Arrow
Arrow
Ny app mod mikroplast
Slider

Den nye kemikalieplan er ambitiøs og nytænkende

kromosoner Det Økologiske Råd glæder sig over planen for den fremtidige kemikalieindsats, som et samlet Folketing i går vedtog. Den virker både ambitiøs og nytænkende. Danmarks fortsatte indsats i kampen mod skadelige kemikalier vil fremover bliver styrket – især på europæisk og globalt niveau.

Pressemeddelelse:

24. oktober 2013

Den nye kemikalieplan er ambitiøs og nytænkende

Det ligner en stærk plan, som et samlet Folketing i går vedtog for den fremtidige kemikalieindsats. Den nationale indsats vil fortsætte, samtidig med at den danske indsats på europæisk og globalt plan styrkes. Kemikaliehandlingsplanen for 2014-1017 vil styrke Danmarks indsats i kampen mod skadelige kemikalier. Især hormonforstyrrende stoffer bliver et fokusområde, hvor der satses på at tilvejebringe ny viden. EU har trukket reguleringen af de hormonforstyrrende stoffer i langdrag på trods af, at det er generelt accepteret, at vi har videnskabelig basis for en stramning af kemikalieloven på dette område.

”Men det er vigtigt, at også de mindre kendte områder bliver prioriteret. Der skal også fremover være midler til forskning inden for bl.a. nanoteknologi og cocktaileffekter, felter hvor Danmark allerede er toneangivende”, udtaler Lone Mikkelsen, kemikaliefaglig medarbejder i Det Økologiske Råd.

Det vil være en fordel, også for industrien, at være et skridt foran på disse relativt nye områder. Hvis man allerede inden et givent stof kommer på markedet, har gennemtestet det – og vurderet det i sammenhæng med andre lignende stoffer, som vi udsættes for – kan man senere undgå dyre processer, hvor stoffet skal erstattes af et mindre farligt.

”Det er afgørende, at Danmark, ikke kun bidrager med ny forskning, men også presser på for at EU lever op til sit lovmæssige ansvar ift. at regulere bl.a. de hormonforstyrrende stoffer, som i dag findes i alt for mange af vores forbrugerprodukter”, siger Lone Mikkelsen.

”Vi glæder os over, at planen sikrer en øget dansk indsats for at EU's liste over særligt farlige stoffer, den såkaldte Kandidatliste, kan færdiggøres inden 2020. Dermed vil også danske virksomheder nemmere kunne sikre, at kemikalier bruges forsvarligt”, udtaler Lone Mikkelsen.

”Det er også glædeligt, at planen har indbygget ideen om, at det nye fokus på genanvendelse af ressourcer forudsætter, at produkterne er fri for farlige kemikalier”, siger Lone Mikkelsen.

”Etableringen af et nyt Kemikalieforum bestående af virksomheder, forskere, NGO'ere og myndigheder er et spændende tiltag. Der er en masse viden, som tidligere ikke er blevet delt og udnyttet i høj nok grad. Det er på tide, at vi begynder at arbejde sammen om det fælles mål vi alle må have – bedre beskyttelse af mennesker og miljø”, siger Lone Mikkelsen.

Yderligere oplysninger:
Lone Mikkelsen 3318 1934 – mobil 2579 2001
Christian Ege 3318 1933 – mobil 2858 0698 

default Download pressemeddelelse >> (401 KB)

Link til aftalen om ny kemikalieindsats 2014-2017 >>


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis