bierne og for biodiversiteten’.

- Det er en meget glædeligt, at det lykkedes, selv om de store kemikoncerner Bayer og Syngenta, der producerer pesticiderne, har været meget aktive for at forhindre et forbud, siger Eline Aggerholm, cand.scient. og kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

- Neonikotinoider er en gruppe pesticider, der virker som en nervegift. Nye britiske og franske forsøg viser, at de skader bierne. Disse forstyrres, så de mister orienteringsevnen og ikke kan finde hjem til kolonien eller reden, fordi giften påvirker deres centralnervesystem, forklarer Eline Aggerholm.

Forbuddet kommer efter en rapport fra EFSA (European Food Safety Authority) dømte neonikotinoiderne som en ’unacceptable danger to bees feeding on flowering crops”.

- Forbuddet er et stort skridt på vejen, men hvis verdens bestand af bier skal overleve og biodiversiteten beskyttes, skal der mere til. Vi har brug for et totalforbud mod neonikotionider, og det kan kun gå for langsomt, understreger Eline Aggerholm, Det Økologiske Råd.

Det Økologiske Råd peger på, at forbuddet ikke er tilstrækkelig omfattende til virkelig at beskytte natur og miljø:

  1. Det vil stadigvæk være tilladt at behandle vintersæd, da disse ikke er tiltrækkende på bier. Men jorden forurenes og bier kan blive udsat for forurenet nektar via efterfølgende afgrøder. Samtidig vil humlebier og vilde bier, der laver reder i jorden, ikke blive beskyttet.
  2. Den toårige periode er for kort til, at man kan drage en konklusion efter endt forbud. Nedbrydningen af disse gifte kan tage årevis, og derved vil miljøet ikke være fri for dem efter blot to år.
  3. Forbuddet er begrænset til tre typer af neonikotinoider. Dette vil formentligt medføre en stigning i forbruget af to andre neonikotinoider (thiacloprid og acetamiprid). Disse er mindre farlige, men det øgede forbrug vil bevirke en fortsat nedgang i bestande af bier.

(se også vores høringssvar af 7. marts 2013 her >>)

Yderligere oplysninger:
Eline Aggerholm Kristensen
eline@ecocouncil.dk
33181940 / 41410623


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis