Arrow
Arrow
Sig nej til mikroplast
Slider

EU anerkender hormonforstyrrende stof

Det hormonforstyrrende stof DEHP anerkendes i EU efter stor dansk indsats. Stoffet DEHP er en plastblødgører (ftalat), men vil i fremtiden være at finde på EU's liste over miljøskadelige stoffer, den såkaldte kandidatliste.

 

17. december 2014

PRESSEMEDDELELSE:

Danmark i front med hormonforstyrrende stoffer i EU
Efter mange års hårdt benarbejde fra dansk side vil det fremover blive sværere at få tilladelse til at bruge den hormonforstyrrende plastblødgører (ftalat) kaldet DEHP, som dansk forskning gentagne gange har sandsynliggjort er skadelig for mennesker og miljø. Stoffet har længe været forbudt i legetøj i EU, på baggrund af sin mulige skadelige effekt på særligt børn, men først nu er dets skadelige effekter i bredere forstand blevet anerkendt.

”Det er meget glædeligt, at det endelig er lykkedes at få det meget udbredte ftalat, kaldet DEHP, på EU's Kandidatliste over særligt farlige stoffer - også på baggrund af stoffets hormonforstyrrende effekter i miljøet. Vi glæder os over den danske miljøministers indsats”, siger ph.d. Lone Mikkelsen, som er seniorrådgiver i kemikalier hos Det Økologiske Råd.

”Vi mangler dog stadig det vigtige skridt, at stoffet også bliver anerkendt i forhold til sin hormonforstyrrende effekt på mennesker. Men her ved vi, at Danmark fortsat kæmper i EU, bl.a. på dagens ministerrådsmøde i Bruxelles” fortsætter Lone Mikkelsen.

Danmark prøvede sidste år at forbyde fire ftalater – herunder DEHP. Anderkendelsen af, at DEHP er hormonforstyrrende for miljøet viser med al tydelighed, hvor relevant det danske forslag var. Danmark trak dog forbuddet tilbage efter pres fra EU. Ydermere er de fire ftalater netop, af et stort flertal af EU-medlemslandene, anerkendt som værende hormonforstyrrende for mennesker. Dette kommer dog endnu ikke til at fremgå på Kandidatlisten, da de største EU-lande modsatte sig dette.

”Det er virkelig ærgerligt, at der stadig er modstand fra de største EU-lande når det kommer til en fornuftig regulering af stoffer, hvor der ligger så overbevisende videnskabelige resultater på deres hormonforstyrrende effekter – også på mennesker. Der er skabt enighed om, at fire ftalater ikke må forekomme i legetøj på EU’s marked, men vi ønsker dem ud af alle produkter, så ikke kun børn, men også unge og voksne, kan undgå hormonforstyrrende ftalater”, siger Lone Mikkelsen.

De sidste tre ftalater blev, på trods af anerkendelsen af, at de er hormonforstyrrende for mennesker, ikke optaget på Kandidatlisten, da fire lande stemte imod. 

”Man kan mistænke de store industrilande for at står bag denne modstand, da de frygter at deres virksomheder skal bruge mange penge på at skifte til mindre farlige stoffer. Men der er mange eksempler på både vækst og gevinster ved innovation i forbindelse med udfasning af skadelige kemikalier”, understreger Lone Mikkelsen.


Yderligere oplysninger:
Ph.d. Lone Mikkelsen, seniorrådgiver kemikalier, Det Økologiske Råd. Tlf. 33 181 934 / 25 792 001
Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd. Tlf. 33 181 933 / 28 580 698.


     

Støt vores arbejde

Bliv medlem

eller støt os med fx 50 kr via:

Nyhedsbrev ikon gns

Modtag nyhedsbrev

Udkommer månedligt 

 
 

 

Arrangementer

Demonstration: Stop CETA
Torsdag d. 23. marts 2017 kl. 16.00
Mødested: Foran Udenrigsministeriet
Information >>

"Skibet er ladet med" - åbent møde om det kommende energiforlig
Ons d. 26. april 2017 kl. 14.30 - 17.30
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169
Program >>
Tilmelding >>

Generalforsamling, Det Økologiske Råd
Arrangementet er for foreningens medlemmer
Ons d. 26. april 2017 kl. 18.00
Store Kannikestræde 19, 1. sal 1169

 


Vi deler et hav

Materiale til undervisning om landbrug og havmiljø i 5.-6. klasse.

Vi deler forside 400px

Bestil materiale og vejledning her >>

Din guide til grønt el-valg

 

 el klasser gruppeNY  

Tænk på klimaet, når du vælger el-produkter! 

 

Se vores guide på
www.grøntelvalg.dk

 

Nyeste udgivelser

På vores webshop kan du downloade vores publikationer gratis